Broderkærligheden har ingen grænser

LÆNGE før lille Sanel blev født, fortalte lægerne hendes forældre at hvis hun overlevede fødslen, ville hun få alvorlige helbredsproblemer. Hun overlevede, men lige fra hun blev født, havde hun brug for en operation. Hendes forældre boede i Abkhasien, en region der havde erklæret sig uafhængig af Georgien, og de kunne ikke finde en kirurg der ville operere Sanel uden brug af blod.

Forældrene henvendte sig til det lokale Kontaktudvalg til Hospitaler (KUH).a Til deres store lettelse fandt brødrene i KUH hurtigt en samarbejdsvillig kirurg i Tbilisi, hovedstaden i Georgien. Men Sanels mor var endnu ikke kommet sig efter fødslen og kunne ikke klare rejsen. Så de blev enige om at Sanels bedstemødre, som begge var Jehovas Vidner, skulle tage den nyfødte pige med til hospitalet i Tbilisi.

Den vanskelige operation gik godt. Kort efter skrev bedstemødrene: “Vi boede på hospitalet i over 20 dage. I løbet af den tid besøgte mange lokale brødre og søstre os og tilbød os hjælp. Mange gav udtryk for deres medfølelse. Før havde vi kun læst om den kærlighed brodersamfundet viser, men nu har vi mærket den personligt.”