I Bibelen sammenlignes vores liv som kristne med et løb. De der gennemfører løbet, bliver belønnet med evigt liv. (2. Tim. 4:7, 8) Vi må gøre alt hvad vi kan, for at holde ud i løbet, for mållinjen er tættere på end nogensinde før. Hvad vil hjælpe os? Paulus pegede på noget vigtigt. Han opfordrede os til at “befri os for enhver vægt og ... med udholdenhed løbe det løb der ligger foran os”. Mente han at der slet ikke er noget vi skal bære på som kristne? Nej. Hans pointe var at vi skal gøre os fri af enhver unødvendig vægt, altså alt det der kunne bremse os og sluge vores kræfter så vi ender med at give op. Hvis vi skal kunne holde ud, må vi være i stand til hurtigt at identificere det der tynger os, og give slip på det. På den anden side må vi ikke kaste det fra os som Jehova forventer at vi bærer på – ellers kunne vi blive diskvalificeret i løbet. – 2. Tim. 2:5. w23.08 26 § 1-2

Rimelighed vil hjælpe os til at respektere andres præferencer og valg. For eksempel kan nogle søstre godt lide at gå med makeup, mens andre foretrækker ikke at gøre det. Nogle af Jehovas tjenere drikker gerne lidt alkohol en gang imellem, mens andre afholder sig helt fra det. Og selvom vi alle ønsker at passe godt på vores helbred, har vi forskellige måder at gøre det på. Hvis vi føler at vores egne valg er de eneste rigtige, og ligefrem begynder at pådutte andre dem, kunne det skabe splittelser i menigheden og skade andre åndeligt. (1. Kor. 8:9; 10:23, 24) For eksempel har Jehova i stedet for at opstille en masse regler for hvordan vi skal se ud, givet os nogle principper. Kristne skal “klæde sig pænt og præsentabelt, beskedent og med god dømmekraft”. (1. Tim. 2:9, 10, fdn.) Hvis vi er rimelige, vil vi undgå at henlede opmærksomheden for meget på os selv med den måde vi ser ud på. Ældste der følger Bibelens principper, vil også undgå at opstille deres egne regler for menigheden i forbindelse med tøj og frisure. w23.07 23-24 § 13-14

Jehova har vist os hvordan vi kan få en god fremtid. De der tager imod invitationen fra den højrøstede, tåbelige kvinde, er optaget af det der smager “sødt”, ting der gøres i hemmelighed. De ender “i Gravens dyb”. (Ordsp. 9:13, 17, 18) De der tager imod invitationen fra “den sande visdom”, vil det gå helt anderledes! (Ordsp. 9:1) Vi lærer at elske det Jehova elsker, og at hade det han hader. (Sl. 97:10) Og samtidig har vi den glæde at kunne invitere andre til at få gavn af den sande visdom. Vi er som de tjenere der råber fra de høje steder i byen: “Lad enhver der er uerfaren, komme til mig.” Det er ikke kun noget der gavner her og nu. De der tager imod invitationen fra “den sande visdom”, vil kunne leve for evigt fordi de ‘går lige frem ad fornuftens vej’. – Ordsp. 9:3, 4, 6. w23.06 24 § 17-18