Spørgsmålskassen
◼ Hvorfor er der behov for at man viser god dømmekraft i forbindelse med brugen af en telefonforbindelse til transmission af menighedens møder?
Fra tid til anden er nogle forhindrede i at overvære menighedens møder i rigssalen på grund af sygdom eller uforudsete omstændigheder. Derfor er der mange menigheder som har gjort det muligt for dem at lytte til møderne derhjemme via telefonen. Det kræver god dømmekraft og organisering at sikre sig at det kun er dem der har et reelt behov, der gør brug af denne kærlige ordning. De ældste, som fører tilsyn med dette, vil derfor være interesseret i at vide hvem der benytter ordningen, og i at den foregår på organiseret vis så ’alt sker sømmeligt og med orden’. — 1 Kor. 14:40.
De ældste vil sikre sig at man prioriterer de forkyndere i menigheden der er kronisk syge, har andre alvorlige helbredsproblemer eller som på anden måde er bundet til hjemmet. En forkynder der midlertidigt er syg eller bevægelseshæmmet, eller en bibelstudieelev der gør fremskridt og er bundet til hjemmet, kan også nyde gavn af denne ordning og blive talt med som mødedeltager. De steder hvor der ikke er tilstrækkeligt mange telefonlinjer til at transmittere mødet til dem der har et reelt behov, kan man måske etablere en anden ordning, som for eksempel at sørge for at de får en optagelse af mødet.
Der er naturligvis intet der kan måle sig med det at være personligt til stede ved møderne. Ved at være sammen med brødrene i rigssalen bliver vi alle ’opmuntret ved hinandens tro’, og det hjælper de nye til bedre at kunne forstå vigtigheden af at overvære møderne. Når vi er til stede ved møderne, får vi meget mere ud af demonstrationerne, de ældste kan vise os personlig opmærksomhed, og vi mærker på nærmeste hold kærligheden fra brodersamfundet. Som en ældre søster der fik et stort knus da hun var på vej ud af rigssalen, udtrykker det: „Det får man ikke over telefonen!“ — Rom. 1:11, 12.
Ligesom Anna, „som aldrig var borte fra templet“, overværer mange af vores ældre i dag regelmæssigt de kristne møder alt efter hvad deres helbred og omstændigheder tillader. (Luk. 2:36, 37) De lytter til møderne over telefonen når det er nødvendigt, men de betragter det ikke som et bekvemt alternativ til at være henne i rigssalen. Måtte vi efterligne deres gode eksempel og fortsat finde glæde ved at gøre en indsats for at være til stede ved møderne og tilbede vores Gud, Jehova. — Sl. 95:1-3, 6; 122:1.