Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • w24 januar s. 19
  • Vidste du det?

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Vidste du det?
  • Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2024
  • Lignende materiale
  • Filip døber en ætiopisk embedsmand
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1996
  • “Den gode nyhed om Jesus” forkyndes
    “Et grundigt vidnesbyrd om Guds rige”
  • Filip — en nidkær evangelieforkynder
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1999
  • Hjælp til at forstå Bibelen
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2001
Se mere
Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2024
w24 januar s. 19
Filip sidder i en hestetrukket vogn med fire hjul og forklarer Skrifterne for en etiopisk mand. Vognen bliver styret af en kusk.

Vidste du det?

Hvilken type vogn kørte den etiopiske eunuk i da Filip henvendte sig til ham?

ORDET på originalsproget der er oversat med “vogn” i Ny Verden-Oversættelsen, kan henvise til flere forskellige typer køretøjer. (Ap.G. 8:28, 29, 38) Det ser ud til at etiopieren ikke kørte i en almindelig militærvogn eller væddeløbsvogn men i noget der var større. Lad os se på nogle af argumenterne for det.

Etiopieren var en mand med en høj stilling der havde rejst langt. Han var “en højtstående mand hos Kandake, etiopiernes dronning”, og han “havde ansvaret for alle hendes skatte”. (Ap.G. 8:27) Oldtidens Etiopien lå i det område der i dag er Sudan og den sydligste del af Egypten. Etiopieren må have kørt i en vogn der var stor nok til al den bagage han havde med på den lange tur, selvom det ikke er sikkert at det har været den samme vogn på hele rejsen. I det første århundrede blev der brugt flere forskellige typer vogne til passagerer, deriblandt firhjulede, overdækkede vogne. “I sådan en vogn ville der være plads til mere bagage, man ville kunne rejse mere behageligt og måske endda over længere afstande,” siger bogen Acts – An Exegetical Commentary.

Etiopieren var i gang med at læse da Filip henvendte sig til ham. Beretningen fortæller at “Filip løb hen ved siden af [eunukken] og hørte at han læste højt af profeten Esajas”. (Ap.G. 8:30) Rejsevogne til passagerer var ikke bygget til at køre hurtigt. Det langsomme tempo gjorde at eunukken kunne sidde og læse, og at Filip kunne indhente vognen til fods.

Etiopieren “bad indtrængende Filip om at komme op og sætte sig hos ham”. (Ap.G. 8:31) I en typisk væddeløbsvogn stod man op. Men i en rejsevogn ville der være plads nok til at både eunukken og Filip kunne sidde ned.

På baggrund af det vi læser i Apostlenes Gerninger, kapitel 8, og historiske facts er vores publikationer begyndt at skildre den etiopiske eunuk i et køretøj der er større end en almindelig militær- eller væddeløbsvogn.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del