Salmerne
Maskil.* En bøn af David dengang han var i hulen.+
142 Jeg råber til Jehova om hjælp;+
jeg trygler Jehova om at vise mig godhed.
2 Jeg udøser min bekymring for ham,
fortæller ham om min fortvivlelse+
3 når min kraft* svigter.
Så holder du øje med den vej jeg går på.+
På stien hvor jeg færdes,
har de skjult en fælde for mig.
4 Se, der står ingen ved min højre hånd
Der er ingen steder jeg kan flygte hen;+
ingen interesserer sig for mig.
5 Jeg råber til dig om hjælp, Jehova.
Jeg siger: “Du er min tilflugt,+
alt hvad jeg har* i de levendes land.”
6 Hør mit råb om hjælp,
for jeg er hårdt ramt.
Red mig fra dem der forfølger mig,+
for de er stærkere end mig.
7 Befri mig fra fangehullet
så jeg kan prise dit navn.
Lad de retfærdige samle sig omkring mig
fordi du behandler mig kærligt.