Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • w14 1/10 s. 8-9
  • Guds rige — Hvad vil det betyde for dig?

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Guds rige — Hvad vil det betyde for dig?
  • Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2014
  • Lignende materiale
  • Guds rige — Hvad det betyder for Jesus
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2014
  • Sandheden om Guds rige
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1970
  • Godt nyt for hele menneskeheden
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1962
  • Svar på bibelske spørgsmål
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2014
Se mere
Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2014
w14 1/10 s. 8-9
Et ægtepar lærer om Guds rige ved hjælp af Bibelen

HOVEDEMNE | GUDS RIGE — HVAD KAN DET BETYDE FOR DIG?

GUDS RIGE — Hvad vil det betyde for dig?

Da du læste de foregående artikler, blev du sikkert klar over at Guds rige betyder rigtig meget for Jehovas Vidner. Det kan også være at du blev fascineret af beskrivelsen af de fremtidige velsignelser under Guds rige. Og samtidig tænker du måske at sådanne løfter er for gode til at være sande.

Det er klogt af dig at overveje tingene frem for straks at tro alt hvad du hører. (Ordsprogene 14:15) På en måde kan en sådan overvejelse sammenlignes med den indbyggerne i datidens Berøa gjorde sig.a Da de hørte den gode nyhed om Riget, tog de ikke imod budskabet blot fordi de ønskede det skulle være sandt. Det var først efter at de omhyggeligt havde undersøgt Skrifterne at de blev overbevist om at „disse ting forholdt sig således“. (Apostelgerninger 17:11) Med andre ord sammenlignede indbyggerne i Berøa den gode nyhed med det Skrifterne siger. Lidt efter lidt blev de overbevist om at den gode nyhed om Riget var solidt funderet på Guds ord.

Jehovas Vidner vil varmt anbefale dig at gøre ligesom indbyggerne i Berøa. Ved hjælp af et gratis bibelkursus får du mulighed for at sammenligne det Jehovas Vidner tror vedrørende Guds rige, med hvad Bibelen lærer.

Ud over at lære mere om Guds rige kan dit studium af Bibelen hjælpe dig til at finde svar på nogle af livets store spørgsmål.

  • Hvor er vi kommet fra?

  • Hvad er meningen med livet?

  • Hvorfor tillader Gud lidelser?

  • Hvad sker der når vi dør?

  • Vil jorden gå under?

  • Hvordan får man et lykkeligt familieliv?

Frem for alt vil et bibelkursus hjælpe dig til at ’komme nær til Gud’. (Jakob 4:8) Og jo nærmere du kommer Gud, jo mere vil det gå op for dig at Guds rige kan betyde store velsignelser for dig — ikke blot nu, men til evig tid. Jesus sagde i en bøn til sin Far: „Dette betyder evigt liv: at de lærer dig at kende, den eneste sande Gud, og den som du har udsendt, Jesus Kristus.“ — Johannes 17:3.

Du kan undersøge Bibelen sammen med Jehovas Vidner ved hjælp af denne publikation.

Hvis du kunne tænke dig et gratis bibelkursus, er du velkommen til at spørge et af Jehovas Vidner eller udfylde formularen på www.pr2711.com. (Se FÅ ET GRATIS BIBELKURSUS på vores hjemmeside)

a Berøa var en by i fortidens Makedonien.

Hvad Guds rige betyder for hende

Folake

For nylig skulle en tiårig pige der hedder Folake, skrive en stil i skolen om emnet: „Hvad jeg bedst kan lide i denne verden.“ Folake valgte at skrive om hvorfor hun kan lide at fortælle andre om Guds rige.

„Guds rige er en virkelig regering,“ forklarede Folake. „Men Riget er usynligt, man kan ikke se det — heller ikke med briller på!“

Folake fortsatte med at skrive om nogle af de velsignelser hun især ser frem til at opleve når Guds rige kommer. Hun nævnte nogle af de problemer som Riget vil løse, og skrev: „Jeg bliver ked af det når jeg ser hjemløse der lever på gaden,“ og „børn der dør af sult forskellige steder på jorden“. Hun tilføjede: „Jeg bliver glad igen når jeg læser Esajas 65:21.“ Om de mennesker der kommer til at leve under Guds riges styre, lover dette vers: „De skal bygge huse og bo der; og de skal plante vingårde og spise deres frugt.“

Folake fortalte også at hun ser frem til den tid hvor Gud ved hjælp af sit rige vil fjerne al sygdom. I sin stil citerede hun Åbenbaringen 21:4, hvor der står at Gud „vil tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere, heller ikke sorg eller skrig eller smerte skal være mere“. Hun sluttede med at gentage at det at tale om Jehova og hans rige var det hun bedst kunne lide i denne verden. Guds rige har tydeligvis en særlig plads i denne piges hjerte!

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del