Vi ved ikke hvordan alle bibelprofetierne vil blive opfyldt. (Dan. 12:8, 9) Men bare fordi vi ikke forstår alle detaljerne i en profeti, betyder det ikke at den ikke vil gå i opfyldelse. Vi kan være helt sikre på at Jehova vil fortælle os nøjagtigt hvad vi har brug for at vide, på det helt rigtige tidspunkt, ligesom han gjorde i fortiden. Snart vil der blive sagt “fred og sikkerhed”. (1. Thess. 5:3) Derefter vil de politiske magter i verden vende sig mod falsk religion og udslette den. (Åb. 17:16, 17) Og så vil de angribe Guds folk. (Ezek. 38:18, 19) De begivenheder vil lede direkte frem til Harmagedon. (Åb. 16:14, 16) Vi kan være overbevist om at det er meget tæt på. Hvor er det kærligt af Jehova at han har givet os profetierne. Og vi kan vise vores taknemmelighed mod Jehova ved at bruge den tid der er tilbage, på at studere dem grundigt og fortælle andre om dem. w23.08 13 § 19-20

Da Paulus talte om tro, håb og kærlighed, sluttede han af med at sige at “den største af dem er kærligheden”. (1. Kor. 13:13) Hvorfor sagde han det? I fremtiden vil vi ikke længere have brug for at tro på Guds løfter om den nye verden eller at håbe på at de vil blive opfyldt, for de vil allerede være blevet til virkelighed. Men kærligheden vil blive ved med at eksistere, for vi vil altid skulle elske Jehova og vores medmennesker. I virkeligheden vil vores kærlighed blive ved med at vokse i al evighed. Vores indbyrdes kærlighed viser også at vi er sande kristne. Jesus sagde til sine apostle: “Hvis I har kærlighed til hinanden, vil alle forstå at I er mine disciple.” (Joh. 13:35) Desuden er kærlighed med til at forene os. Paulus sagde: “Kærligheden er et fuldkomment bånd der binder jer sammen.” (Kol. 3:14) Johannes skrev til sine trosfæller: “Den der elsker Gud, skal også elske sin bror.” (1. Joh. 4:21) Når vi viser hinanden kærlighed, er det altså et udtryk for at vi elsker Jehova. w23.11 8 § 1, 3

I Bibelen sammenlignes vores liv som kristne med et løb. De der gennemfører løbet, bliver belønnet med evigt liv. (2. Tim. 4:7, 8) Vi må gøre alt hvad vi kan, for at holde ud i løbet, for mållinjen er tættere på end nogensinde før. Hvad vil hjælpe os? Paulus pegede på noget vigtigt. Han opfordrede os til at “befri os for enhver vægt og ... med udholdenhed løbe det løb der ligger foran os”. Mente han at der slet ikke er noget vi skal bære på som kristne? Nej. Hans pointe var at vi skal gøre os fri af enhver unødvendig vægt, altså alt det der kunne bremse os og sluge vores kræfter så vi ender med at give op. Hvis vi skal kunne holde ud, må vi være i stand til hurtigt at identificere det der tynger os, og give slip på det. På den anden side må vi ikke kaste det fra os som Jehova forventer at vi bærer på – ellers kunne vi blive diskvalificeret i løbet. – 2. Tim. 2:5. w23.08 26 § 1-2