Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • wp16 Nr. 4 s. 14-15
  • En test der kan forandre dit liv

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • En test der kan forandre dit liv
  • Vagttårnet forkynder af Jehovas rige (offentlig udgave) – 2016
  • Underoverskrifter
  • Lignende materiale
  • HVORDAN MAN KAN TESTE SIN TRO UD FRA BIBELEN
  • Hvad er Guds rige?
    Hvad er det Bibelen virkelig lærer?
  • Hvem er Jesus Kristus?
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2005
  • Hvad er Guds rige?
    Hvad kan Bibelen lære os?
  • Hvem kommer i himmelen, og hvorfor?
    Du kan opnå evigt liv i et paradis på jorden
Se mere
Vagttårnet forkynder af Jehovas rige (offentlig udgave) – 2016
wp16 Nr. 4 s. 14-15

En test der kan forandre dit liv

BETRAGTER du dig selv som kristen? Hvis det er tilfældet, er du blandt de mere end to milliarder verden over der bekender sig som disciple af Jesus Kristus. Der er tusinder af trossamfund der alle kalder sig kristne. De har dog meget forskellige læresætninger og synspunkter. Derfor kan det du tror på, adskille sig meget fra det andre der bekender sig som kristne, tror på. Gør det overhovedet nogen forskel? Det gør det hvis man vil praktisere den kristendom Bibelen fortæller er sand.

Kristi første disciple blev kendt som “kristne”. (Apostelgerninger 11:26) Der var ikke behov for at kalde dem noget andet for at identificere dem, eftersom der kun var én kristen tro på det tidspunkt. Kristne fulgte enigt den lære og de bud som kristendommens grundlægger, Jesus, havde givet. Hvad med det trossamfund du tilhører? Mener du at der bliver undervist i Jesu lære og i det som de første kristne troede på? Hvordan kan du finde ud af det? Der findes kun én metode – at bruge Bibelen som målestok.

Tænk over dette: Jesus havde dyb respekt for Skrifterne, for han betragtede dem som Guds ord. Han accepterede ikke at man udvandede Bibelens lære til fordel for menneskeskabte overleveringer. (Markus 7:9-13) Derfor bør sande disciple af Jesus basere deres tro på Bibelen. Så man må spørge sig selv: ‘Svarer mit trossamfunds læresætninger til det der står i Bibelen?’ Find svaret ved at sammenholde det dit trossamfund lærer, med det Bibelen egentlig siger.

Jesus sagde at vi skulle tilbede Gud i sandhed – den sandhed der findes i Bibelen. (Johannes 4:24; 17:17) Og apostlen Paulus sagde at vores frelse afhænger af at vi får “nøjagtig kundskab om sandheden”. (1 Timoteus 2:4) Det er altså helt afgørende at vores tro er funderet på sandheden fra Bibelen. Det handler om vores frelse!

HVORDAN MAN KAN TESTE SIN TRO UD FRA BIBELEN

Vi vil gerne opfordre dig til at læse de følgende seks spørgsmål og lægge mærke til Bibelens svar på dem. Slå de bibelvers der er henvist til, op, og tænk over det der står. Spørg derefter dig selv: ‘Er der forskel på det mit trossamfund lærer, og det Bibelen siger?’

Den følgende lille test kan forandre dit liv. Du kan også sammenholde andre af dit trossamfunds læresætninger med det der står i Bibelen. Jehovas Vidner vil meget gerne hjælpe dig med at undersøge Bibelen nærmere. Du er velkommen til at bede et af dem om at få et gratis bibelkursus, eller du kan gå ind på vores hjemmeside, jw.org.

1 SPØRGSMÅL: Hvem er Gud?

SVAR: Jehova, Jesu Far, er den evige Gud og den almægtige Skaber af alt.

HVAD BIBELEN SIGER:

“Vi takker altid Gud, vor Herre Jesu Kristi Fader, når vi beder for jer.” – Kolossenserne 1:3.

“Du er værdig, Jehova, ja vor Gud, til at modtage herligheden og æren og magten, for du har skabt alle ting, og på grund af din vilje var de til og blev de skabt.” – Åbenbaringen 4:11.

Se også Romerne 10:13; 1 Timoteus 1:17.

2 SPØRGSMÅL: Hvem er Jesus Kristus?

SVAR: Jesus er Guds førstefødte søn. Jesus blev skabt, og derfor har han en begyndelse. Jesus står under Gud og adlyder ham.

HVAD BIBELEN SIGER:

“Faderen er større end jeg.” – Johannes 14:28.

“[Jesus] er den usynlige Guds billede, al skabnings førstefødte.” – Kolossenserne 1:15.

Se også Mattæus 26:39; 1 Korinther 15:28.

3 SPØRGSMÅL: Hvad er den hellige ånd?

SVAR: Den hellige ånd er den kraft Gud bruger til at gennemføre sin vilje. Det er ikke en person. Mennesker kan blive fyldt med hellig ånd og blive styrket af den.

HVAD BIBELEN SIGER:

“Da Elisabet nu hørte Marias hilsen, sprang fosteret i hendes liv, og Elisabet blev fyldt med hellig ånd.” – Lukas 1:41.

“I skal få kraft når den hellige ånd kommer over jer.” – Apostelgerninger 1:8.

Se også 1 Mosebog 1:2; Apostelgerninger 2:1-4; 10:38.

4 SPØRGSMÅL: Hvad er Guds rige?

SVAR: Guds rige er en regering i himlen. Jesus er kongen i Guds rige. Snart vil dette rige sørge for at Guds vilje sker overalt på jorden.

HVAD BIBELEN SIGER:

“Den syvende engel blæste i sin trompet. Og høje røster lød i himmelen idet de sagde: ‘Verdensherredømmet er nu blevet vor Herres og hans Messias’, og han skal herske som konge i evighedernes evigheder.’” – Åbenbaringen 11:15.

Se også Daniel 2:44; Mattæus 6:9, 10.

5 SPØRGSMÅL: Kommer alle gode mennesker i himlen?

SVAR: Nej. Et begrænset antal trofaste mennesker, omtalt som en “lille hjord”, udvælges til at komme i himlen. De skal sammen med Jesus herske som konger over menneskene.

HVAD BIBELEN SIGER:

“Vær ikke bange, du lille hjord, for jeres Fader har besluttet at give jer riget.” – Lukas 12:32.

“De skal være Guds og Messias’ præster og skal herske som konger sammen med ham.” – Åbenbaringen 20:6.

Se også Åbenbaringen 14:1, 3.

6 SPØRGSMÅL: Hvad er Guds vilje med jorden og os mennesker?

SVAR: Under Guds rige vil jorden blive et paradis, hvor trofaste mennesker vil få et perfekt helbred, varig fred og evigt liv.

HVAD BIBELEN SIGER:

“De sagtmodige tager jorden i besiddelse, og de kan glæde sig over megen fred.” – Salme 37:10, 11.

“Han vil tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere, heller ikke sorg eller skrig eller smerte skal være mere. Det som var før er forsvundet.” – Åbenbaringen 21:3, 4.

Se også Salme 37:29; Mattæus 5:5; 2 Peter 3:13.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del