Sefanias
2 Før det der er besluttet, bliver gennemført,
før dagen er fløjet væk som avner,
før Jehovas brændende vrede kommer over jer,+
før den dag kommer hvor Jehova lader sin vrede ramme jer:
Søg retfærdighed, søg ydmyghed.
Så vil I sandsynligvis* blive beskyttet den dag Jehovas vrede rammer.+
4 Gaza vil blive en forladt by,
og Ashkalon vil blive mennesketom.+
5 “Ulykken vil ramme dem der bor i kystlandet, keretitternes nation!+
Jehova har fordømt jer.
Jeg vil ødelægge dig, Kanaan, filistrenes land,
så der ikke er en eneste indbygger tilbage.
6 Kystlandet vil blive til græsgange,
et sted med brønde til hyrder og folde med stengærder til får.
7 Området vil komme til at tilhøre dem der er tilbage af Judas hus;+
dér vil de græsse.
I Ashkalons huse vil de lægge sig om aftenen,
for Jehova deres Gud vil vende sin opmærksomhed mod dem*
og bringe dem der har været taget til fange, tilbage.”+
8 “Jeg har hørt Moabs hån+ og ammonitternes fornærmelser;+
de har hånet mit folk og overlegent truet med at tage dets landområde.+
9 Derfor, så sandt jeg lever,” erklærer Hærstyrkers Gud, Jehova, Israels Gud:
“Moab vil blive præcis som Sodoma,+
og ammonitterne som Gomorra,+
et sted der er fyldt med nælder, en saltgrube og et øde område der aldrig mere bliver beboet.+
De der er tilbage af mit folk, vil udplyndre dem,
og de tilbageværende i min nation vil drive dem væk fra deres område.
10 Dét får de for deres stolthed,+
fordi de hånede det folk der tilhører Hærstyrkers Gud, Jehova, og ophøjede sig over det.
11 Jehova vil komme imod dem på en måde der vækker ærefrygt,*
for han vil gøre det af med* alle jordens guder,
og alle de nationer der bor på øerne, vil bøje sig for* ham,+
hver fra sit sted.
12 I etiopiere vil også blive dræbt af mit sværd.+
13 Han vil række sin hånd ud mod nord og tilintetgøre Assyrien,
og han vil gøre Nineve øde og forladt,+ tør som en ørken.
14 Flokke af dyr vil lægge sig dér, alle slags vilde dyr.*
Pelikanen og hulepindsvinet vil tilbringe natten mellem dens væltede søjler,
og fra vinduet lyder en klagende stemme.
Der vil ligge murbrokker på dørtærsklen,
og cedertræspanelerne vil være blottet.
15 Dette er den stolte by der lå sikkert og trygt,
som sagde til sig selv: ‘Der er kun mig og ingen anden.’
Den er blevet til noget man virkelig chokeres over,
et sted hvor de vilde dyr lægger sig!
Alle der kommer forbi den, vil fløjte og true ad den med knyttet hånd.”+