Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • w13 1/10 s. 6
  • „Vi har fundet Messias“!

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • „Vi har fundet Messias“!
  • Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2013
  • Lignende materiale
  • Hvem er Jesus Kristus?
    Hvad er det Bibelen virkelig lærer?
  • Hvem er Jesus Kristus?
    Hvad kan Bibelen lære os?
  • De ventede på Messias
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2011
  • Guds frelsesmiddel — Messias!
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2009
Se mere
Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2013
w13 1/10 s. 6

HOVEDEMNE | HVAD HANDLER BIBELEN OM?

„Vi har fundet Messias“!

Omkring 400 år efter at den sidste bog i den hebraiske del af Bibelen var blevet skrevet, gik Mikas profeti om Messias i opfyldelse: Jesus blev født i Betlehem. Cirka 30 år senere, i år 29, blev den første del af Daniels profeti om Messias’ komme opfyldt. Jesus blev døbt, og Gud salvede ham med hellig ånd. Det længe ventede afkom, Messias, kom nøjagtig til tiden!

Jesus påbegyndte straks sin tjeneste og „forkyndte den gode nyhed om Guds rige“. (Lukas 8:1) Som det var blevet forudsagt, var Jesus kærlig, mild og oprigtigt interesseret i andre. Hans kærlige undervisning var praktisk anvendelig, og han kurerede ’enhver form for sygdom og skrøbelighed’, hvilket viste at Gud var med ham. (Mattæus 4:23) Mennesker i alle aldre strømmede til Jesus, og de kunne ligesom en af Jesu disciple sige: „Vi har fundet Messias“! — Johannes 1:41.

Jesus forudsagde at der ville være krige, jordskælv og mange andre problemer på jorden lige før hans rige overtog det fulde herredømme. Han tilskyndede alle til at ’holde sig vågne’. — Markus 13:37.

Jesus var en fuldkommen mand der forblev lydig mod Gud, men han havde fjender som til sidst fik ham dræbt. Hans død tilvejebragte således det fuldkomne offer der kunne købe dét tilbage til menneskene som Adam og Eva havde mistet — udsigt til evigt liv i Paradiset.

Ved Jesu død opfyldtes flere profetier, og det samme var tilfældet da Gud tre dage senere oprejste Jesus som en mægtig åndeskabning. Derefter viste Jesus sig for mere end 500 af sine disciple. Inden Jesus steg til himlen, befalede han sine disciple at bringe den gode nyhed om ham og hans rige ud til „folk af alle nationerne“. (Mattæus 28:19) Hvor omhyggeligt udførte de den opgave?

— Baseret på Mattæus, Markus, Lukas, Johannes, 1 Korinther.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del