HABAKKUK
1 Et budskab som profeten Habakkuk* fik i et syn:
2 Jehova, hvor længe skal jeg råbe om hjælp uden at du hører?+
Hvor længe skal jeg bede om hjælp på grund af vold uden at du griber ind?*+
3 Hvorfor lader du mig være vidne til ondskab?
Og hvorfor tolererer du undertrykkelse?
Hvorfor er der ødelæggelse og vold foran mig?
Og hvorfor er der stridigheder og konflikter alle vegne?
4 Loven er magtesløs,
og retfærdigheden bliver aldrig håndhævet,
for de onde omringer de retfærdige.
Det er derfor retfærdigheden bliver fordrejet.+
5 “Se blandt nationerne, ja, se godt efter!
I vil stirre forbløffet og blive overrasket,
for der vil ske noget i jeres dage
som I ikke vil tro selv hvis I får det fortalt.+
6 Jeg kalder på kaldæerne,+
den hensynsløse og voldsomme nation.
De tilbagelægger store afstande i en susende fart
for at overtage huse der ikke er deres.+
7 De er skræmmende og grusomme.
De opstiller deres egen retfærdighed og myndighed.*+
8 Deres heste er hurtigere end leoparder
og mere glubske end ulve om natten.+
Deres stridsheste galoperer afsted;
deres heste kommer langvejsfra.
De slår ned som ørnen der jager efter bytte.+
9 De er alle opsat på vold.+
Når de rykker frem i samlet flok, er de som østenvinden,+
og de skovler fanger sammen som sand.
10 De gør nar af konger
og ler ad højtstående embedsmænd.+
De ler ad alle fæstninger;+
de dynger jord sammen til en rampe og indtager dem.
11 Så stryger de fremad som vinden og drager videre,
men de pådrager sig skyld,+
12 Er du ikke fra evigheden, Jehova?+
Min Gud, min Hellige, du* dør ikke.+
13 Dine øjne er for rene til at se på det der er ondt,
og du kan ikke tolerere ondskab.+
Hvorfor tolererer du så forrædere+
og forholder dig tavs når en der er ond, opsluger en der er mere retfærdig end han selv er?+
14 Hvorfor lader du mennesker blive behandlet som havets fisk,
som havets smådyr der ingen hersker har?
15 Alle disse trækker han* op med fiskekrog.
Han fanger dem i sit net,
og han samler dem i sit garn.
Det er derfor han jubler.+
16 Det er derfor han ofrer slagtofre til sit net
og bringer ofre* til sit garn,
for takket være dem lever han godt og fedt,*
og han spiser udsøgt mad.
17 Vil han blive ved med at fylde og tømme sit net?*
Vil han fortsætte med at nedslagte nationer uden medfølelse?+
2 Jeg vil blive stående på min post,+
jeg vil stille mig på fæstningsmuren.
Jeg vil holde udkig for at se hvad han vil sige gennem mig,
og hvad jeg skal svare når jeg bliver irettesat.
2 Jehova svarede mig:
“Skriv synet ned så det står klart og tydeligt på tavler,+
3 Synet handler om noget der først vil ske til en fastsat tid.
Det jager frem mod sin opfyldelse,* og det lyver ikke.
Selv hvis det skulle trække ud,* så bliv ved med at vente på det!*+
Det skal nok gå i opfyldelse.
Det vil ikke være forsinket!
4 Se på den stolte;
der er ingen retskaffenhed i ham.
Men den retfærdige vil leve som følge af sin trofasthed.*+
5 Fordi vinen er en forræder,
vil den stolte mand ikke nå sit mål.
Hans appetit er stor som Graven.*
Han er som døden og kan aldrig blive mæt.
Han bliver ved med at samle alle nationerne under sig
og at rive alle folkeslagene til sig.+
6 Vil alle disse mon ikke komme med ordsprog, hentydninger og gåder om ham?+
De vil sige:
‘Ulykken vil komme over den der samler sig en masse der ikke er hans,
og som bare gør sin gæld større og større!
Hvor længe endnu?
7 Dine kreditorer vil rejse sig pludseligt.
De vil vågne og ryste dig voldsomt,
og de vil udplyndre dig.+
8 Fordi du har udplyndret mange nationer,
vil alle de der er tilbage af folkeslagene, udplyndre dig.+
Du har udgydt menneskeblod,
ødelagt jorden,
hærget byerne og øvet vold mod indbyggerne.+
9 Ve den der skaffer sig uærlig fortjeneste til sit hus
og bygger sin rede højt oppe
for at ulykken ikke skal nå ham!
10 Dine planer fører til ydmygelse for dit eget hus.
Ved at udslette mange folkeslag synder du mod dig selv.+
11 En sten vil råbe fra muren,
og en bjælke vil svare den fra træværket.
12 Ve den der bygger en by med blod
og grundlægger den på uretfærdighed!
13 Er det ikke Hærstyrkers Gud, Jehova, der får folkeslag til at arbejde hårdt for at ilden har noget at fortære,
og får nationer til at slide sig op til ingen nytte?+
14 Jorden vil blive fyldt med kundskab om Jehovas herlighed
som vandet dækker havets bund.+
15 Ve den der giver sine venner noget at drikke
og hælder vrede og forbitrelse i for at drikke dem fulde
så han kan se dem nøgne!
16 Du vil blive mæt af vanære i stedet for af ære.
Du vil også komme til at drikke – drik og vis alle at du er uomskåret.*
Bægret i Jehovas højre hånd vil blive sendt rundt og nå hen til dig,+
og din ære dækkes af skam.
17 Al din vold mod Libanon skal ramme dig,
og den ødelæggelse der skræmte dyrene, skal komme over dig
fordi du udgød menneskeblod,
ødelagde jorden,
hærgede byerne og øvede vold mod indbyggerne.+
18 Hvilken gavn gør en udskåret figur
når det er et menneske der har skåret den ud?
Og er en støbt statue,* en der underviser i løgn, til nogen som helst nytte
selvom den der har lavet den, stoler på den?
Han laver værdiløse guder der ikke kan tale.+
19 Ve den der siger til træklodsen: “Vågn op!”
eller til den stumme sten: “Vågn op! Lær os noget!”
20 Men Jehova er i sit hellige tempel.+
Vær stille for ham, hele jorden!’”+
3 Profeten Habakkuks bøn, som sørgesange:
2 Jehova, jeg har hørt om alt det du har gjort.
Jeg er fyldt med ærefrygt, Jehova, på grund af dine gerninger.
Udfør dem igen når tiden er inde!*
Gør dem kendt når tiden er inde.*
Men husk at vise barmhjertighed midt i den voldsomme tumult.+
Hans herlighed dækkede himlen;+
jorden blev fyldt med hans pris.
4 Glansen om ham var som lyset;+
to lysstråler udgik fra hans hånd,
der hvor hans styrke var skjult.
5 Foran ham gik pest,+
og brændende feber fulgte i hans spor.
6 Han stod stille og fik jorden til at ryste.+
Med et enkelt blik fik han nationerne til at fare sammen.+
De evige bjerge blev knust,
og de gamle bakker bøjede sig ned.+
De ældgamle stier er hans.
7 Jeg så panik i Kushans telte,
Midjans teltduge rystede.+
8 Er det floderne, Jehova,
er det floderne din vrede flammer op imod?
Eller er det havet din brændende vrede er rettet imod?+
9 Din bue er taget frem og er parat.
Stavene* sendes afsted som følge af en ed.* (Sela)
Du kløver jorden med floder.
10 Bjerge vred sig i smerte ved synet af dig.+
Et voldsomt regnvejr passerede gennem landet.
Havdybet buldrede højt,+
det løftede sine hænder højt i vejret.
11 Sol og måne stod stille i deres ophøjede bolig.+
Dine pile fløj afsted som lyset,+
og dit spyd glimtede som lyn.
12 Fuld af harme marcherede du hen over jorden,
og i din vrede trådte du nationerne ned.*
13 Du drog afsted for at frelse dit folk, for at redde din salvede.
Du knuste overhovedet for de ondes hus,
og huset blev blotlagt, fra fundamentet til taget.* (Sela)
De jublede over at angribe en hjælpeløs fra deres skjul.
15 Du drog gennem havet med dine heste,
gennem de brusende vandmasser.
16 Da jeg hørte det, dirrede jeg indvendigt,*
lyden fik mine læber til at bæve.
Mine knogler begyndte at rådne,+
og benene rystede under mig.
Men jeg venter roligt på at trængslens dag skal komme,+
for den vil komme over dem der angriber os.
17 Selv hvis figentræet ikke blomstrer
og der ikke er nogen druer på vinstokkene,
selv hvis olivenhøsten slår fejl
og markerne* ikke giver nogen afgrøde,
selv hvis fårene forsvinder fra folden
og der ikke er noget kvæg i staldene,
18 så vil jeg alligevel juble over Jehova,
jeg vil glæde mig over min Gud, der frelser mig.+
19 Den Suveræne Herre Jehova er min styrke,+
han vil gøre mine fødder lette som hjortens
og lade mig løbe hen over højderne.+
Til den der leder musikken. På mine strengeinstrumenter.
Betyder muligvis “kærlig omfavnelse”.
Eller “frelser”.
Eller “værdighed”.
Eller muligvis: “deres kraft er deres gud”.
Eller muligvis: “vi”.
Eller “retlede”.
Dvs. den kaldæiske fjende.
Eller “røgofre”.
Bogst.: “er hans portion rig på olie”.
Eller muligvis: “blive ved med at trække sit sværd”.
Eller “uden besvær”.
Bogst.: “mod enden”.
Eller “hvis det ser ud til at være forsinket”.
Eller “bliv ved med at vente ivrigt på det; bevar forventningen om det”.
Eller muligvis: “tro”.
Eller “Sheol”, dvs. hele menneskehedens grav. Se Ordforklaring.
Eller muligvis: “drik så du slingrer”.
Eller “statue af metal”.
Eller muligvis: “i vores tid”.
Eller muligvis: “i vores tid”.
Se Ordforklaring.
Eller “frelse”.
Eller muligvis: “Pilene”.
Eller muligvis: “Stammernes sværgede eder er udtalt”.
Bogst.: “tærskede du nationerne”.
Bogst.: “halsen”.
Bogst.: “hans stave”.
Bogst.: “mig”, her brugt kollektivt.
Bogst.: “rystede min mave”.
Eller “terrasserne”.