15 Deres forfædres Gud, Jehova, blev ved med at advare dem gennem sine sendebud, ja, han advarede dem igen og igen, for han havde medlidenhed med sit folk og med sin bolig. 16 Men de gjorde nar af den sande Guds sendebud,+ og de foragtede hans ord+ og latterliggjorde hans profeter,+ indtil Jehova var blevet så vred på sit folk+ at de ikke længere kunne helbredes.

Er det ikke Jehova, ham vi har syndet imod?

Den fortærede alt hvad der var omkring dem, men de tog sig ikke af det.+

Den blev ved med at flamme op imod dem, men de tog det ikke til hjerte.+

15 Jeg er fyldt med vrede mod de sorgløse nationer.+ Jeg var kun lidt vred,+ men disse nationer gik alt for langt og gjorde ulykken værre.”’+