Salmerne
En sang af Koras sønner.+ Til den der leder musikken, efter mahalat-stilen,* skal synges som vekselsang. Maskil* af ezraitten Heman.+
88 Jehova, du min Gud der frelser mig,+
om dagen råber jeg til dig,
og om natten kommer jeg frem for dig.+
4 Jeg regnes allerede blandt dem der går ned i dybet;*+
jeg er blevet en hjælpeløs mand,*+
5 som en der er efterladt blandt de døde,
blandt dræbte der ligger i en grav,
dem du ikke længere husker,
og som er afskåret fra din omsorg.*
6 Du har lagt mig i det dybeste hul,
på mørke steder, i en vældig afgrund.
7 Din vrede hviler tungt på mig,+
dine høje bølger vælter ind over mig. (Sela)
8 Du har jaget dem jeg kender, langt væk fra mig;+
du har fået dem til at afsky mig.
Jeg føler mig fanget og kan ikke slippe fri.
9 Mit øje er blevet træt på grund af min nød.+
Jeg kalder på dig dagen lang, Jehova,+
og breder mine hænder ud mod dig.
10 Vil du udføre mirakler for de døde?
Kan de der ligger livløse i døden, stå op og prise dig?+ (Sela)
11 Vil din loyale kærlighed blive forkyndt i graven,
din trofasthed på det sted hvor der kun er ødelæggelse?*
12 Vil dine undere blive kendt i mørket,
eller din retfærdighed i de glemtes land?+
15 Lige fra jeg var ung,
har jeg været hårdt ramt og i livsfare;+
de forfærdelige ting du lader mig gennemgå, har udmattet mig.
16 Din flammende vrede overmander mig;+
dine skræmmende gerninger ødelægger mig.
17 De slår ind over mig som vande dagen lang;
de nærmer sig fra alle sider.*
18 Du har jaget mine venner og bekendte langt væk fra mig;+
mørket er blevet min ledsager.