17 For de israelitter der så på, lignede Jehovas herlighed en fortærende ild på bjergtoppen.

11 Så kom I hen og stillede jer ved foden af bjerget. Bjerget brændte, og flammerne nåede op til himlen.* Det var mørkt, og himlen var indhyllet i tætte skyer.+ 12 Og Jehova begyndte at tale til jer inde fra ilden.+ I hørte ordene, men I så ham ikke+ – der var kun en stemme.+

7 Så snart Salomon var færdig med at bede,+ kom ild ned fra himlen+ og fortærede brændofret og slagtofrene, og Jehovas herlighed fyldte huset.+ 2 Præsterne kunne ikke gå ind i Jehovas hus fordi Jehovas herlighed havde fyldt Jehovas hus.+ 3 Og alle israelitterne så at ilden kom ned, og at Jehovas herlighed var over huset, og de knælede på brolægningen og bøjede sig med ansigtet mod jorden og takkede Jehova: “For han er god, og hans loyale kærlighed varer evigt.”