Verdens usynlige hersker afsløres

’DENNE verdens hersker vil blive kastet ud,’ sagde Jesus ved en lejlighed. Senere tilføjede han at ’verdens hersker ikke havde noget tag i ham’, og at „verdens hersker er blevet dømt“. (Johannes 12:31; 14:30; 16:11) Hvem talte Jesus om?

Når man ser hvad det var Jesus sagde om „denne verdens hersker“, er det klart at han ikke talte om sin Far, Jehova Gud. Men hvem er så „denne verdens hersker“? I hvilken forstand vil han blive „kastet ud“, og hvilken dom har han fået?

„Denne verdens hersker“ træder frem

En mesterforbryder kan lide at prale med sin magt, og det var hvad Djævelen gjorde da han fristede Jesus, Guds søn. Efter at Satan havde vist Jesus „alle rigerne“ i verden, gav han ham dette tilbud: „Jeg vil give dig hele myndigheden over dem og også deres herlighed, for den er blevet overgivet til mig, og jeg giver den til hvem jeg vil. Derfor, hvis du vil udføre en tilbedelseshandling over for mig, skal det alt sammen være dit.“ — Lukas 4:5-7.

Hvis Djævelen kun er det onde som begreb, sådan som nogle hævder, hvordan kan man da forklare det at Jesus blev fristet? Blev han fristet af en eller anden ond tanke eller måske som følge af en indre konflikt der opstod efter hans dåb? Hvis det er tilfældet, hvordan kunne det da siges at der ’ikke var synd i ham’? (1 Johannes 3:5) Jesus benægtede ikke at Djævelen har magt over menneskeheden, tværtimod bekræftede han dette ved at kalde Djævelen for „verdens hersker“ og betegne ham som „en morder“ og „løgner“. — Johannes 14:30; 8:44; da. aut.

Næsten 70 år efter at Jesus havde haft denne ordveksling med Djævelen, mindede apostelen Johannes de kristne om den store magt Djævelen har. Han sagde at „hele verden ligger i den ondes magt“, og at den onde „vildleder hele den beboede jord“. (1 Johannes 5:19; Åbenbaringen 12:9) Det står altså klart at Bibelen omtaler en usynlig åndeskabning som „verdens hersker“. Hvor stor indflydelse har han på menneskene?

Verdens hersker uddelegerer magt

Da apostelen Paulus skrev til de kristne om deres kamp for troen, pegede han klart på hvem deres værste fjender er. „For os,“ sagde han, „er kampen nemlig ikke imod blod og kød, men imod regeringerne, imod myndighederne, imod verdensherskerne i dette mørke, imod ondskabens åndemagter i det himmelske.“ (Efeserne 6:12) Deres kamp er altså ikke imod mennesker, for den er „ikke imod blod og kød“, men imod „ondskabens åndemagter“.

Ifølge de fleste nutidige bibeloversættelser sigter udtrykket „ondskabens åndemagter“ ikke til noget abstrakt, til ondskaben som begreb, men til nogle onde og magtfulde åndeskabninger. Andre oversættelser gengiver udtrykket med „ondskabens åndemagter i himmelrummet“ (da. aut.), „ondskabens åndelige hær i himmelen“ (The Jerusalem Bible) og „ondskabens overmenneskelige magter i himmelen“ (The New English Bible). Djævelen har altså udøvet sin magt gennem andre oprørske engle, der „forlod deres egen bolig“ i himmelen. — Judas 6.

Daniels profeti i Bibelen viser noget om hvordan disse ’verdensherskere’ har udøvet deres herredømme over verden lige fra gammel tid. Profeten Daniel var meget bekymret for sine jødiske landsmænd, der i 537 f.v.t. var vendt tilbage til Jerusalem efter fangenskabet i Babylon, og han bad for dem i tre uger. En engel som Gud havde sendt til profeten for at styrke ham, fortalte hvorfor han var blevet forsinket. Engelen sagde: „Perserrigets fyrste stod mig imod i enogtyve dage.“ — Daniel 10:2, 13.

Hvem var denne „Perserrigets fyrste“? Det er klart at engelen ikke talte om Persiens konge, Kyros, for han var gunstigt stemt over for Daniel og hans folk. Hvordan kunne en jordisk konge i øvrigt holde stand imod en åndeskabning i tre uger når en engel på bare én nat kunne udslette 185.000 stærke stridsmænd? (Esajas 37:36) Den fjende som kaldtes „Perserrigets fyrste“, kan kun have været en der optrådte på Djævelens vegne, en dæmon som Djævelen havde givet herredømme over Perserriget. Senere i beretningen oplyste Guds engel at han igen måtte kæmpe imod „Persiens fyrste“ og imod en anden dæmonfyrste, nemlig „Grækenlands fyrste“. — Daniel 10:20.

Hvilken konklusion fører dette os til? Ganske enkelt at der virkelig findes usynlige ’verdensherskere’, dæmonfyrster som under Satan Djævelens ledelse er med til at styre verden. Hvad har indtil nu været deres mål?

Verdensherskeren viser sit sande ansigt

I Bibelens sidste bog, Åbenbaringen, beretter apostelen Johannes hvordan Jesus som ærkeengelen Mikael besejrer Djævelen og hans dæmoner. Johannes beskriver også de katastrofale følger det får at de bliver kastet ud af himmelen. Vi læser: „Ve jorden . . . for Djævelen er kommet ned til jer og har stor harme, da han ved at han kun har en kort tidsperiode.“ — Åbenbaringen 12:9, 12.

Hvordan har Djævelen vist sin ’store harme’? Ligesom desperate forbrydere der er opsat på enten at regere eller rasere, er Djævelen og hans dæmoner besluttede på at jorden og dens beboere skal lide undergang sammen med dem. Djævelen ved at hans tid er kort, og han lader et af hovedelementerne i det menneskelige samfund som han styrer, nemlig „big business“, fremme et vanvittigt overforbrug som fører til rovdrift på jordens naturlige ressourcer og ødelæggelse af miljøet, og bringer menneskets overlevelse i fare. — Åbenbaringen 11:18; 18:11-17.

Lige siden begyndelsen af menneskehedens historie har Djævelens magtbegær også stukket hovedet frem inden for politik og religion. Åbenbaringsbogen skildrer politiske magter som vilde dyr der har fået „stor myndighed“ af Djævelen. Den beskriver også den skamløse alliance mellem religion og politik som afskyelig åndelig umoralitet. (Åbenbaringen 13:2; 17:1, 2) Tænk desuden på de millioner af mennesker der i århundredernes løb har mistet livet på grund af undertrykkelse, slaveri, krige og etniske konflikter. Kan man ærligt sige at de rystende og grufulde begivenheder der har plettet historien, hører til normal menneskelig adfærd? Er de ikke snarere resultatet af onde og usynlige åndemagters manipulation?

Bibelen identificerer og afslører tydeligt den der har manøvreret denne verdens ledere og dens stormagter. Uanset om det er bevidst eller ikke, afspejler det menneskelige samfund den personlighed som dets usynlige leder har, og hans ønske om at rasere hvis han ikke kan regere. Men hvor længe endnu vil menneskeheden lide under Djævelens herredømme?

Djævelens tid er snart forbi

Jesu gerninger på jorden i det første århundrede fik dødsklokkerne til at ringe for Djævelen og hans dæmoner. Da Jesu disciple kom og fortalte at de havde uddrevet usynlige dæmoner, erklærede Jesus: „Jeg er begyndt at se at Satan er faldet som et lyn fra himmelen.“ (Lukas 10:18) Ordene udtrykte at Jesus forventningsfuldt så frem til at besejre verdens hersker. Det ville ske når Jesus var vendt tilbage til himmelen som ærkeengelen Mikael. (Åbenbaringen 12:7-9) En grundig undersøgelse af Bibelens profetier viser at han vandt denne sejr i himmelen i 1914 eller kort derefter.a

Siden dette tidspunkt har Djævelen vidst at der kun er kort tid tilbage inden han bliver udslettet. Til trods for at ’hele verden ligger i hans magt’, er der millioner af mennesker i dag som ikke har ladet sig vildlede af ham og hans desperate forsøg på at få kontrol over dem. Bibelen har åbnet deres øjne så de ser hans sande identitet og gennemskuer hans planer. (2 Korinther 2:11) De finder håb i de ord Paulus skrev til sine medkristne: „Den Gud som giver fred, vil snart knuse Satan under jeres fødder.“b — Romerne 16:20.

Ja, Djævelens tid er snart forbi. Under Kristi kærlige styre vil mennesker som er sluppet fri af Djævelens greb, omdanne jorden til et paradis. Vold, had og begær vil være forsvundet for altid. „Det tidligere vil ikke blive husket,“ siger Bibelen. (Esajas 65:17) Hvilken befrielse når den nuværende verdens usynlige hersker er borte!

[Fodnoter]

[Tekstcitat på side 9]

Under Kristi kærlige styre vil menneskene omdanne jorden til et paradis