Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk tegnsprog
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
Publikationer på dansk tegnsprog (2008-2025)
Log af
Log på
Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Velkommen.
Dette er et studieværktøj til at søge i Jehovas Vidners publikationer på forskellige sprog.
Hvis du vil downloade publikationer, skal du gå til jw.org.
  • I dag

Torsdag den 18. september

Bring altid et lovprisningsoffer til Gud, det vil sige den frugt der kommer fra vores læber når vi offentligt forkynder om hans navn. – Hebr. 13:15.

I dag har vi alle det privilegie at vi kan bringe ofre til Jehova – vi kan bruge vores tid, energi og midler i tjenesten for ham. Vi kan vise at vi værdsætter det privilegie, ved at give Jehova det bedste vi overhovedet har. Apostlen Paulus nævnte forskellige ting vedrørende vores tilbedelse som vi altid må være optaget af. (Hebr. 10:22-25) Han nævnte blandt andet bøn, forkyndelse, det at komme til møderne og at opmuntre hinanden, og det er især vigtigt “nu hvor [vi] kan se at [Jehovas dag] nærmer sig”. I slutningen af Åbenbaringen siger Jehovas engel to gange: “Det er Gud du skal tilbede.” (Åb. 19:10; 22:9) Hvor er det vigtigt at vi aldrig glemmer det vi har lært om Jehovas store åndelige tempel, og at vi værdsætter det privilegie vi har at kunne tilbede vores store Gud! w23.10 29 § 17-18

Undersøg Skrifterne hver dag – 2025

Fredag den 19. september

Bliv ved med at elske hinanden. – 1. Joh. 4:7.

Vi vil alle sammen gerne “blive ved med at elske hinanden”. Men vi ved jo at Jesus advarede om at “kærligheden [ville] blive kold hos de fleste”. (Matt. 24:12) Jesus mente ikke at hans disciple ville holde op med at elske hinanden. Men det er vigtigt at vi ikke lader os påvirke af den måde folk i verden omkring os er på. Med det i tanke kunne vi spørge: Hvordan kan vi teste hvor stærk vores kærlighed er til vores brødre og søstre? Den måde vi håndterer forskellige situationer på, afslører hvor stærk vores kærlighed er. (2. Kor. 8:8) Peter siger: “Frem for alt skal I have inderlig kærlighed til hinanden, for kærligheden dækker over utallige synder.” (1. Pet. 4:8) Andres svagheder og ufuldkommenheder kan altså sætte vores kærlighed på prøve. w23.11 10-11 § 12-13

Undersøg Skrifterne hver dag – 2025

Lørdag den 20. september

“I skal elske hinanden.” – Joh. 13:34.

Vi kan ikke adlyde Jesus’ bud om at elske hinanden hvis vi kun viser nogle i menigheden kærlighed og ikke andre. Der er selvfølgelig nogle vi føler os nærmere knyttet til end andre – sådan havde Jesus det også. (Joh. 13:23; 20:2) Men apostlen Peter bruger udtrykket “broderlig kærlighed” og minder os om at vi skal have et varmt og stærkt forhold til alle vores brødre og søstre, ligesom det forhold man har til hinanden i en familie. (1. Pet. 2:17) Han tilskynder os til at “elske hinanden – inderligt og af hjertet”. (1. Pet. 1:22) I den her sammenhæng betyder det at elske “inderligt” at man udvider sine grænser til også at vise kærlighed når det ikke føles så let. Hvordan har vi det for eksempel hvis en bror eller søster fornærmer os eller sårer os på en eller anden måde? Det første man tænker på, er måske ikke lige at vise kærlighed men at give igen. Men Peter havde lært af Jesus at det at give igen ikke er noget der glæder Jehova. (Joh. 18:10, 11) Han skrev: “I skal ikke gengælde ondt med ondt eller hån med hån. I skal derimod gengælde med en velsignelse.” (1. Pet. 3:9) Når vi har inderlig kærlighed til hinanden, vil vi kunne reagere mildt og venligt. w23.09 28-29 § 9-11

Undersøg Skrifterne hver dag – 2025
Velkommen.
Dette er et studieværktøj til at søge i Jehovas Vidners publikationer på forskellige sprog.
Hvis du vil downloade publikationer, skal du gå til jw.org.
  • Dansk tegnsprog
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del