-
Jeremias 52:31-34Ny Verden-Oversættelsen af Bibelen
-
-
31 I det 37. år efter at kong Jojakin+ af Juda var blevet ført i eksil, blev Evil-Merodak konge i Babylon. Samme år, på den 25. dag i den 12. måned, løslod han kong Jojakin af Juda* og førte ham ud af fængslet.+ 32 Han behandlede ham godt og satte ham* højere end de andre konger der var hos ham i Babylon. 33 Så Jojakin tog sin fangedragt af, og han spiste hos kongen resten af sit liv. 34 Så længe han levede, lige til sin dødsdag, fik han hver dag en fast madration fra Babylons konge.
-