Esajas
61 Den Suveræne Herre Jehovas ånd er over mig,+
for Jehova har salvet mig til at fortælle gode nyheder til de ydmyge.+
Han har sendt mig for at helbrede* dem hvis hjerte er knust,
for at forkynde at de der er i fængsel, skal sættes fri,
og at fangernes øjne skal åbnes helt,+
2 for at forkynde et år med velvilje fra Jehova
og en dag med hævn fra vores Gud,+
for at trøste alle der sørger,+
3 for at vise omsorg for dem der sørger over Zion,
for at give dem hovedpynt i stedet for aske,
glædens olie i stedet for sorg,
en klædning til lovprisning i stedet for en nedslået ånd.
Og de vil blive kaldt retfærdighedens store træer,
plantet af Jehova for at herliggøre ham.+
4 De vil genopbygge de gamle ruiner;
de vil genrejse det der blev nedbrudt i fortiden,+
og bygge de ødelagte byer op igen,+
de steder der lå øde generation efter generation.+
6 Men I selv vil blive kaldt Jehovas præster;+
man vil kalde jer tjenere for vores Gud.
I vil spise af nationernes forråd,+
og deres skatte vil blive jeres stolthed.
7 I stedet for skam vil mit folk få dobbelt velsignelse,
og i stedet for at blive ydmyget vil de juble højt over deres andel.
Ja, de vil få en dobbelt andel i deres land.+
De vil opleve evig glæde.+
8 Jeg, Jehova, elsker ret;+
jeg hader tyveri og uretfærdighed.+
Jeg vil trofast give dem deres løn,
og jeg vil indgå en evig pagt med dem.+
9 Deres afkom vil blive kendt blandt nationerne,+
og deres efterkommere blandt folkene.
Alle der ser dem, vil genkende dem
og se at de er det afkom Jehova har velsignet.”+