Salmerne
Til den der leder musikken. Af David. En sang.
40 Jeg håbede inderligt på* Jehova;
så bøjede han sig ned og lyttede til mig,* og han hørte mit råb om hjælp.+
2 Han trak mig op fra et larmende dyb,
op fra den slimede sump,
og han satte mine fødder på en klippe;
han gav mig et sikkert fodfæste.
3 Så gav han mig en ny sang at synge,+
en lovsang til vores Gud.
Mange vil se til i ærefrygt
og sætte deres lid til Jehova.
4 Lykkeligt er det menneske der stoler på Jehova,
og som ikke slutter sig til de trodsige eller til dem der lyver.
5 Hvor har du udført mange gerninger,
Jehova min Gud,
vidunderlige gerninger, og du har tænkt mange tanker til gavn for os!+
Ingen kan sammenlignes med dig;+
hvis jeg skulle prøve at fortælle om de ting du har gjort,
ville der være for mange til at jeg kunne tale om dem alle!+
6 Slagtoffer og kornoffer ønskede du ikke,+
men du åbnede mine ører så jeg kunne høre.+
Du bad ikke om brændofre og syndofre,+
7 så jeg sagde: “Se, jeg er kommet.
I bogrullen er der skrevet om mig.+
9 I den store menighed forkynder jeg den gode nyhed om din retfærdighed.+
Jeg holder ikke mine læber lukket!+
Det ved du, Jehova.
10 Jeg holder ikke din retfærdighed skjult i mit hjerte.
Jeg forkynder om din trofasthed og den frelse du giver.
I den store menighed tier jeg ikke stille med din loyale kærlighed og din sandhed.”+
11 Jehova, undlad ikke at vise mig barmhjertighed.
Beskyt mig altid med din loyale kærlighed og din sandhed.+
12 Jeg er omgivet af flere ulykker end jeg kan tælle.+
Mine mange synder har overvældet mig så jeg ikke ved hvad jeg skal gøre;+
de er flere end hårene på mit hoved,
og jeg har helt mistet modet.
14 Lad alle dem der vil slå mig ihjel,
blive ydmyget og vanæret.
Lad dem der glæder sig over min ulykke,
trække sig tilbage i skam.
15 Lad dem der siger til mig: “Ha! Det har du fortjent!”,
blive chokeret over deres eget nederlag.