EN ÅBENBARING TIL JOHANNES

1 En åbenbaring* ved Jesus Kristus, som Gud gav ham+ for at vise sine trælle+ hvad der snart skal ske. Og han sendte sin engel og lod ham vise det i billeder* for sin træl Johannes,+ 2 som her har vidnet om Guds ord og om Jesus Kristus’ vidnesbyrd, ja, om alle de ting han har set. 3 Lykkelig er den som oplæser denne profetis ord, og lykkelige er de som hører ordene og retter sig efter det der står skrevet i profetien,+ for den fastsatte tid er nær.

4 Fra Johannes til de syv menigheder+ i provinsen Asien:

Jeg ønsker jer ufortjent godhed og fred fra “den som er, og som var, og som kommer”+ og fra de syv ånder+ der er foran hans trone, 5 og fra Jesus Kristus, “det trofaste vidne”,+ “den førstefødte af de døde”+ og “herskeren over jordens konger”.+

Han som elsker os+ og har befriet os fra vores synder med sit eget blod+ 6 og har gjort os til et kongerige,+ til præster+ for sin Gud og Far, ja, han er værdig til ære og magt for evigt. Amen.

7 Se! Han kommer med skyerne,+ og alle skal se ham med deres øjne, også de der har gennemboret ham. Og alle jordens stammer skal slå sig selv af sorg på grund af ham.+ Ja, amen.

8 “Jeg er Alfa og Omega,”*+ siger Jehova* Gud, “den som er, og som var, og som kommer, Den Almægtige.”+

9 Jeg, Johannes, der er jeres bror og sammen med jer har del i prøvelserne+ og riget+ og udholdenheden+ i forbindelse med Jesus,+ befandt mig på øen Patmos fordi jeg havde talt om Gud og vidnet om Jesus. 10 Ved inspiration* befandt jeg mig på Herrens dag, og bag mig hørte jeg en kraftig stemme, som lyden af en trompet, 11 der sagde: “Det du ser, skal du skrive i en skriftrulle, og du skal sende den til de syv menigheder der er i Efesos,+ Smyrna,+ Pergamon,+ Thyatira,+ Sardes,+ Filadelfia+ og Laodikea.”+

12 Jeg vendte mig om for at se hvem det var der talte med mig, og da jeg vendte mig, så jeg syv lampestandere af guld,+ 13 og midt mellem lampestanderne så jeg en der lignede en menneskesøn.+ Han var iført en klædning der nåede ned til fødderne, og han havde et gyldent skærf om brystet. 14 Hans hoved og hans hår var hvidt som hvid uld, som sne, og hans øjne var som en ildflamme.+ 15 Hans fødder var som fint kobber+ der gløder i en ovn, og hans stemme som lyden af brusende vandmasser. 16 I sin højre hånd havde han syv stjerner,+ fra hans mund udgik der et langt, skarpt, tveægget sværd,+ og hans ansigt var som solen når den stråler allermest klart.+ 17 Da jeg så ham, faldt jeg som død ned for hans fødder.

Men han lagde sin højre hånd på mig og sagde: “Vær ikke bange. Jeg er Den Første+ og Den Sidste+ 18 og den levende.+ Jeg døde,+ men se, jeg lever i al evighed,+ og jeg har nøglerne til døden og Graven.*+ 19 Skriv derfor det ned som du har set, det der sker nu, og det der skal ske efter dette. 20 Dette er den hellige hemmelighed om de syv stjerner som du så i min højre hånd, og om de syv lampestandere af guld: De syv stjerner står for de syv menigheders engle, og de syv lampestandere står for de syv menigheder.+

2 Skriv til englen+ for menigheden i Efesos:+ Dette siger han der holder de syv stjerner i sin højre hånd, og som går rundt mellem de syv lampestandere af guld:+ 2 ‘Jeg er godt kendt med dine gerninger, dine store anstrengelser og din udholdenhed, og jeg ved at du ikke tolererer onde mennesker. Jeg ved også at du har prøvet dem der siger at de er apostle,+ men ikke er det, og at du har afsløret dem som løgnere. 3 Ja, du viser udholdenhed. For mit navns skyld+ er du blevet ved uden at give op eller blive træt.+ 4 Men jeg har det imod dig at du har mistet den kærlighed du havde i begyndelsen.

5 Derfor må du minde dig selv om hvor du stod før du faldt, og du må angre+ og igen gøre de gerninger du gjorde i begyndelsen. Ellers vil jeg komme til dig, og hvis ikke du angrer,+ vil jeg fjerne din lampestander+ fra dens plads. 6 Men det skal siges til din ros at du hader Nikolaossektens+ gerninger, som jeg også hader. 7 Den der har ører, skal høre hvad ånden siger til menighederne:+ Den der sejrer,+ vil jeg give lov til at spise af livets træ,+ som er i Guds paradis.’

8 Og skriv til englen for menigheden i Smyrna: Dette siger ‘Den Første og Den Sidste’,+ den der døde og blev levende igen:+ 9 ‘Jeg er godt kendt med dine prøvelser og ved at du er fattig – men alligevel er du rig.+ Og jeg ved at du bliver hånet af dem der kalder sig jøder selvom de ikke er det, men i virkeligheden er Satans synagoge.+ 10 Du skal ikke være bange for det du vil komme til at lide.+ Se! Djævelen vil blive ved med at kaste nogle af jer i fængsel for at I kan blive prøvet fuldt ud, og I vil gennemgå prøvelser i ti dage. Vis dig trofast indtil døden – så vil jeg give dig livets krone.+ 11 Den der har ører, skal høre+ hvad ånden siger til menighederne: Den der sejrer,+ vil ikke blive ramt af den anden død.’+

12 Skriv til englen for menigheden i Pergamon: Dette siger han der har det lange, skarpe, tveæggede sværd:+ 13 ‘Jeg ved at du bor der hvor Satans trone er. Alligevel bliver du ved med at holde fast ved mit navn,+ og du har ikke svigtet din tro på mig,+ ikke engang da mit trofaste vidne+ Antipas blev slået ihjel+ i jeres by, der hvor Satan bor.

14 Der er dog nogle få ting jeg har imod dig: Du har nogle hos dig som følger Bileams+ lære, ham der lærte Balak+ hvordan han kunne få israelitterne til at snuble, og fik dem til at spise noget der blev ofret til afguder, og til at begå seksuelt umoralske handlinger.*+ 15 Dertil kommer at du har nogle der følger Nikolaossektens+ lære. 16 Derfor må du angre. Hvis du ikke gør det, vil jeg hurtigt komme til dig, og jeg vil føre krig mod disse mennesker ved at bruge det lange sværd der udgår af min mund.+

17 Den der har ører, skal høre hvad ånden siger til menighederne:+ Den der sejrer,+ vil jeg give noget af den skjulte manna.+ Jeg vil også give ham en hvid sten, og på stenen er der skrevet et nyt navn som ingen kender undtagen den der får det.’

18 Skriv til englen for menigheden i Thyatira:+ Dette siger Guds Søn, han hvis øjne er som en ildflamme,+ og hvis fødder er som fint kobber:+ 19 ‘Jeg er godt kendt med dine gerninger, din kærlighed, din tro, din tjeneste og din udholdenhed, og jeg ved at du i den senere tid har gjort mere end i begyndelsen.

20 Men jeg har det imod dig at du tolererer kvinden Jezabel,+ der kalder sig profetinde. Med sin lære fører hun mine trælle på afveje så de har umoralske seksuelle forhold*+ og spiser noget der ofres til afguder. 21 Jeg har givet hende tid til at angre, men hun nægter at angre sin seksuelle umoral.* 22 Se! Jeg vil kaste hende på sygesengen. Og hvis de der er utro med hende, ikke angrer og tager afstand fra hendes gerninger, vil jeg bringe store lidelser over dem. 23 Og hendes børn vil jeg dræbe med en dødelig sygdom sådan at alle menighederne vil blive klar over at jeg er den der ser ind i hjerterne og kender de inderste tanker,* og jeg vil gengælde jer hver især efter jeres gerninger.+

24 Men jeg siger til de andre af jer som er i Thyatira, til alle der ikke følger denne lære, dem der ikke har lært det der kaldes “Satans dybder”,+ at kende: Jeg lægger ikke nogen anden byrde på jer. 25 Men I skal holde fast ved det I har, indtil jeg kommer.+ 26 Den der sejrer og trofast gør mine gerninger lige til enden, vil jeg give myndighed over nationerne,+ 27 og han vil straffe* dem med en jernstav+ så de bliver knust ligesom lerkar, som min Far har givet mig myndighed til at gøre. 28 Og jeg vil give ham morgenstjernen.+ 29 Den der har ører, skal høre hvad ånden siger til menighederne.’

3 Skriv til englen for menigheden i Sardes: Dette siger han der har Guds syv ånder+ og de syv stjerner:+ ‘Jeg er godt kendt med dine gerninger, og jeg ved at du har ry for at være levende, men du er død.+ 2 Vågn op,+ og styrk det der er tilbage, og som var ved at dø, for jeg ser at du ikke fuldt ud har gjort* det min Gud ønsker du skal gøre. 3 Bliv derfor ved med at huske på hvad du har fået, og hvordan du modtog det. Du skal blive ved med at holde dig til det, og du skal angre.+ Hvis ikke du vågner op, vil jeg komme som en tyv,+ og du vil ikke vide i hvilken time jeg kommer over dig.+

4 Du har dog nogle få* i Sardes der ikke har plettet deres klæder,+ og de vil vandre sammen med mig i hvide klæder+ fordi de er værdige til det. 5 Ja, den der sejrer,+ vil blive iført hvide klæder,+ og jeg vil aldrig slette hans navn fra livets bog,+ men jeg vil erklære over for min Far og hans engle at jeg kender ham.*+ 6 Den der har ører, skal høre hvad ånden siger til menighederne.’

7 Skriv til englen for menigheden i Filadelfia: Dette siger han som er hellig,+ som er sand,+ og som har Davids nøgle,+ han som lukker op så ingen kan lukke i, og lukker i så ingen kan lukke op: 8 ‘Jeg er godt kendt med dine gerninger. Se! Jeg har åbnet en dør foran dig+ som ingen kan lukke. Jeg ved at du har en lille smule kraft, og at du har overholdt mit ord og ikke har fornægtet mit navn. 9 Jeg vil lade dem fra Satans synagoge som siger at de er jøder, men ikke er det,+ komme og bøje sig* foran dine fødder og lade dem vide at jeg er kommet til at elske dig. 10 Fordi du har holdt dig til det du har hørt om min udholdenhed,*+ vil jeg holde dig oppe under den prøvelsens time+ der vil komme over hele den beboede jord for at prøve dem der bor på jorden. 11 Jeg kommer hurtigt.+ Bliv ved med at holde fast ved det du har, så ingen skal tage din krone.+

12 Den der sejrer, vil jeg gøre til en søjle i min Guds tempel, og han vil aldrig mere forlade det. Jeg vil skrive min Guds navn+ på ham og navnet på min Guds by, det nye Jerusalem,+ der kommer ned fra himlen fra min Gud, og mit eget nye navn.+ 13 Den der har ører, skal høre hvad ånden siger til menighederne.’

14 Skriv til englen for menigheden i Laodikea:+ Dette siger Amen,+ det trofaste og sande+ vidne,+ den første som Gud skabte:*+ 15 ‘Jeg er godt kendt med dine gerninger og ved at du hverken er kold eller varm. Jeg ville ønske at du var enten kold eller varm. 16 Men fordi du er lunken og hverken er kold eller varm,+ vil jeg spytte dig ud af min mund. 17 Du siger: “Jeg er rig+ og har samlet mig rigdomme og mangler ingenting.” Men du er ikke klar over at du er elendig, ynkelig, fattig, blind og nøgen. 18 Derfor råder jeg dig til hos mig at købe guld der er lutret i ild, så du kan blive rig, hvide klæder så du kan blive påklædt og skjule din pinlige nøgenhed,+ og øjensalve til at smøre dine øjne+ med så du kan se.+

19 Jeg irettesætter og retleder alle dem jeg elsker.+ Derfor må du være ivrig og helhjertet, og du må angre.+ 20 Se! Jeg står uden for døren og banker på. Hvis nogen hører min stemme og åbner døren, vil jeg gå ind i hans hus og spise aftensmad sammen med ham, og han med mig. 21 Den der sejrer,+ vil jeg give plads ved siden af mig på min trone,+ ligesom jeg sejrede og fik plads+ sammen med min Far på hans trone. 22 Den der har ører, skal høre hvad ånden siger til menighederne.’”

4 Efter dette så jeg en åben dør i himlen, og den første stemme jeg hørte tale med mig, lød som en trompet, og den sagde: “Kom herop, så vil jeg vise dig de ting der skal ske.” 2 Efter dette kom jeg straks under åndens indflydelse. Og se! Der stod en trone i himlen, og der sad en på tronen.+ 3 Og han som sad der, skinnede ligesom jaspis+ og karneol,* og hele vejen rundt om tronen var der en regnbue der så ud som smaragd.+

4 Rundt om tronen var der 24 andre troner, og på disse troner så jeg 24 ældste+ sidde klædt i hvide klæder og med guldkroner på hovedet. 5 Fra tronen kom der lyn+ og stemmer og torden.+ Og foran tronen var der syv lamper der brændte med ild. De står for Guds syv ånder.+ 6 Foran tronen var der også noget der så ud som et glasklart hav,+ som af krystal.

Og i midten, der hvor tronen var, og rundt om tronen var der fire levende skabninger+ som var fulde af øjne foran og bagpå. 7 Den første levende skabning lignede en løve,+ den anden levende skabning lignede en okse,*+ den tredje levende skabning+ havde ansigt som et menneske, og den fjerde levende skabning+ lignede en flyvende ørn.+ 8 Hver af de fire levende skabninger havde seks vinger, der var fulde af øjne hele vejen rundt og på indersiden.+ Og uden ophør, dag og nat, siger de: “Hellig, hellig, hellig er Jehova*+ Gud, Den Almægtige, han som var, og som er, og som kommer.”+

9 Hver gang de levende skabninger ophøjer, ærer og takker ham der sidder på tronen, ham der lever i al evighed,+ 10 kaster de 24 ældste+ sig ned for ham der sidder på tronen, og tilbeder ham der lever i al evighed. De kaster deres kroner hen foran tronen og siger: 11 “Jehova,* vores Gud, du er værdig til at få al ære,+ al pris+ og al magt,+ for du har skabt alting+ – alt er blevet til og blevet skabt fordi det var din vilje.”

5 Og jeg så at Han som sad på tronen,+ i sin højre hånd havde en skriftrulle. Der var skrevet på den på begge sider,* og den var tæt forseglet med syv segl. 2 Og jeg så en stærk engel der med kraftig stemme råbte: “Hvem er værdig til at bryde seglene og åbne skriftrullen?” 3 Men hverken i himlen eller på jorden eller under jorden var der nogen som kunne åbne skriftrullen eller se hvad der stod i den. 4 Jeg brød ud i gråd fordi der ikke blev fundet nogen som var værdig til at åbne skriftrullen eller se hvad der stod i den. 5 Men en af de ældste sagde til mig: “Du skal ikke græde. Se! Løven af Judas stamme,+ Davids rod,+ har sejret,+ og derfor kan han bryde de syv segl og åbne skriftrullen.”

6 Nu så jeg at der i midten, hvor tronen og de fire levende skabninger var, og midt iblandt de ældste,+ stod et lam+ der så ud som om det havde været slagtet.+ Det havde syv horn og syv øjne, og øjnene står for Guds syv ånder+ der er blevet sendt ud over hele jorden. 7 Og Lammet gik straks hen og tog imod skriftrullen som Han der sad på tronen,+ rakte frem med sin højre hånd. 8 Da Lammet fik skriftrullen, kastede de fire levende skabninger og de 24 ældste+ sig ned foran ham, og de havde hver en harpe og guldskåle som var fulde af røgelse. (Røgelsen står for de helliges bønner).+ 9 Og de synger en ny sang+ med ordene: “Du er værdig til at modtage skriftrullen og bryde dens segl, for du blev slagtet, og med dit blod har du købt mennesker til Gud+ fra alle stammer, sprog, folk og nationer.+ 10 Du har gjort dem til et kongerige+ og til præster for vores Gud,+ og de skal herske som konger+ over jorden.”

11 Og jeg så, og jeg hørte stemmer af mange engle der stod rundt om tronen og rundt om de levende skabninger og de ældste. Der var titusinder gange titusinder* og tusinder gange tusinder af dem.+ 12 Og de råbte: “Lammet der blev slagtet,+ er værdigt til at få magten og til at modtage rigdom, visdom, styrke, ære, herlighed og velsignelse.”+

13 Så hørte jeg hver skabning i himlen, på jorden, under jorden+ og på havet, ja, dem alle sammen, sige: “Han der sidder på tronen,+ og Lammet+ fortjener al velsignelse, ære,+ herlighed og magt i al evighed.”+ 14 De fire levende skabninger sagde “Amen!”, og de ældste kastede sig ned og tilbad.

6 Og jeg så Lammet+ bryde det første af de syv segl,+ og jeg hørte en af de fire levende skabninger+ sige med en stemme som torden: “Kom!” 2 Og jeg så en hvid hest,+ og han der sad på den, havde en bue. Der blev givet ham en kongekrone,+ og han red ud for at sejre og for at fuldende sin sejr.+

3 Da Lammet brød det andet segl, hørte jeg den anden levende skabning+ sige: “Kom!” 4 Så kom en anden hest frem, en der var ildrød. Han der sad på den, fik magt til at fjerne freden fra jorden så folk ville slå hinanden ihjel, og han fik et stort sværd.+

5 Da Lammet brød det tredje segl,+ hørte jeg den tredje levende skabning+ sige: “Kom!” Og jeg så en sort hest, og han der sad på den, havde en vægt i hånden. 6 Jeg hørte noget der lød som en stemme midt inde mellem de fire levende skabninger, og den sagde: “En liter* hvede for en denar*+ og tre liter byg for en denar. Olivenolien og vinen må ikke skades.”+

7 Da Lammet brød det fjerde segl, hørte jeg den fjerde levende skabnings+ stemme sige: “Kom!” 8 Og jeg så en bleggrøn hest, og han der sad på den, havde navnet Døden. Og Graven* fulgte lige efter ham. Der blev givet dem magt over en fjerdedel af jorden, magt til at dræbe med et langt sværd, med hungersnød,+ med dødelige sygdomme og med jordens vilde dyr.+

9 Da Lammet brød det femte segl, så jeg under altret+ sjælene*+ af dem der var blevet slået ihjel på grund af Guds ord og på grund af det vidnesbyrd de havde aflagt.+ 10 De råbte med høj stemme og sagde: “Hvor længe, Suveræne Herre, du hellige og sande,+ vil du vente med at dømme dem der bor på jorden, og hævne vores blod?”+ 11 Der blev givet hver af dem en lang, hvid klædning,+ og de fik at vide at de skulle hvile en kort tid endnu, indtil antallet af deres medtrælle og deres brødre der skulle dræbes ligesom de var blevet det,+ var fuldt.

12 Og jeg så Lammet åbne det sjette segl, og der indtraf et stort jordskælv. Solen blev sort som sækkelærred af hår,* og hele månen blev som blod.+ 13 Stjernerne på himlen faldt ned til jorden, som når et figentræ bliver rystet af en kraftig vind og taber sine umodne figner. 14 Himlen forsvandt som en skriftrulle der bliver rullet sammen,+ og hvert eneste bjerg og hver eneste ø blev rykket væk fra sin plads.+ 15 Kongerne på jorden, de høje embedsmænd, de militære ledere, de rige, de stærke, alle trælle og alle frie gemte sig i hulerne og i bjergenes klipper.+ 16 Og de bliver ved med at sige til bjergene og til klipperne: “Fald over os+ og skjul os for Ham der sidder på tronen,+ og skjul os for Lammets vrede,+ 17 for deres vredes store dag er kommet,+ og hvem kan overleve den?”+

7 Efter dette så jeg fire engle stå ved jordens fire hjørner og holde jordens fire vinde tilbage så ingen vind kunne blæse på jorden eller på havet eller på noget træ. 2 Og jeg så en anden engel stige op fra solopgangen,* og med sig havde han et seglstempel fra den levende Gud. Han råbte med høj stemme til de fire engle der havde fået magt til at skade jorden og havet: 3 “Gør ikke jorden eller havet eller træerne skade før vi har beseglet+ vores Guds trælle på deres pander.”+

4 Og jeg hørte tallet på dem der blev beseglet. Der var 144.000,+ og de kom fra alle Israels stammer:+

5 Fra Judas stamme 12.000 beseglede;

fra Rubens stamme 12.000;

fra Gads stamme 12.000;

6 fra Ashers stamme 12.000;

fra Naftalis stamme 12.000;

fra Manasses+ stamme 12.000;

7 fra Simeons stamme 12.000;

fra Levis stamme 12.000;

fra Issakars stamme 12.000;

8 fra Zebulons stamme 12.000;

fra Josefs stamme 12.000;

fra Benjamins stamme 12.000 beseglede.

9 Derefter så jeg en stor skare som ingen kunne tælle – mennesker fra alle nationer, stammer, folk og sprog.+ De stod foran tronen og foran Lammet, klædt i lange, hvide klæder,+ og de havde palmegrene i hænderne.+ 10 Og de bliver ved med højt at råbe: “Vores Gud, som sidder på tronen,+ og Lammet har givet os frelsen.”+

11 Alle englene stod rundt om tronen og rundt om de ældste+ og de fire levende skabninger, og de kastede sig ned foran tronen og tilbad Gud 12 og sagde: “Amen! Al lovprisning, herlighed, visdom, tak, ære, magt og styrke tilhører vores Gud i al evighed.+ Amen.”

13 Det fik en af de ældste til at sige til mig: “Hvem er de der er klædt i lange, hvide klæder,+ og hvor er de kommet fra?” 14 Straks sagde jeg til ham: “Min herre, det er dig der ved det.” Så sagde han til mig: “Det er dem der kommer ud af den store trængsel.*+ De har vasket deres klæder og gjort dem hvide i Lammets blod.+ 15 Derfor står de foran Guds trone, og de udfører hellig tjeneste for ham dag og nat i hans tempel. Og Han der sidder på tronen,+ vil slå sit telt op over dem.+ 16 De vil ikke længere sulte eller tørste, og hverken solen eller nogen anden brændende hede+ vil plage dem, 17 for Lammet,+ som er i midten hvor tronen er, vil være hyrde for dem+ og lede dem til kilder med livets vand.+ Og Gud vil tørre hver tåre af deres øjne.”+

8 Da Lammet+ brød det syvende segl,+ blev der stilhed i himlen i omkring en halv time. 2 Og jeg så de syv engle+ som står foran Gud, og syv trompeter blev givet til dem.

3 Så kom en anden engel og stillede sig ved altret.+ Han havde et røgelseskar* af guld, og der blev givet ham en stor mængde røgelse,+ som han skulle ofre sammen med de helliges bønner på guldaltret+ der stod foran tronen. 4 Fra englens hånd steg røgen fra røgelsen op foran Gud sammen med de helliges bønner.+ 5 Men englen fyldte straks røgelseskarret med noget af ilden fra altret og kastede det ned på jorden. Så lød der tordenbrag og stemmer, og der kom lynglimt+ og et jordskælv. 6 Og de syv engle der havde fået syv trompeter,+ gjorde sig klar til at blæse i dem.

7 Så blæste den første i sin trompet. Og der kom hagl og ild blandet med blod. Det blev kastet ned på jorden,+ og en tredjedel af jorden blev brændt op, og en tredjedel af træerne blev brændt op, og alle de grønne planter blev brændt op.+

8 Den anden engel blæste i sin trompet. Og noget der var som et stort, brændende bjerg, blev kastet i havet.+ Så blev en tredjedel af havet til blod.+ 9 En tredjedel af de levende skabninger* i havet døde,+ og en tredjedel af skibene blev slået til vrag.

10 Så blæste den tredje engel i sin trompet. Og en stor stjerne der brændte som en lampe, faldt ned fra himlen. Den faldt på en tredjedel af floderne og på vandkilderne.+ 11 Stjernens navn er Malurt. En tredjedel af vandene blev til malurt, og mange af menneskene døde af vandet fordi det var blevet bittert.+

12 Nu blæste den fjerde engel i sin trompet. Og en tredjedel af solen,+ en tredjedel af månen og en tredjedel af stjernerne blev ramt for at en tredjedel af dem kunne blive formørket+ og en tredjedel af dagen og af natten kunne være uden lys.

13 Og jeg så en ørn flyve midt på himlen, og jeg hørte den råbe med kraftig stemme: “Ve, ve, ve+ dem der bor på jorden, når resten af trompetstødene lyder fra de tre engle som skal til at blæse i deres trompeter!”+

9 Den femte engel blæste i sin trompet.+ Og jeg så en stjerne der var faldet fra himlen ned til jorden, og han fik overdraget nøglen til skakten der fører ned til afgrunden.*+ 2 Han åbnede skakten der fører ned til afgrunden,* og der steg røg op af skakten.* Det var som røgen fra en stor ovn, og både solen og luften blev formørket+ af røgen fra skakten.* 3 Ud fra røgen kom der græshopper som spredte sig ud over jorden,+ og de fik magt, den samme magt som skorpionerne på jorden har. 4 Der blev sagt til dem at de ikke måtte skade græsset eller nogen af de grønne planter eller træerne, men kun de mennesker der ikke har Guds seglmærke på deres pande.+

5 Græshopperne fik ikke lov til at dræbe dem, men skulle pine dem i fem måneder, og pinen ville være som den smerte et menneske føler når det bliver stukket af en skorpion.+ 6 I de dage vil mennesker søge døden, men ikke finde den. De vil længes efter at dø, men døden vil flygte fra dem.

7 Græshopperne lignede heste der var udrustet til kamp.+ På hovederne havde de noget der lignede guldkroner, og deres ansigter var som menneskeansigter. 8 De havde hår der var som kvinders hår, og tænder der var som løvers tænder,+ 9 og de bar et brystharnisk der lignede et brystharnisk af jern. Lyden af deres vinger var som lyden af hestetrukne vogne der stormer ud i kamp.+ 10 De har også haler med brodde som skorpioners, og i deres haler har de magt til at skade menneskene i fem måneder.+ 11 De har en konge over sig, afgrundens engel.+ På hebraisk er hans navn Abaddon,* men på græsk er hans navn Apollyon.*

12 Det ene ve er forbi. Se! Der kommer to veer+ til efter dette.

13 Den sjette engel+ blæste i sin trompet.+ Og jeg hørte en stemme fra hornene på guldaltret+ der står foran Gud. 14 Stemmen sagde til den sjette engel der havde en trompet: “Løs de fire engle der er bundet ved den store flod Eufrat.”+ 15 Og de fire engle der var holdt klar til timen og dagen og måneden og året, blev løst så de kunne dræbe en tredjedel af menneskene.

16 Rytterhæren bestod af 20.000 gange 10.000.* Jeg hørte tallet. 17 Og sådan så jeg hestene i synet og dem der sad på dem: De havde brystharnisker på som var ildrøde, hyacintblå og svovlgule. Hestenes hoveder lignede løvehoveder,+ og der kom ild, røg og svovl ud af deres munde. 18 En tredjedel af menneskene blev dræbt af disse tre plager, af ilden og røgen og svovlet der kom ud af deres munde, 19 for hestenes magt er i deres munde og i deres haler. Deres haler er som slanger og har hoveder, og med dem gør de skade.

20 Men resten af menneskene, der ikke blev dræbt af disse plager, følte ingen anger over det de havde lavet med deres hænder. De holdt ikke op med at tilbede dæmonerne og afguderne af guld og sølv og kobber og sten og træ, der hverken kan se, høre eller gå.+ 21 De angrede heller ikke deres myrderier, deres okkulte handlinger, deres umoralske seksuelle forhold* eller deres tyverier.

10 Og jeg så en anden stærk engel stige ned fra himlen. Han var klædt* i en sky, og der var en regnbue over hans hoved. Hans ansigt var som solen,+ og hans ben* var som ildsøjler, 2 og i hånden havde han en lille skriftrulle der var rullet ud. Han satte sin højre fod på havet og sin venstre på jorden, 3 og han råbte med høj stemme som når en løve brøler.+ Da han råbte, hørte man også lyden af de syv tordeners+ stemme.

4 Da de syv tordener talte, ville jeg til at skrive, men så hørte jeg en stemme fra himlen+ sige: “Forsegl det de syv tordener har sagt, og skriv det ikke ned.” 5 Og englen som jeg så, ham der stod på havet og på jorden, løftede sin højre hånd mod himlen, 6 og han sværgede ved Ham som lever i al evighed,+ som har skabt himlen og det der er i den, og jorden og det der er på den, og havet og det der er i det:+ “Ventetiden er forbi. 7 I de dage hvor den syvende engel+ skal til at blæse i sin trompet,+ er den hellige hemmelighed+ som Gud forkyndte som en god nyhed for sine trælle profeterne,+ blevet til virkelighed.”*

8 Og jeg hørte stemmen fra himlen+ tale til mig igen, og den sagde: “Gå hen og tag den åbne skriftrulle som englen der står på havet og på jorden, har i hånden.”+ 9 Så gik jeg hen til englen og bad ham om at give mig den lille skriftrulle. Han sagde til mig: “Tag den og spis den.+ Den vil være bitter i din mave, men i din mund vil den være sød som honning.” 10 Jeg tog den lille skriftrulle af englens hånd og spiste den.+ I min mund var den sød som honning,+ men da jeg havde spist den, var den bitter i min mave. 11 Og de sagde til mig: “Du skal igen profetere om folkeslag og nationer, om folk der taler forskellige sprog, og om mange konger.”

11 Så fik jeg en rørkæp der var ligesom en målestok,+ og han sagde: “Rejs dig, og gå hen og mål Guds tempelhelligdom og altret og dem der tilbeder i helligdommen. 2 Men forgården omkring templet skal du udelade. Mål den ikke, for den er blevet givet til nationerne, og de vil nedtrampe den hellige by+ i 42 måneder.+ 3 Jeg vil få mine to vidner til at profetere i 1.260 dage, hvor de vil være klædt i sækkelærred.” 4 De er symboliseret ved de to oliventræer+ og de to lampestandere,+ og de står foran jordens Herre.+

5 Hvis nogen ønsker at skade dem, vil ild komme ud af munden på dem og fortære disse fjender. Ja, hvis nogen skulle ønske at skade dem, vil han blive dræbt på denne måde. 6 Vidnerne har myndighed til at lukke himlen+ så der ikke vil falde nogen regn+ i de dage hvor de profeterer, og de har myndighed over vandet til at forvandle det til blod+ og til at slå jorden med alle slags plager så ofte de ønsker det.

7 Og når de er færdige med at aflægge deres vidnesbyrd, vil det vilddyr der stiger op af afgrunden, føre krig mod dem, sejre over dem og dræbe dem.+ 8 Og deres lig vil ligge på hovedgaden i den store by der i åndelig forstand svarer til Sodoma og Egypten, der hvor deres Herre også blev henrettet på pælen. 9 Folk fra mange folkeslag, stammer, sprog og nationer skal kigge på deres lig i tre og en halv dag,+ og de tillader ikke at ligene bliver lagt i en grav. 10 Og de der bor på jorden, vil fryde sig over dem. De vil holde fest og sende gaver til hinanden, for de to profeter havde pint dem der bor på jorden.

11 Men efter de tre og en halv dag kom der livsånd fra Gud ind i dem,+ og de rejste sig op og stod på fødderne, og de der så dem, blev slået af stor frygt. 12 Og de hørte en kraftig stemme fra himlen sige til dem: “Kom herop!” Så steg de op til himlen i en sky, og deres fjender så dem.* 13 I samme time kom der et kraftigt jordskælv. En tiendedel af byen faldt sammen, og 7.000 mennesker blev dræbt af jordskælvet, og de der overlevede, blev chokerede og gav himlens Gud ære.

14 Det andet ve+ er forbi. Se! Det tredje ve kommer hurtigt.

15 Den syvende engel blæste i sin trompet.+ Så lød der kraftige stemmer i himlen som sagde: “Verdensherredømmet er overtaget af det rige der tilhører vores Herre+ og hans Salvede,*+ og han* vil herske som konge i al evighed.”+

16 Og de 24 ældste+ som sad på deres troner foran Gud, kastede sig ned og tilbad Gud. 17 De sagde: “Vi takker dig, Jehova* Gud, du Almægtige, du som er,+ og som var, fordi du er begyndt at udøve din store magt og herske som konge.+ 18 Nationerne blev vrede, men du blev også vred, og så kom den fastsatte tid hvor de døde skal dømmes og der skal gives løn+ til dine trælle profeterne+ og til de hellige og til dem der frygter dit navn, både de små og de store, og hvor de der ødelægger jorden,+ selv vil blive ødelagt.”

19 Guds tempelhelligdom i himlen åbnede sig, og hans pagts ark kom til syne i hans tempelhelligdom.+ Og der kom lyn og stemmer og tordenbrag og et jordskælv og store hagl.

12 Et stort tegn viste sig nu i himlen: En kvinde+ var klædt* i solen, og hun havde månen under sine fødder. På sit hoved havde hun en krone af 12 stjerner, 2 og hun var gravid. Hun havde fødselsveer og skreg af smerte.

3 Der viste sig også et andet tegn i himlen: En stor, ildrød drage+ med syv hoveder og ti horn! På hvert af sine syv hoveder havde den et diadem.* 4 Med halen slæbte den en tredjedel af himlens stjerner+ med sig, og den styrtede dem ned til jorden.+ Og dragen blev stående foran kvinden+ der skulle til at føde, fordi den ville sluge hendes barn så snart hun havde født.

5 Så fødte hun en søn,+ en dreng, der skal herske over alle nationerne med en jernstav.+ Og hendes barn blev hurtigt ført op til Gud og hans trone. 6 Og kvinden flygtede ud i ørkenen, hvor hun har et sted som Gud har gjort klar til hende, og hvor der vil blive sørget for mad til hende i 1.260 dage.+

7 Så udbrød der krig i himlen: Mikael*+ og hans engle kæmpede mod dragen, og dragen og dens engle kæmpede, 8 men de var ikke stærke nok,* og de fik ikke længere lov til at være i himlen. 9 Så blev den store drage+ kastet ned, slangen fra fortiden,+ der kaldes Djævelen+ og Satan.+ Det er ham der vildleder hele den beboede jord.+ Han blev kastet ned til jorden,+ og hans engle blev kastet ned sammen med ham. 10 Jeg hørte en kraftig stemme i himlen sige:

“Nu er det blevet til virkelighed – Guds frelse,+ Guds magt og Guds rige!+ Og hans Salvede* udøver nu sin myndighed, for vores brødres anklager, der anklager dem dag og nat over for vores Gud,+ er blevet kastet ned! 11 De har sejret over ham+ på grund af Lammets blod+ og på grund af det vidnesbyrd de har aflagt.+ Og de har ikke elsket deres sjæle,*+ selv ikke når de stod over for døden. 12 Vær derfor glade, I himle og I der bor i dem! Men ve jorden og havet,+ for Djævelen er kommet ned til jer, og han er rasende fordi han ved at han kun har kort tid tilbage.”+

13 Da dragen forstod at den var kastet ned til jorden,+ begyndte den at forfølge kvinden+ der havde født drengen. 14 Men kvinden fik den store ørns to vinger+ så hun kunne flyve ud i ørkenen til sit sted. Dér vil hun få mad i én tid og tider og en halv tid*+ i sikkerhed for slangen.+

15 Men slangen åbnede sin mund og sendte en hel flod af vand ud imod kvinden for at drukne hende. 16 Men jorden kom kvinden til hjælp, og jorden åbnede munden og opslugte den flod som dragen havde sendt ud af sin mund. 17 Så blev dragen rasende på kvinden og drog afsted for at føre krig mod dem der var tilbage af hendes afkom,+ dem der overholder Guds bud og har den opgave at vidne om Jesus.+

13 Og den* stillede sig på sandet ved havets bred.

Nu så jeg et vilddyr+ med ti horn og syv hoveder stige op af havet.+ På sine horn havde det ti diademer,* og på sine hoveder havde det blasfemiske navne. 2 Vilddyret som jeg så, lignede en leopard, men dets fødder var som en bjørns, og dets mund var som en løves. Og vilddyret fik magt og en trone og stor myndighed+ fra dragen.+

3 Det så ud som om et af dets hoveder var blevet dødeligt såret, men såret var helet igen,+ og hele jorden fulgte med beundring efter vilddyret. 4 Og man tilbad dragen fordi den havde givet myndigheden til vilddyret, og man tilbad vilddyret med ordene: “Hvem er ligesom vilddyret, og hvem kan føre krig mod det?” 5 Der blev givet det en mund som talte stolt og blasfemisk, og det fik myndighed til at virke i 42 måneder.+ 6 Det åbnede sin mund og begyndte at tale blasfemisk+ mod Gud for at håne hans navn og hans bolig, ja, dem der bor i himlen.+ 7 Det fik lov til at føre krig mod de hellige og sejre over dem.+ Og der blev givet det myndighed over alle stammer, folk, sprog og nationer. 8 Alle der bor på jorden, vil tilbede det. Fra verden blev grundlagt, har ikke én af dem fået sit navn skrevet ind i livets skriftrulle,+ som tilhører Lammet der blev slagtet.+

9 Hvis nogen har ører, skal han høre godt efter.+ 10 Hvis nogen er bestemt til fangenskab, vil han komme i fangenskab. Hvis nogen vil dræbe med sværdet,* vil han blive dræbt med sværdet.+ Her er det nødvendigt at de hellige+ viser udholdenhed+ og har tro.+

11 Jeg så nu et andet vilddyr stige op af jorden, og det havde to horn ligesom et lam, men det begyndte at tale som en drage.+ 12 For øjnene af det første vilddyr+ udøver det hele den myndighed som det første vilddyr har fået. Og det får jorden og dens indbyggere til at tilbede det første vilddyr, hvis dødelige sår var helet.+ 13 Og det gør store tegn – det får endda ild til at komme ned fra himlen til jorden for øjnene af menneskene.

14 Det vildleder dem der bor på jorden, med de tegn det fik lov til at gøre for øjnene af vilddyret. Og det siger til dem der bor på jorden, at de skal lave et billede*+ af det vilddyr som havde fået et sværdhug men var kommet til live igen.+ 15 Det fik lov til at give vilddyrets billede åndedræt så vilddyrets billede både kunne tale og få alle der ikke ville tilbede vilddyrets billede, dræbt.

16 Det tvinger alle – de små og de store, de rige og de fattige, de frie og trællene – til at få et mærke på deres højre hånd eller på deres pande+ 17 sådan at ingen kan købe eller sælge bortset fra den der har mærket, vilddyrets navn+ eller det tal der svarer til dette navn.+ 18 Her er det nødvendigt med visdom: Lad den der har indsigt, regne vilddyrets tal ud, for det er et mennesketal, og tallet er 666.+

14 Nu så jeg Lammet+ stå på Zions Bjerg+ og sammen med ham 144.000+ som havde Lammets navn og hans Fars navn+ skrevet på deres pande. 2 Jeg hørte en lyd der kom fra himlen. Den var lige så kraftig som lyden af brusende vandmasser og buldrende torden. Det lød som når sangere akkompagnerer sig selv på harpe. 3 Og de synger noget der lyder som en ny sang,+ foran tronen og foran de fire levende skabninger+ og de ældste.+ Ingen kunne lære at synge den sang undtagen de 144.000,+ som er blevet købt fra jorden. 4 Det er dem der ikke har gjort sig urene med kvinder; ja, de er jomfruer.+ Det er dem der bliver ved med at følge Lammet lige meget hvor han går hen.+ De er blevet købt+ ud af menneskeheden som den første afgrøde+ til Gud og til Lammet, 5 og der er ikke fundet nogen som helst uærlighed i deres mund. De er rene og pletfrie.+

6 Nu så jeg en anden engel flyve midt på himlen.* Han havde en god nyhed, et evigt budskab som skulle forkyndes for dem der bor på jorden, for alle nationer, stammer, sprog og folkeslag.+ 7 Han sagde med kraftig stemme: “Frygt Gud, og giv ham ære, for den time hvor han vil dømme, er kommet.+ Ja, tilbed ham der har skabt himlen og jorden, havet+ og vandkilderne.”

8 Endnu en engel, nummer to, fulgte efter. Han sagde: “Hun er faldet! Babylon den Store+ er faldet,+ kvinden der har beruset alle nationerne med sin lidenskabs* vin, sin seksuelle umoral!”*+

9 Efter dem fulgte endnu en engel, nummer tre, der sagde med kraftig stemme: “Hvis nogen tilbeder vilddyret+ og dets billede og modtager et mærke på sin pande eller sin hånd,+ 10 så vil han også komme til at drikke af Guds vredes vin, den ufortyndede vin der er hældt op i Hans vredes bæger,+ og han vil blive pint med ild og svovl+ for øjnene af de hellige engle og Lammet. 11 Og røgen fra deres pine vil stige op i al evighed.+ Hverken dag eller nat vil der være nogen hvile for dem der tilbeder vilddyret og dets billede, eller for nogen som helst der modtager dets navns mærke.+ 12 Her er udholdenhed nødvendig for de hellige,+ ja, for alle dem der overholder Guds bud og holder fast ved troen+ på Jesus.”*

13 Så hørte jeg en stemme fra himlen sige: “Skriv: Lykkelige er de der dør forenet med Herren+ fra nu af. Ja, siger ånden, lad dem hvile fra deres anstrengelser, for det de har gjort, følger med dem.”

14 Jeg så nu en hvid sky, og på skyen sad der en som lignede en menneskesøn.+ Han havde en guldkrone på hovedet og en skarp segl i hånden.

15 Nu kom en anden engel ud fra tempelhelligdommen, og han råbte med kraftig stemme til ham der sad på skyen: “Sving din segl, og gå i gang med høsten, for nu er timen kommet til at høste, og jordens høst er fuldmoden.”+ 16 Han der sad på skyen, svang så sin segl over jorden, og jorden blev høstet.

17 Der kom så endnu en engel ud fra tempelhelligdommen i himlen, og han havde også en skarp segl.

18 En anden engel igen kom ud fra altret. Han havde myndighed over ilden. Han råbte højt til ham der havde den skarpe segl: “Gå i gang med din skarpe segl, og høst klaserne på jordens vinstok, for dens druer er blevet modne.”+ 19 Og englen gik i gang med at svinge sin segl over jorden. Han fældede jordens vinstok og kastede den ned i Guds vredes store vinperse.+ 20 Vinpersen blev trådt uden for byen, og der kom blod ud af vinpersen. Det stod helt op til hestenes bidsler på en strækning af 1.600 stadier.*

15 Og jeg så et andet tegn i himlen, stort og enestående: syv engle+ med syv plager. Det er de sidste plager, for med dem bliver Guds vrede ført til ende.+

2 Jeg så også noget der så ud som et glasklart hav+ blandet med ild, og de der sejrede+ over vilddyret og dets billede+ og over tallet der svarer til dets navn,+ stod ved det glasklare hav med Guds harper. 3 De sang Moses’, Guds træls, sang+ og Lammets+ sang med ordene:

“Store og vidunderlige er dine gerninger,+ Jehova* Gud, du Almægtige.+ Retfærdige og sande er dine veje,+ du evighedens Konge.+ 4 Hvem skulle ikke have dyb respekt for dig, Jehova,* og ære dit navn, for du alene er loyal!+ Alle nationerne vil komme og tilbede foran dig,+ for dine retfærdige bestemmelser er blevet åbenbaret.”

5 Efter dette så jeg at helligdommen i Vidnesbyrdets telt+ blev åbnet i himlen,+ 6 og de syv engle der skulle udføre de syv plager,+ kom ud fra helligdommen, klædt i skinnende rent linned og med et gyldent skærf om brystet. 7 En af de fire levende skabninger gav de syv engle syv guldskåle som var fulde af vreden fra Gud,+ ham der lever i al evighed. 8 Og helligdommen blev fyldt med røg på grund af Guds herlighed+ og på grund af hans kraft. Og ingen kunne gå ind i helligdommen før de syv engles syv plager+ var fuldført.

16 Så hørte jeg en kraftig stemme fra helligdommen+ sige til de syv engle: “Gå ud og hæld de syv skåle med Guds vrede ud over jorden.”+

2 Den første engel gik så ud og hældte indholdet af sin skål ud over jorden.+ Og de mennesker der havde vilddyrets mærke,+ og som tilbad dets billede,+ fik et smertefuldt og ondartet sår.+

3 Og den anden hældte indholdet af sin skål ud i havet.+ Så blev det til blod,+ som et dødt menneskes blod, og hver levende skabning* døde, ja, alt hvad der var i havet.+

4 Den tredje engel hældte indholdet af sin skål ud i floderne og vandkilderne,+ og de blev til blod.+ 5 Jeg hørte denne engel, der havde fået myndighed over vandet, sige: “Du som er, og som var,+ du som er Den Loyale+ – du er retfærdig fordi du har afsagt disse domme,+ 6 for de har udgydt helliges og profeters blod,+ og til gengæld har du givet dem blod at drikke.+ Det fortjener de.”+ 7 Og jeg hørte altret sige: “Ja, Jehova* Gud, du Almægtige,+ dine domme er sande og retfærdige.”+

8 Den fjerde engel hældte indholdet af sin skål ud over solen,+ og solen fik lov til at svide menneskene med ild. 9 Menneskene blev svedet af den stærke hede, men de talte blasfemisk om Guds navn, om Gud som har myndigheden over disse plager. De angrede ikke og begyndte ikke at give ham ære.

10 Nu hældte den femte engel indholdet af sin skål ud over vilddyrets trone. Så blev vilddyrets rige formørket,+ og folk begyndte at bide sig i tungen af smerte. 11 De talte blasfemisk om himlens Gud på grund af deres smerter og deres sår, men de angrede ikke deres gerninger.

12 Den sjette engel hældte indholdet af sin skål ud over den store flod Eufrat,+ og alt vandet i den tørrede væk+ så vejen blev banet for kongerne+ der kommer fra solopgangen.*

13 Og jeg så tre inspirerede udtalelser* der var urene og lignede frøer. De kom ud af dragens mund+ og ud af vilddyrets mund og ud af den falske profets mund. 14 Det er i virkeligheden udtalelser der er inspireret af dæmoner. De gør tegn,+ og de går ud til kongerne på hele den beboede jord for at samle dem til krigen+ på Gud den Almægtiges store dag.+

15 “Se! Jeg kommer som en tyv.+ Lykkelig er den der holder sig vågen+ og beholder sin yderklædning så han ikke skal gå nøgen omkring og folk skal se hans pinlige nøgenhed.”+

16 Og de samlede dem på det sted der på hebraisk kaldes Harmagedon.*+

17 Den syvende engel hældte indholdet af sin skål ud over luften. Så lød der en kraftig stemme fra helligdommen,+ fra tronen, som sagde: “Det er fuldført!” 18 Og der kom lyn og stemmer og tordenbrag, og der kom et jordskælv der ikke havde været magen til så længe der har levet mennesker på jorden+ – så omfattende og så stort var jordskælvet. 19 Den store by+ blev delt i tre dele, og nationernes byer faldt sammen. Babylon den Store+ blev husket af Gud, og han gav hende bægret med sin brændende vredes vin.+ 20 Alle øer flygtede, og bjergene forsvandt.+ 21 Så kom der store hagl – hver af dem vejede omkring en talent.* De faldt ned fra himlen over menneskene,+ og menneskene talte blasfemisk om Gud på grund af haglplagen,+ for det var en usædvanligt stor plage.

17 En af de syv engle som havde de syv skåle,+ kom og sagde til mig: “Kom, jeg vil vise dig dommen over den magtfulde prostituerede kvinde der sidder på mange vande.+ 2 Jordens konger har haft umoralske forhold* til hende,+ og jordens beboere er blevet berusede af hendes seksuelle umorals* vin.”+

3 Med åndens kraft førte han mig ud i en ørken. Og jeg så en kvinde der sad på et skarlagenrødt vilddyr som var fuldt af blasfemiske navne, og som havde syv hoveder og ti horn. 4 Kvinden var klædt i purpur+ og skarlagen, og hun var smykket med guld, ædelsten og perler.+ I hånden havde hun et guldbæger som var fuldt af afskyelige ting og af hendes seksuelle umorals* urenheder. 5 På hendes pande var der skrevet et navn, en hemmelighed: “Babylon den Store, mor til alle de prostituerede+ og til alle de afskyelige ting på jorden.”+ 6 Og jeg så at kvinden var beruset af de helliges blod og af Jesus’ vidners blod.+

Da jeg så hende, blev jeg meget overrasket. 7 Men englen sagde til mig: “Hvorfor blev du overrasket? Jeg vil forklare dig hemmeligheden om kvinden+ og om det vilddyr hun sidder på, som har syv hoveder og ti horn:+ 8 Det vilddyr du så, var men er ikke mere og vil alligevel snart stige op af afgrunden,+ men det vil gå sin undergang i møde. Og de der bor på jorden, og hvis navne ikke har været skrevet i livets skriftrulle+ fra verden blev grundlagt, vil blive overraskede når de ser at vilddyret var men ikke er mere og alligevel står frem igen.

9 Her er det nødvendigt at have et sind med visdom: De syv hoveder+ står for syv bjerge, som kvinden sidder på. 10 Og der er syv konger: De fem er faldet, den ene er der nu, og den anden er endnu ikke kommet. Men når han kommer, skal han kun være der en kort tid. 11 Og vilddyret som var men ikke er mere,+ er selv en ottende konge, men det udspringer fra de syv, og det vil blive tilintetgjort.

12 De ti horn som du så, står for ti konger. De er endnu ikke begyndt at herske, men de får myndighed som konger i én time sammen med vilddyret. 13 De har alle samme tanke, og derfor giver de deres magt og myndighed til vilddyret. 14 De vil kæmpe mod Lammet,+ men fordi Lammet er herrers Herre og kongers Konge,+ vil han vinde over dem.+ Og de der er sammen med Lammet – de der er kaldede, udvalgte og trofaste – vil vinde sammen med ham.”+

15 Og han sagde til mig: “De vande som du så, som den prostituerede sidder på, er folkeslag, folkegrupper, nationer og sprog.+ 16 Og de ti horn+ og vilddyret som du så,+ vil hade den prostituerede+ og ødelægge hende og gøre hende nøgen. De vil æde alt hendes kød og brænde hende op med ild,+ 17 for Gud har indgivet i deres hjerter at udføre hans tanke,+ ja, at udføre det de alle har i tanke, ved at overdrage deres magt til vilddyret+ indtil Guds ord er blevet opfyldt. 18 Og kvinden+ som du så, er den store by som har herredømme over jordens konger.”

18 Efter dette så jeg en anden engel stige ned fra himlen. Han havde stor myndighed, og jorden blev oplyst af hans herlighed. 2 Han råbte med kraftig stemme: “Hun er faldet! Babylon den Store er faldet.+ Hun er blevet tilholdssted for dæmoner og et sted hvor alle urene ånder* og alle urene og forhadte fugle holder til!+ 3 På grund af hendes lidenskabs* vin, hendes seksuelle umoral,* er alle nationerne faldet som ofre.+ Jordens konger har haft umoralske forhold til hende,+ og jordens købmænd* er blevet rige i kraft af hendes skamløse luksus.”

4 Så hørte jeg en anden stemme fra himlen sige: “Gå ud fra hende, mit folk.+ Ellers vil I være medskyldige i hendes synder og blive ramt af hendes plager,+ 5 for hendes synder har hobet sig helt op til himlen,+ og Gud har husket hendes uretfærdige handlinger.*+ 6 Lad hende blive behandlet ligesom hun har behandlet andre,+ ja, giv hende dobbelt igen for det hun har gjort.+ I det bæger+ hvor hun selv har blandet en drik, skal I blande en dobbelt portion til hende.+ 7 I samme grad som hun har æret sig selv og levet i skamløs luksus, skal I give hende smerte og sorg. I sit hjerte bliver hun ved med at sige: ‘Jeg sidder som dronning, og jeg er ikke enke og vil aldrig opleve sorg.’+ 8 Derfor vil alle hendes plager komme på én dag – død og sorg og sult. Og hun vil blive brændt op af ild,+ for Jehova* Gud, der har dømt hende, er stærk.+

9 Og jordens konger, der har haft umoralske forhold* til hende og levet i skamløs luksus sammen med hende, vil græde og slå sig selv af sorg over hende når de ser den røg der stiger op når hun bliver brændt. 10 De vil stå på afstand af frygt for at blive pint ligesom hende og sige: ‘Ve, ve, du store by, Babylon,+ du stærke by, for på én time er din dom kommet!’

11 Jordens købmænd vil også græde og sørge over hende, for der er ikke længere nogen til at købe alle deres varer, 12 deres ladninger af guld, sølv, ædelsten, perler, fint linned, purpurfarvet stof, silke og skarlagenrødt stof, alle deres genstande af duftende træ, af elfenben og af kostbart træ, kobber, jern og marmor. 13 Der er heller ingen til at købe kanel, indisk krydderi, røgelse, vellugtende olie, virak, vin, olivenolie, fint mel, hvede, kvæg, får, heste, vogne eller slaver, ja, levende mennesker. 14 Du har mistet den lækre frugt du længtes efter. Det er forbi med alle delikatesserne og de pragtfulde ting, og de vil aldrig mere findes.

15 Købmændene der solgte disse ting, og som blev rige takket være hende, vil stå på afstand af frygt for at blive pint ligesom hende. De vil græde og sørge 16 og sige: ‘Hvor trist at dette er sket for den store by! Den var klædt i fint linned, purpurfarvet og skarlagenrødt stof og rigt pyntet med guldsmykker, ædelsten og perler.+ 17 Tænk at så stor en rigdom er blevet ødelagt på én time!’

Og enhver kaptajn og enhver sømand, ja, alle der sejlede eller havde deres arbejde på havet, stod på afstand 18 og råbte mens de så røgen der steg op da hun blev brændt: ‘Hvilken by er som den store by?’ 19 De kastede støv på deres hoveder og råbte, græd og sørgede. De sagde: ‘Hvor trist at dette er sket for den store by! Alle der havde skibe på havet, blev rige takket være hendes velstand, men på én time er hun blevet ødelagt!’+

20 Glæd dig over det der er sket med hende, du himmel,+ og glæd jer, I hellige+ og I apostle og profeter, for Gud har afsagt sin dom over hende for jeres skyld!”+

21 En stærk engel tog så en sten der var som en stor møllesten, løftede den op og slyngede den i havet mens han sagde: “Sådan vil Babylon, den store by, blive slynget ned med et rask kast, og hun vil være væk for altid.+ 22 Lyden af sangere der akkompagnerer sig selv på harpe, og af musikere, fløjtespillere og trompetblæsere vil aldrig mere høres i dig. Og ingen håndværker af nogen slags vil findes i dig mere, og møllestenens lyd vil heller aldrig mere høres i dig. 23 Lys fra lamper vil aldrig mere skinne i dig, og aldrig mere skal der høres en brudgoms og en bruds stemme i dig. Dine købmænd var jordens stormænd, og på grund af dine okkulte handlinger+ blev alle nationerne vildledt. 24 Ja, i hende fandtes blod af profeter og af hellige+ og af alle som er blevet slået ihjel på jorden.”+

19 Efter dette hørte jeg en høj lyd som fra en stor skare i himlen. De sagde: “Lovpris Jah!*+ Frelsen, æren og magten tilhører vores Gud, 2 for hans domme er sande og retfærdige.+ Han har eksekveret sin dom over den magtfulde prostituerede kvinde der har fordærvet jorden med sin seksuelle umoral,* og han har hævnet sine trælles blod, som er på hendes hænder.”*+ 3 Med det samme sagde de igen: “Lovpris Jah!*+ Og røgen fra hende bliver ved med at stige op i al evighed.”+

4 Og de 24 ældste+ og de fire levende skabninger+ kastede sig ned og tilbad Gud, som sidder på tronen, og sagde: “Amen! Lovpris Jah!”*+

5 Der lød også en stemme fra tronen som sagde: “Pris vores Gud, alle I hans trælle+ som frygter ham, både små og store.”+

6 Og jeg hørte noget der var som lyden af en stor skare og som lyden af brusende vandmasser og som lyden af kraftig torden. De sagde: “Lovpris Jah,*+ for Jehova* vores Gud, Den Almægtige,+ er begyndt at herske som konge!+ 7 Lad os glæde os og juble og give ham ære, for tiden er inde til Lammets bryllup, og hans hustru har gjort sig klar. 8 Ja, hun har fået lov til at klæde sig i skinnende, rent, fint linned – det fine linned står for de helliges retfærdige handlinger.”+

9 Englen sagde til mig: “Skriv: Lykkelige er de der er indbudt til aftensmåltidet ved Lammets bryllup.”+ Han sagde videre til mig: “Dette er sande ord fra Gud.” 10 Så kastede jeg mig ned for hans fødder for at tilbede ham. Men han sagde til mig: “Pas på! Gør det ikke!+ Jeg er kun en træl ligesom dig og dine brødre, der har fået den opgave at vidne om Jesus.+ Det er Gud du skal tilbede.+ Det at vidne om Jesus er jo formålet med alle profetier.”*+

11 Jeg så at himlen havde åbnet sig, og der var en hvid hest.+ Og han som sad på den, kaldes Trofast+ og Sand,+ og han dømmer og fører krig med retfærdighed.+ 12 Hans øjne er som en ildflamme,+ og på hovedet har han mange diademer.* Han har et navn skrevet på sig som han selv og ingen andre kender. 13 Han har en yderklædning på der er stænket med blod, og han kaldes Guds Ord.+ 14 Hærene i himlen fulgte ham på hvide heste, og de var klædt i hvidt, rent, fint linned. 15 Af hans mund udgår der et langt, skarpt sværd+ som han vil slå nationerne med, og han vil straffe* dem med en jernstav.+ Han træder også Den Almægtige Guds brændende vredes vinperse.+ 16 På hans yderklædning, ja, på hans hofte, er der skrevet et navn: kongers Konge og herrers Herre.+

17 Jeg så også en anden engel, som stod i solen, og han råbte med kraftig stemme til alle fuglene som flyver midt på himlen:* “Kom, saml jer til Guds store aftensmåltid+ 18 så I kan æde kød af konger, militære ledere og stærke mænd,+ kød af heste og af dem der sidder på dem,+ og kød af alle mennesker, både frie og trælle, små og store.”

19 Og jeg så at vilddyret, jordens konger og deres hære var samlet for at føre krig mod ham der sad på hesten, og mod hans hær.+ 20 Men vilddyret blev grebet sammen med den falske profet,+ ham der havde gjort tegn for øjnene af vilddyret og ved hjælp af tegnene havde vildledt alle som modtog vilddyrets mærke+ og tilbad dets billede.+ Mens de begge var i live, blev de kastet i ildsøen som brænder med svovl.+ 21 De andre blev dræbt med det lange sværd som udgik af munden på ham der sad på hesten.+ Og alle fuglene spiste sig mætte i deres kød.+

20 Nu så jeg en engel komme ned fra himlen med nøglen til afgrunden+ og en stor lænke i hånden. 2 Han greb dragen,+ slangen fra fortiden,+ som er Djævelen+ og Satan,+ og bandt ham for 1.000 år. 3 Og han kastede ham ned i afgrunden+ og lukkede og forseglede den over ham så han ikke kunne vildlede nationerne mere før de 1.000 år var gået. Derefter skal han slippes løs en kort tid.+

4 Og jeg så troner, og de der sad på dem, fik myndighed til at dømme. Ja, jeg så sjælene* af dem der var blevet henrettet* for at have aflagt vidnesbyrd om Jesus og for at have talt om Gud, dem der ikke havde tilbedt vilddyret eller dets billede og ikke havde modtaget mærket på panden og på hånden.+ Og de blev levende og herskede som konger sammen med Kristus+ i 1.000 år. 5 Dette er den første opstandelse.+ (Resten af de døde+ blev ikke levende før de 1.000 år var gået). 6 Lykkelig og hellig er enhver der har del i den første opstandelse.+ Dem har den anden død+ ingen myndighed over,+ men de vil være præster+ for vores Gud og for Kristus, og de vil herske som konger sammen med ham i de 1.000 år.+

7 Men så snart de 1.000 år er gået, vil Satan blive sluppet løs fra sit fængsel, 8 og han vil gå ud og vildlede de nationer der er ved jordens fire hjørner, Gog og Magog, for at samle dem til krigen. Deres antal vil være som sandkornene ved havet. 9 De rykkede frem over hele jorden og omringede de helliges lejr og den elskede by. Men ild kom ned fra himlen og fortærede dem.+ 10 Og Djævelen, der vildledte dem, blev kastet ned i søen med ild og svovl, hvor både vilddyret+ og den falske profet allerede var.+ Og de vil blive pint* dag og nat i al evighed.

11 Jeg så en stor, hvid trone og Ham der sad på den.+ Foran ham flygtede jorden og himlen,+ og de fandtes ikke længere nogen steder. 12 Jeg så de døde, de store og de små, stå foran tronen, og nogle skriftruller blev åbnet. Men der blev også åbnet en anden skriftrulle – livets skriftrulle.+ De døde blev dømt ud fra det der stod skrevet i skriftrullerne, efter deres handlinger.+ 13 Og havet gav de døde der var i det, tilbage, og døden og Graven* gav de døde i dem tilbage, og de blev alle dømt individuelt efter deres handlinger.+ 14 Døden og Graven* blev kastet i ildsøen.+ Dette er den anden død:+ ildsøen.+ 15 Desuden blev enhver hvis navn ikke var blevet skrevet ind i livets bog,+ kastet i ildsøen.+

21 Og jeg så en ny himmel og en ny jord.+ Den tidligere himmel og den tidligere jord var nemlig forsvundet,+ og havet+ fandtes ikke længere. 2 Jeg så også den hellige by, det nye Jerusalem, komme ned fra himlen fra Gud,+ som en brud der var smykket og parat til at møde sin ægtemand.+ 3 I det samme hørte jeg en kraftig stemme fra tronen sige: “Se! Guds telt er hos menneskene, og han vil bo hos dem, og de skal være hans folk. Og Gud selv vil være hos dem.+ 4 Han vil tørre alle tårer væk fra deres øjne,+ og døden vil ikke findes mere.+ Sorg, skrig og smerte vil heller ikke findes mere.+ Det som var før, er forsvundet.”

5 Han der sad på tronen,+ sagde: “Se! Jeg gør alting nyt.”+ Og han tilføjede: “Skriv det ned, for disse ord er pålidelige* og sande.” 6 Så sagde han til mig: “Ordene er blevet til virkelighed! Jeg er Alfa og Omega,* begyndelsen og enden.+ Den der tørster, vil jeg frit give af kilden med livets vand.+ 7 Enhver der sejrer, vil arve alt dette. Jeg vil være hans Gud, og han vil være min søn. 8 Men de feje og de der ikke har tro,+ de der er afskyelige i deres urenhed, morderne+ og de der lever et seksuelt umoralsk liv,*+ de der dyrker okkultisme, afgudsdyrkerne og løgnerne+ – de vil havne i søen som brænder med ild og svovl.+ Det er den anden død.”+

9 En af de syv engle som havde de syv skåle der var fulde af de syv sidste plager,+ kom og sagde til mig: “Kom, så vil jeg vise dig bruden, Lammets hustru.”+ 10 Med åndens kraft førte han mig så afsted til et stort og højt bjerg, og han viste mig den hellige by Jerusalem der kom ned fra himlen fra Gud,+ 11 og som havde Guds herlighed.+ Den strålede som den mest kostbare ædelsten, som en skinnende, krystalklar jaspis.+ 12 Den havde en stor og høj mur og 12 porte, og ved hver af portene var der en engel. På portene var navnene på de 12 stammer af Israels sønner indskrevet. 13 Mod øst var der tre porte, mod nord tre porte, mod syd tre porte og mod vest tre porte.+ 14 Byens mur havde også 12 grundsten, og på dem stod de 12 navne på Lammets 12 apostle.+

15 Englen der talte med mig, havde en målestok i hånden, en rørkæp af guld, så han kunne opmåle byen, dens porte og dens mur.+ 16 Byen er bygget som en firkant, og den har samme mål i længden og i bredden. Han opmålte byen med rørkæppen: 12.000 stadier.* Den har samme mål i længden, i bredden og i højden. 17 Han målte også byens mur: 144 alen* efter menneskers mål, som også er engles mål. 18 Muren var bygget af jaspis,+ og byen var af rent guld, der så ud som klart glas. 19 Grundstenene i bymuren var smykket med alle slags kostbare sten: Den første grundsten var jaspis, den anden safir, den tredje kalcedon, den fjerde smaragd, 20 den femte sardonyx, den sjette karneol, den syvende krysolit, den ottende beryl, den niende topas, den tiende krysopras, den ellevte hyacint, og den tolvte ametyst. 21 De 12 porte var 12 perler – hver port bestod af én perle. Og byens hovedgade var af rent guld, som gennemsigtigt glas.

22 Jeg så ikke noget tempel i byen, for Jehova* Gud, Den Almægtige,+ er dens tempel, og det er Lammet også. 23 Byen har ikke brug for solen eller månen til at skinne på den, for Guds herlighed har oplyst den,+ og Lammet er dens lampe.+ 24 Nationerne vil vandre i lyset fra den,+ og jordens konger bringer deres herlighed ind i den. 25 Portene vil aldrig blive lukket, for i denne by vil det kun være dag og aldrig nat.+ 26 Og de vil bringe nationernes herlighed og ære ind i den.+ 27 Men intet urent og ingen der gør noget afskyeligt eller uærligt, kommer ind i den.+ Kun de der står skrevet i den livets skriftrulle som Lammet har, vil komme ind i den.+

22 Og han viste mig en flod med livets vand,+ klart som krystal, der flød ud fra Guds og Lammets+ trone, 2 ned midt igennem byens hovedgade. På begge sider af floden stod livets træer, som bærer frugt 12 gange om året – de giver frugt hver måned. Og træernes blade virker helbredende på nationerne.+

3 Og der vil ikke længere være nogen forbandelse. Men Guds og Lammets trone+ vil være i byen, og Guds trælle vil udføre hellig tjeneste for ham. 4 De vil se hans ansigt,+ og hans navn vil stå på deres pander.+ 5 Der vil ikke længere være nat,+ og de behøver ikke lys fra lamper eller fra solen, for Jehova* Gud vil lyse på dem,+ og de vil herske som konger i al evighed.+

6 Englen sagde til mig: “Disse ord er pålidelige* og sande.+ Ja, Jehova,* den Gud der inspirerede profeterne,+ har sendt sin engel for at vise sine trælle hvad der snart skal ske. 7 Se! Jeg kommer hurtigt.+ Lykkelig er enhver der retter sig efter de profetiske ord i denne skriftrulle.”+

8 Det var mig, Johannes, der så og hørte disse ting. Da jeg havde hørt og set det, kastede jeg mig ned for at tilbede den engel der havde vist mig disse ting. 9 Men han sagde til mig: “Pas på! Gør det ikke! Jeg er kun en træl ligesom dig og dine brødre profeterne og dem der overholder ordene i denne skriftrulle. Det er Gud du skal tilbede.”+

10 Han sagde også til mig: “Du skal ikke forsegle de profetiske ord i denne skriftrulle, for den fastsatte tid er nær. 11 Lad den uretfærdige blive ved med at gøre det uretfærdige, og lad den urene blive ved med at gøre det urene. Men lad den retfærdige blive ved med at gøre det retfærdige, og lad den hellige blive ved med at være hellig.

12 ‘Se! Jeg kommer hurtigt, og den løn jeg giver, har jeg med mig for at give hver enkelt efter hvad han har gjort.+ 13 Jeg er Alfa og Omega,*+ den første og den sidste, begyndelsen og enden. 14 Lykkelige er de der vasker deres lange klæder+ så de får adgang til livets træer+ og får lov til at komme ind i byen gennem dens porte.+ 15 Udenfor er hundene* og de der dyrker okkultisme, de der lever et seksuelt umoralsk liv,* morderne, afgudsdyrkerne og alle som elsker løgn og er løgnere.’+

16 ‘Jeg, Jesus, har sendt min engel for at vidne for jer om alt dette som menighederne skal have at vide. Jeg er Davids rod+ og afkom og den strålende morgenstjerne.’”+

17 Og ånden og bruden+ bliver ved med at sige: “Kom!” Og alle der hører det, skal sige: “Kom!” Alle der er tørstige, skal komme.+ Enhver der ønsker det, kan frit tage af livets vand.+

18 “Jeg vidner for enhver der hører de profetiske ord i denne skriftrulle: Hvis nogen føjer noget til disse ord,+ vil Gud ramme ham med de plager der er skrevet om i denne skriftrulle.+ 19 Og hvis nogen tager noget væk fra ordene i skriftrullen med denne profeti, vil Gud tage de gode ting der er skrevet om i denne skriftrulle, væk fra ham – han vil ikke få adgang til livets træer+ og til den hellige by.+

20 Han som vidner om alt dette, siger: ‘Ja, jeg kommer hurtigt.’”+

“Amen! Kom, Herre Jesus.”

21 Jeg beder om at den ufortjente godhed fra Herren Jesus må være med de hellige.