8 Der er en mand som er helt alene og ikke har nogen hos sig. Han har hverken søn eller bror, og alligevel er der ingen ende på hans slid. Hans øjne bliver aldrig mætte af rigdom.+ Men spørger han mon sig selv: ‘For hvis skyld er det jeg slider og slæber og nægter mig selv alt muligt godt’?+ Også det er tomt og meningsløst og en sørgelig måde at bruge tiden på.+