AMMONIM

(amʹmonim) [folkene].

I 2 Krønikebog 20:1 nævner den masoretiske tekst nogle fra „ammonim [hebr.: ‛Ammōnīmʹ]“ der sammen med Moabs sønner og Ammons sønner førte krig mod Judas konge Josafat. I King James-oversættelsen er ordet „andre“ indføjet, så skriftstedet kommer til at lyde: „Moabs børn og Ammons børn, og sammen med dem andre foruden ammonitterne.“ Andre oversættelser gengiver den pågældende del af sætningen med „nogle af ammonitterne“ (MR, JP, Dy), men dette forekommer ulogisk eftersom ammonitterne allerede er nævnt i verset. Lindbergs oversættelse prøver at løse problemet ved at sige „nogle flere fra Ammoniterne“. Ifølge Biblia Hebraica Stuttgartensia (fdn.), den danske oversættelse af 1871 og flere nyere oversættelser (DA92, Ro, Mo, AT, RS, JB) refererer skriftstedet til de me’unitter der omtales i 2 Krønikebog 26:7. Denne opfattelse forudsætter at de to første konsonanter (מע) i det hebraiske ord Me‛unīmʹ er blevet ombyttet ved en afskriverfejl, så der er kommet til at stå ‛Ammōnīmʹ. Denne teori støttes muligvis af den omstændighed at der i resten af beretningen om kampen mod Josafat tales om „Se’irs bjerglands sønner“ (i stedet for „ammonim-folk“) som allierede med ammonitterne og moabitterne. (2Kr 20:10, 22, 23) Oversætterne af Septuaginta brugte det samme græske ord (Minaiʹon) til gengivelse af det hebraiske ord i 2 Krønikebog 20:1 som de andre steder brugte om me’unitterne, hvilket viser at de opfattede dem som identiske. — Se ME’UNIM, ME’UNITTER.

Da det ikke kan siges med sikkerhed hvem der er tale om, har man i nogle oversættelser, for eksempel Isaac Leesers oversættelse og Ny Verden-Oversættelsen, foretrukket at gengive ordet som det findes i den masoretiske tekst.