DET FØRSTE BREV TIL THESSALONIKERNE

1 Fra Paulus, Silvanus*+ og Timotheus+ til menigheden i Thessalonika, der er forenet med Gud, Faren, og med Herren Jesus Kristus:

Vi ønsker jer ufortjent godhed og fred.

2 Vi takker Gud for jer alle sammen hver gang vi nævner jer i vores bønner.+ 3 Ja, over for vores Gud og Far bliver vi ved med at nævne jeres trofaste arbejde, jeres kærlige slid og den udholdenhed I har vist på grund af jeres håb+ til vores Herre Jesus Kristus. 4 Vi ved nemlig at han har udvalgt jer, I brødre som er elsket af Gud, 5 for da vi forkyndte den gode nyhed for jer, var det ikke bare med ord, men også med kraft og med hellig ånd og stærk overbevisning. I ved jo selv hvilken slags mennesker vi blev for jeres skyld. 6 Og I efterlignede os+ og Herren,+ for I tog imod ordet trods mange prøvelser,+ med den glæde som den hellige ånd giver, 7 så I blev et eksempel for alle de troende i Makedonien og i Akaja.

8 Faktisk har I ikke kun spredt Jehovas* ord til Makedonien og Akaja. Jeres tro på Gud er blevet kendt alle vegne.+ Vi behøver slet ikke at fortælle om den, 9 for folk fortæller selv om den første kontakt vi havde med jer, og om hvordan I forlod jeres afguder og vendte om til Gud+ for at tjene en Gud der er levende og sand, 10 og for at vente på hans Søn fra himlen,+ ham som han har oprejst fra de døde, nemlig Jesus – den der redder os fra Guds kommende vrede.+

2 I ved jo selv, brødre, at vores besøg hos jer ikke har været uden resultater.+ 2 Efter at vi, som I ved, først var blevet mishandlet og udsat for ydmygende behandling i Filippi,+ tog vi med Guds hjælp mod til os og forkyndte Guds gode nyhed for jer+ til trods for stor modstand.* 3 De tilskyndelser vi giver, udspringer ikke af forkerte opfattelser eller urene motiver, og vi er ikke ude på at bedrage jer. 4 Nej, vi er blevet godkendt af Gud og har fået den gode nyhed betroet, og derfor taler vi ikke for at behage mennesker, men Gud, som ser ind i vores hjerter.+

5 I ved jo at vi ikke på noget tidspunkt har prøvet at vinde jer med smiger eller har sat en facade op for at dække over grådighed.+ Gud er vores vidne! 6 Vi har heller ikke søgt ære fra nogen mennesker, hverken jer eller andre. Som Kristus’ apostle kunne vi ellers godt have været en økonomisk byrde for jer.+ 7 Men i stedet behandlede vi jer blidt og nænsomt, som en ammende mor der ømt og kærligt tager sig af sine børn. 8 Vi holdt så meget af jer at vi var besluttet på* ikke bare at give jer del i Guds gode nyhed, men også at give os selv helt og fuldt for jer*+ fordi vi elskede jer så højt.+

9 Brødre, I kan sikkert huske hvor hårdt vi arbejdede. Vi sled i det nat og dag for ikke at lægge en økonomisk byrde på nogen af jer+ mens vi forkyndte Guds gode nyhed for jer. 10 Både I og Gud selv er vidner på hvor loyalt, ordentligt og rigtigt vi har behandlet jer som tror. 11 I ved også hvordan vi blev ved med at tilskynde, trøste og vejlede hver enkelt af jer,+ sådan som en far+ gør over for sine børn, 12 for at I skulle blive ved med at leve på en måde der er værdig for Gud,+ som kalder jer til sit rige+ og sin herlighed.+

13 Derfor takker vi altid Gud,+ for da I hørte os forkynde Guds ord, tog I ikke imod det som ord fra mennesker, men som dét det i virkeligheden er, som Guds ord – og det virker i jer som tror. 14 Brødre, det er kommet til at gå jer ligesom de kristne i Guds menigheder i Judæa, for I er blevet mishandlet af jeres egne landsmænd+ på samme måde som de bliver det af jøderne. 15 Jøderne har endda dræbt Herren Jesus+ og profeterne, og de har forfulgt os.+ De gør ikke det Gud vil, og de modarbejder alle menneskers interesser, 16 for de prøver at hindre os i at forkynde for folk fra nationerne så de kan blive frelst.+ Sådan bliver de ved med at synde i fuldt mål. Men Guds vrede er endelig kommet over dem.+

17 Brødre, da vi for en kort tid var adskilt fra jer* (fysisk set, ikke i hjertet) og længtes meget efter at se jer, gjorde vi alt hvad vi kunne, for at møde jer ansigt til ansigt. 18 Ja, vi ønskede at komme til jer, og jeg, Paulus, prøvede både en og to gange, men Satan lagde hindringer i vejen for os. 19 Hvem er vores håb og vores glæde, vores jubels krone ved Herren Jesus’ nærværelse? Er det ikke netop jer?+ 20 Jo, I er vores herlighed og glæde.

3 Da vi ikke kunne holde det ud længere, nåede vi* frem til at det var bedst at blive alene tilbage i Athen.+ 2 Timotheus,+ vores bror og Guds tjener for* den gode nyhed om Kristus, sendte vi så afsted til jer for at gøre jer faste* i troen og trøste jer 3 sådan at ingen skulle miste fodfæstet* på grund af disse prøvelser. I ved jo selv at vi ikke kan undgå at komme ud for den slags ting.+ 4 Ja, allerede da vi var hos jer, plejede vi at advare jer om at vi ville komme ud for prøvelser, og som I ved, er det netop det der er sket.+ 5 Da jeg altså ikke kunne vente længere, sendte jeg bud for at høre om I stadig var trofaste,+ eller om det måske var lykkedes for Fristeren+ at friste jer sådan at vores slid ville have været forgæves.

6 Men nu er Timotheus netop kommet tilbage til os+ efter at have været hos jer, og han har bragt os godt nyt om jeres trofasthed og kærlighed. Han har fortalt at I stadig tænker på os med varme følelser, og at I længes lige så meget efter at se os som vi længes efter at se jer. 7 Sådan er vi altså, midt i vores prøvelser* og trængsler, blevet trøstet takket være jer, brødre, og den trofasthed I viser.+ 8 Ja, når I står fast i Herren, får vi ny styrke.* 9 Hvordan skal vi kunne vise Gud hvor taknemmelige vi er for jer og for den store glæde han har givet os gennem jer? 10 Både nat og dag beder vi inderligt om at vi må komme til at se jer* så vi kan hjælpe jer med det der mangler i jeres tro.+

11 Vi beder om at vores Gud og Far og vores Herre Jesus vil skabe en mulighed for at vi kan komme til jer. 12 Og vi beder om at Herren vil få jeres kærlighed til hinanden og til alle andre til at vokse, ja, strømme over,+ ligesom vores kærlighed til jer også strømmer over, 13 så han kan gøre jeres hjerter stærke, rene i hellighed over for vores Gud+ og Far under vores Herre Jesus’ nærværelse+ med alle hans hellige.

4 Til slut, brødre: I har jo allerede fået vejledning fra os om hvordan I skal leve for at blive godkendt af Gud,+ og det efterlever I også. Men nu beder vi jer om, ja, sammen med Herren Jesus appellerer vi til jer om at blive ved med at gøre det, bare endnu mere. 2 I kender jo den vejledning* vi har givet jer fra Herren Jesus.

3 Dette er Guds vilje: I skal være hellige+ og holde jer fra seksuel umoral.*+ 4 I skal hver især vide hvordan I kan have kontrol over jeres egen krop*+ så I kan leve på en hellig+ og ærefuld måde 5 og ikke lade jer styre af grådig og ubehersket seksuel lidenskab+ ligesom folk fra nationerne der ikke kender Gud.+ 6 Ingen bør overskride grænserne for hvad der er passende, og skade* sin bror i den forbindelse, for Jehova* vil straffe alle den slags handlinger, hvilket vi også tidligere har nævnt for jer og advaret jer kraftigt om. 7 Gud har jo ikke kaldet os til at leve et urent liv, men til at være hellige.+ 8 Den der ignorerer dette, ignorerer altså ikke et menneske, men Gud,+ der giver jer sin hellige ånd.+

9 Når det gælder broderkærlighed,+ behøver vi til gengæld ikke at skrive til jer, for I er allerede oplært af Gud til at elske hinanden.+ 10 I viser jo kærlighed mod alle brødrene i hele Makedonien. Men vi tilskynder jer til at gøre det i endnu højere grad. 11 Sæt jer som mål at leve stille og roligt,+ at passe jeres egne sager+ og at arbejde med jeres hænder,+ sådan som vi har vejledt jer om. 12 Så vil de der ikke tilhører den kristne menighed, kunne se at I lever et anstændigt liv+ og ikke mangler noget.

13 Brødre, vi ønsker også at I skal vide hvordan det forholder sig med dem der sover i døden,+ så I ikke skal sørge på samme måde som dem der ikke har noget håb.+ 14 Ligesom vi tror på at Jesus døde og blev oprejst igen,+ ved vi at Gud også vil give dem der har fulgt Jesus, og som nu sover i døden, livet igen for at de kan være sammen med Jesus.+ 15 Dette siger vi jer fra Jehova* selv: De af os der lever under Herrens nærværelse, vil på ingen måde komme forud for dem der allerede er sovet ind i døden, 16 for Herren selv vil stige ned fra himlen med et kommandoråb, med en ærkeengels+ stemme og med Guds trompet, og de der tilhørte Kristus da de døde, skal opstå først.+ 17 Derefter skal de af os der endnu lever, rykkes bort i skyer+ for at være sammen med dem og møde Herren+ i luften, og så skal vi altid være sammen med Herren.+ 18 I skal blive ved med at trøste hinanden med disse ord.

5 Når det drejer sig om tiderne og perioderne, brødre, har I ikke brug for at der bliver skrevet noget til jer. 2 I ved jo allerede at Jehovas* dag+ kommer præcis som en tyv om natten.+ 3 Når de siger: “Fred og sikkerhed!”, vil en uventet ødelæggelse pludselig komme over dem,+ som fødselsveer over en gravid kvinde, og de vil på ingen måde kunne undslippe. 4 Men I, brødre, I befinder jer ikke i mørke så dagen vil overraske jer som den ville overraske tyve, 5 for I er alle lysets sønner og dagens sønner.+ Vi tilhører hverken natten eller mørket.+

6 Lad os derfor ikke sove videre som de andre,+ men lad os holde os vågne+ og bevare fornuftens fulde brug,*+ 7 for de der sover, sover om natten, og de der drikker sig fulde, er fulde om natten.+ 8 Men lad os der tilhører dagen, bevare fornuftens fulde brug* og tage troen og kærligheden på som et brystharnisk og tage håbet om frelse på som en hjelm,+ 9 for Gud har ikke udvalgt os for at vi skulle blive ramt af hans vrede, men for at vi skal opnå frelse+ gennem vores Herre Jesus Kristus. 10 Han døde for os+ for at vi kan leve sammen med ham, hvad enten vi er vågne eller er sovet ind.*+ 11 Bliv derfor ved med at opmuntre* og styrke hinanden,+ sådan som I allerede gør.

12 Nu beder vi jer, brødre, om at vise respekt for dem der slider i det og har ledelsen iblandt jer i Herrens arbejde, og som vejleder jer. 13 I skal vise dem særlig opmærksomhed og elske dem på grund af deres arbejde.+ Hold fred med hinanden.+ 14 Brødre, vi tilskynder jer også til at advare* dem der ikke lever ordentligt,+ trøste dem der er nedtrykte,* give støtte til de svage og være tålmodige med alle.+ 15 Sørg for at ingen af jer gengælder ondt med ondt,+ men stræb altid efter at gøre godt mod hinanden og mod alle andre.+

16 Glæd jer altid.+ 17 Bliv ved med at bede til Gud.+ 18 Tak Gud for alt.+ Det er hvad Gud ønsker af jer som disciple af Kristus Jesus. 19 Sluk ikke åndens flamme.+ 20 Foragt ikke profetier.+ 21 Forvis jer om alle ting,+ og hold fast ved det der er godt. 22 Hold jer langt fra alt hvad der er ondt.+

23 Vi ønsker at fredens Gud må gøre jer helt og fuldt hellige. Og vi beder om at I må være sunde i enhver henseende hvad angår jeres ånd, sjæl* og krop, så I kan blive bevaret uangribelige under vores Herre Jesus Kristus’ nærværelse.+ 24 Den der kalder jer, er trofast, og han vil helt sikkert lade det ske.

25 Brødre, bliv ved med at bede for os.+

26 Hils alle brødrene med et helligt kys.

27 I Herrens navn giver jeg jer besked på at få dette brev læst op for alle brødrene.+

28 Jeg beder om at den ufortjente godhed fra vores Herre Jesus Kristus må være med jer.