Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk tegnsprog
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
Publikationer på dansk tegnsprog (2008-2025)
Log af
Log på
Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Velkommen.
Dette er et studieværktøj til at søge i Jehovas Vidners publikationer på forskellige sprog.
Hvis du vil downloade publikationer, skal du gå til jw.org.
  • I dag

Lørdag den 15. november

“Lyt opmærksomt til mig, så vil I få noget godt at spise, I vil få fede retter som I kan nyde.” – Esa. 55:2.

Jehova har vist os hvordan vi kan få en god fremtid. De der tager imod invitationen fra den højrøstede, tåbelige kvinde, er optaget af det der smager “sødt”, ting der gøres i hemmelighed. De ender “i Gravens dyb”. (Ordsp. 9:13, 17, 18) De der tager imod invitationen fra “den sande visdom”, vil det gå helt anderledes! (Ordsp. 9:1) Vi lærer at elske det Jehova elsker, og at hade det han hader. (Sl. 97:10) Og samtidig har vi den glæde at kunne invitere andre til at få gavn af den sande visdom. Vi er som de tjenere der råber fra de høje steder i byen: “Lad enhver der er uerfaren, komme til mig.” Det er ikke kun noget der gavner her og nu. De der tager imod invitationen fra “den sande visdom”, vil kunne leve for evigt fordi de ‘går lige frem ad fornuftens vej’. – Ordsp. 9:3, 4, 6. w23.06 24 § 17-18

Undersøg Skrifterne hver dag – 2025

Søndag den 16. november

“Den der ikke hurtigt bliver vred, er stærkere end en mægtig kriger, og den der styrer sit temperament, er stærkere end den der indtager en by.” – Ordsp. 16:32.

Hvordan har du det når en kollega eller en klassekammerat stiller spørgsmål til din tro? Bliver du nervøs? Det gør de fleste af os. Men når nogen stiller spørgsmål, kan det give os indsigt i hvad personen selv tænker eller tror på, og det kan give os mulighed for at forkynde. Det kan også være at nogle stiller spørgsmål fordi de er uenige med os eller bare gerne vil diskutere. Det kommer ikke bag på os, for mange har helt forkerte opfattelser af hvad vi tror på. (Ap.G. 28:22) Desuden lever vi i “de sidste dage”, hvor mange er “uforsonlige” og ligefrem “aggressive”. (2. Tim. 3:1, 3) Det kan være at du tænker: ‘Hvordan kan jeg være venlig og taktfuld når nogen stiller kritiske spørgsmål eller virker provokerende?’ Egenskaben mildhed kan hjælpe dig. En der er mild, bliver ikke hurtigt vred men er i stand til at bevare roen når han bliver frustreret eller føler sig usikker. w23.09 14 § 1-2

Undersøg Skrifterne hver dag – 2025

Mandag den 17. november

“Du vil indsætte dem som fyrster på hele jorden.” – Sl. 45:16.

Nogle gange får vi vejledning der beskytter os mod sådan noget som materialisme og mod at gøre noget der kunne skade vores forhold til Jehova. Når vi følger den vejledning, vil det gå os godt. (Esa. 48:17, 18; 1. Tim. 6:9, 10) Der er ingen tvivl om at Jehova vil blive ved med at bruge repræsentanter her på jorden til at lede sine tjenere under den store trængsel og under tusindårsriget. Vil vi blive ved med at følge den vejledning? Det vil være lettere for os at gøre hvis vi følger vejledningen fra Jehova nu. Lad os derfor altid følge Jehovas ledelse, også den der kommer fra dem der er udnævnt til at føre an iblandt os. (Esa. 32:1, 2; Hebr. 13:17) Vi kan have fuld tillid til vores Guide, Jehova, der leder os væk fra åndelige farer og mod vores destination – evigt liv i den nye verden. w24.02 25 § 17-18

Undersøg Skrifterne hver dag – 2025
Velkommen.
Dette er et studieværktøj til at søge i Jehovas Vidners publikationer på forskellige sprog.
Hvis du vil downloade publikationer, skal du gå til jw.org.
  • Dansk tegnsprog
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del