Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk tegnsprog
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
Publikationer på dansk tegnsprog (2008-2025)
Log af
Log på
Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Velkommen.
Dette er et studieværktøj til at søge i Jehovas Vidners publikationer på forskellige sprog.
Hvis du vil downloade publikationer, skal du gå til jw.org.
  • I dag

Torsdag den 13. november

Lad os befri os for enhver vægt. – Hebr. 12:1.

I Bibelen sammenlignes vores liv som kristne med et løb. De der gennemfører løbet, bliver belønnet med evigt liv. (2. Tim. 4:7, 8) Vi må gøre alt hvad vi kan, for at holde ud i løbet, for mållinjen er tættere på end nogensinde før. Hvad vil hjælpe os? Paulus pegede på noget vigtigt. Han opfordrede os til at “befri os for enhver vægt og ... med udholdenhed løbe det løb der ligger foran os”. Mente han at der slet ikke er noget vi skal bære på som kristne? Nej. Hans pointe var at vi skal gøre os fri af enhver unødvendig vægt, altså alt det der kunne bremse os og sluge vores kræfter så vi ender med at give op. Hvis vi skal kunne holde ud, må vi være i stand til hurtigt at identificere det der tynger os, og give slip på det. På den anden side må vi ikke kaste det fra os som Jehova forventer at vi bærer på – ellers kunne vi blive diskvalificeret i løbet. – 2. Tim. 2:5. w23.08 26 § 1-2

Undersøg Skrifterne hver dag – 2025

Fredag den 14. november

“Jeres skønhed skal ikke bestå i det ydre.” – 1. Pet. 3:3.

Rimelighed vil hjælpe os til at respektere andres præferencer og valg. For eksempel kan nogle søstre godt lide at gå med makeup, mens andre foretrækker ikke at gøre det. Nogle af Jehovas tjenere drikker gerne lidt alkohol en gang imellem, mens andre afholder sig helt fra det. Og selvom vi alle ønsker at passe godt på vores helbred, har vi forskellige måder at gøre det på. Hvis vi føler at vores egne valg er de eneste rigtige, og ligefrem begynder at pådutte andre dem, kunne det skabe splittelser i menigheden og skade andre åndeligt. (1. Kor. 8:9; 10:23, 24) For eksempel har Jehova i stedet for at opstille en masse regler for hvordan vi skal se ud, givet os nogle principper. Kristne skal “klæde sig pænt og præsentabelt, beskedent og med god dømmekraft”. (1. Tim. 2:9, 10, fdn.) Hvis vi er rimelige, vil vi undgå at henlede opmærksomheden for meget på os selv med den måde vi ser ud på. Ældste der følger Bibelens principper, vil også undgå at opstille deres egne regler for menigheden i forbindelse med tøj og frisure. w23.07 23-24 § 13-14

Undersøg Skrifterne hver dag – 2025

Lørdag den 15. november

“Lyt opmærksomt til mig, så vil I få noget godt at spise, I vil få fede retter som I kan nyde.” – Esa. 55:2.

Jehova har vist os hvordan vi kan få en god fremtid. De der tager imod invitationen fra den højrøstede, tåbelige kvinde, er optaget af det der smager “sødt”, ting der gøres i hemmelighed. De ender “i Gravens dyb”. (Ordsp. 9:13, 17, 18) De der tager imod invitationen fra “den sande visdom”, vil det gå helt anderledes! (Ordsp. 9:1) Vi lærer at elske det Jehova elsker, og at hade det han hader. (Sl. 97:10) Og samtidig har vi den glæde at kunne invitere andre til at få gavn af den sande visdom. Vi er som de tjenere der råber fra de høje steder i byen: “Lad enhver der er uerfaren, komme til mig.” Det er ikke kun noget der gavner her og nu. De der tager imod invitationen fra “den sande visdom”, vil kunne leve for evigt fordi de ‘går lige frem ad fornuftens vej’. – Ordsp. 9:3, 4, 6. w23.06 24 § 17-18

Undersøg Skrifterne hver dag – 2025
Velkommen.
Dette er et studieværktøj til at søge i Jehovas Vidners publikationer på forskellige sprog.
Hvis du vil downloade publikationer, skal du gå til jw.org.
  • Dansk tegnsprog
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del