Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • w09 15/5 s. 18
  • Spørgsmål fra læserne

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Spørgsmål fra læserne
  • Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2009
  • Lignende materiale
  • Guds rige fødes!
    Åbenbaringen — Det store klimaks er nær!
  • Når Djævelen bindes og alt ondt forsvinder
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1966
  • Herskerne i åndeverdenen
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1995
  • Vær på vagt – Satan prøver at opsluge dig!
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2015
Se mere
Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2009
w09 15/5 s. 18

Spørgsmål fra læserne

Hvornår blev Satan kastet ud af himmelen? — Åb. 12:1-9.

Selvom Åbenbaringens Bog ikke nævner det nøjagtige tidspunkt for hvornår Satan ville blive kastet ud af himmelen, omtaler den en række begivenheder der kan hjælpe os til at anslå hvornår det skete. Den første af disse begivenheder er det messianske riges fødsel. Efter denne fødsel „udbrød [der] krig i himmelen“, en krig som førte til at Satan led nederlag og blev kastet ud af himmelen.

Bibelen peger tydeligt på 1914 som det år da „nationernes fastsatte tider“ udløb og Riget blev oprettet.a (Luk. 21:24) Hvor hurtigt efter dette udbrød krigen i himmelen der resulterede i at Satan blev kastet ned til jorden?

I Åbenbaringen 12:4 står der: „Dragen [Satan] blev stående foran kvinden som skulle føde, for at den kunne fortære hendes barn når hun havde født.“ Disse ord viser at Satan ønskede at gøre det af med det nyfødte rige så hurtigt som muligt, helst straks ved dets fødsel. Jehovas indgriben forhindrede Satan i at gennemføre sin onde hensigt, men Satan gav ikke op og var stadig besluttet på at ville skade det nyoprettede rige. Derfor ville „Mikael og hans engle“ naturligvis straks gribe ind for at fjerne „dragen og dens engle“ fra himmelen så Riget ikke led skade. Det er således logisk at slutte at Satan blev besejret og kastet ud af himmelen kort efter Rigets fødsel i 1914.

Noget andet der må tages i betragtning, er opstandelsen af de salvede kristne der — som Bibelens vidnesbyrd peger på — begyndte kort tid efter at Riget var blevet oprettet.b (Åb. 20:6) Eftersom der ikke nævnes noget om at nogen af Kristi salvede brødre kæmper sammen med Jesus i krigen mod dragen og dens engle, må krigen i himmelen, samt nedkastningen af Satan og hans dæmoner, have fundet sted før opstandelsen af Kristi brødre begyndte.

Bibelen åbenbarer altså ikke det nøjagtige tidspunkt for hvornår Satan og hans dæmoner blev kastet ud af himmelen. Men det er ikke desto mindre tydeligt at denne begivenhed fandt sted kort tid efter at Jesus Kristus var blevet indsat på tronen som konge i himmelen i 1914.

[Fodnoter]

a Se side 215-218 i bogen Hvad er det Bibelen virkelig lærer?

b Se Vagttårnet for 1. januar 2007, side 27-28, paragraf 9-13.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del