NO, NO-AMON
(No-Aʹmon) [fra ægyptisk; betyder „[den ægyptiske gud] Amons by“].
En fremtrædende by som engang var Ægyptens hovedstad. Den lå på begge sider af Nilen, omkring 530 km syd for Kairo. Grækerne kaldte den Theben, og det kaldes den almindeligvis stadig.
Før i tiden har nogle forskere hævdet at det hebraiske „No“ var en fejlagtig gengivelse af det ægyptiske navn. (Jer 46:25) Professor T. O. Lambdin påpeger imidlertid at „nyere forskning i ægyptisk-koptisk fonologi tyder på at den hebraiske stavemåde meget vel kan være korrekt og måske afspejler en tidligere ægyptisk udtale . . . Problemet kompliceres yderligere af ægyptologernes usikkerhed med hensyn til hvordan konsonanterne i det ægyptiske ord skal læses.“ — The Interpreter’s Dictionary of the Bible, redigeret af G. A. Buttrick, 1962, bd. 4, s. 615, 616.
I gamle ægyptiske tekster kaldes den „Amons by“. Den var nemlig hovedsæde for tilbedelsen af guden Amon, som fra at være en ubetydelig guddom blev landets højeste gud, af grækerne sidestillet med Zeus (Jupiter). (Se AMON, 4.) Her byggede faraonerne vældige monumenter og templer på et stort areal på østbredden af Nilen (ved Karnak og Luxor), foruden at de opførte flere prægtige templer og anlagde en stor gravplads på vestbredden. Amontemplet i Karnak regnes for at være det største søjlebyggeri nogen sinde; nogle af de vældige søjler er omkring 3,5 m i diameter.
Bliver Ægyptens hovedstad. Især under det såkaldte Nye Rige (18.-20. dynasti) indtog Theben en fremtrædende stilling, idet den blev landets hovedstad. Her var der, på grund af den lange afstand til havet og til landbroen til Asien, fremragende beskyttelse fra denne retning. Efter israelitternes udgang var regeringen i Nedreægypten svækket og vanæret, og det er muligt at Øvreægyptens kongehus udnyttede denne situation og tiltog sig magten. I hvert fald er der vidnesbyrd om en omfattende reorganisering på dette tidspunkt.
Center for præsteskabet. Selv efter at regeringssædet var flyttet andetstedshen, fortsatte No-Amon (Theben) med at være en velhavende og prominent by som husede Amons indflydelsesrige præsteskab, hvis ypperstepræst i magt og rigdom kun stod tilbage for selveste Farao. Men i det 7. århundrede f.v.t. trængte assyrerne under ledelse af kong Asarhaddon ind i Ægypten. Hans søn og efterfølger, Assurbanipal, angreb på ny landet, nåede frem til Theben og ødelagde byen. Det var åbenbart denne ødelæggelse profeten Nahum havde i tanke da han advarede Assyriens hovedstad, Nineve, om at det ville gå den på samme måde. (Na 3:7-10) No-Amons forsvarsværker, der strakte sig over vejen fra Palæstina og op langs Nilen, svigtede, og de rigdomme som handelen havde hjembragt, samt tempelskattene faldt i assyrernes hænder.
Lagt i ruiner. Ved slutningen af det 7. eller begyndelsen af det 6. århundrede f.v.t. havde No-Amon imidlertid genvundet et vist mål af indflydelse. Jeremias og Ezekiel forudsagde Jehovas dom over Ægyptens øverste gud, Amon fra No, og over Farao og alle Ægyptens guder og forudsagde at dommen ville blive eksekveret ved Babylons konge Nebukadnezars hånd. (Jer 46:25, 26; Ez 30:10, 14, 15) Den persiske hersker Kambyses rettede endnu et alvorligt slag mod No-Amon i 525 f.v.t., og byen forfaldt indtil den blev lagt fuldstændig øde af romerne under Gajus Cornelius Gallus for sin deltagelse i et oprør mod det romerske styre (30-29 f.v.t.). I dag er der ikke andet end små landsbyer at se omkring de mægtige ruiner af templerne for Nos magtesløse guder.