20 EL BLIONGEL
“Mo Klou el Mlo Misisiich” Alta Te Mlo er Ngii a Rumtok
Rolel e a Apolos me a Paulus a ngilsuterir a relmuut el betok el chad el rongesii a ungil chais
Mengai er a Rellir 18:23–19:41
1, 2. (a) Ngera el kdekudel el blekeradel a blo lechebengelii er a Efesus a Paulus me a rubengkel? (b) Ngera kede mo mesaod er tia el bliongel?
A RECHAD er a Efesus oldiu e mediderurt er a rael. Ngngar ngii a kekerei el delebechel er a rechad el kmal kesib a rengrir e mla mechelii a uldikel! Te mla mdechemeterir a reteru er a rubengkel a Paulus e kurseterir. A relmuut el betok el chad el mlara berangdang er a rulterau a klalo a mocha dmak ullir el merael el mora klou el katsudokang er a beluu el sebechel medengcheklterir a re 25,000 el chad. Ruumesingd er a rechad a diak a lodengelii a uchul me ngmla duubech a uldikel, me nguaisei engdi ngngar ngii er a bedengir a kmo ngkirel a templo me a chelid er tir er a Artemis. Me te mocha oldiu e melekoi el lomelekl el kmo: “Ngngarbab a Artemis rar chad ra Efesus!”—Rel. 19:34, BT.
2 Kede lmuut el mesa Satan lousbech er a delebechel er a rechad el lomuchel a uldikel el melasem el stob er a ungil chais er a Rengedel a Dios. Me nguaisei a Satan a diak di lousbech a uldikel. Ngar tia el bliongel e kede mo mesaod a bebil tekoi el luluusbech a Satan el melasem el melemall er a ureor er a berkel a klumech me a kltarreng er a rekot el Kristiano. A ngaruchei er ngii, kede mo mesa el kmo ngdimlak a ta er ngii el loureor e le “Tekoi ra Rubak [a] uleberk el mo klou el mlo misisiich.” (Rel. 19:20, BT) Ngera uchul me te mlo kats? Ngosisiu el luchul a kats er kid er chelechang el taem. Me nguaisei, a kats a kloklel a Jehovah. Engdi ngua rekot el Kristiano, kid me ngkired el meruul er a part er kid. Ngoeak a ngelsuil a chedaol reng er a Jehovah, e ngsebeched el mekeroul a blekeradel el ngii a mo ngosukid el melemolem el lomerk. Me a kot e me dorriter er a kerebil a Apolos.
“Ng . . . Ungil Medengei a Tekoi er a Chedaol Llechukl” (Rellir 18:24-28)
3, 4. Ngera ngmlo mtebengii a Akuila me a Prisila el kirel a Apolos, me te milekerang e ngosuir?
3 A Paulus er a lengar omerollel el mora Efesus er a ongedei el omerollel el missionari, e a ta el Chijudea el ngklel a Apolos a mlei er a mats. Ngika mle chad er sel merael a chisel mats er a Ekipten el Alexandria. A Apolos a mla er ngii a kmal ungil blekerdelel. Ngkmal mle meduch el mengedecheduch. Ngdirrek el mle “ungil medengei a tekoi er a Chedaol Llechukl.” Me a lmuut kung ngmle “mui er a reng.” Ngmle mui er a klemeriarreng me a blakerreng me ngmle bekeu el mengedecheduch er a Rechijudea er a blil a ongdibel er a Rechijudea.—Rel. 18:24, 25, NW.
4 A Akuila me a Prisila a rirengesii a Apolos el mengedecheduch. Ngulterekokl el kmal mle ungil a rengrir el rongesii el “melemalt el . . . olisechakl a tekoi el kirel a Jesus.” Me nguaisei te miltebengii el kmo, ngngar ngii a mle dibus er a klemedengei er ngii. “Ngdi mle techolb er a Johanes a lodengelii.” Tirka el ngariou a rengrir el obekel el mle chad er omeruul el tento a dimlak lemedakt er a Apolos lengii el meduch el mengedecheduch me a lechub e ngngar ngii a skulel. Te bai “ngiluu el mor a blirir e liluut el mo ungil mesaod er a Rolel a Dios el mor ngii.” (Rel. 18:25, 26, NW) Me ngmilekera Apolos? Ngulechotii el kmo ngoba ta er a kot el klou el ultutelel el blekeradel el sebechel a Kristiano el mekurulii, el ngii a klengariourreng.
5, 6. Ngera uchul me a Apolos a mle sebechel lmuut el mo klou a usbechellel er a Jehovah, e ngera kede suub er a kerebai er ngii?
5 A Apolos el kilengei a ulengesuil a Akuila me a Prisila, a uchul me ngliluut el mo ungil el mesiungel a Jehovah. Uriul e ngmlora Akaia e “kmal ngilsuterir” a ruumerang er isei. A berkel er a klumech a dirrek el mle ungil sioning el mora Rechijudea er tiang, el kmal millisiich el kmo a Jesus diak el telbiil el Mesias. A Lukas a meluches el kmo: “Ng uleba Chedaol Llechukl el olecholt el kmo a Jesus a Mesias, me ng ulturk a ngerir a re chad er a Judea er mederir a re chad.” (Rel. 18:27, 28) Me a Apolos a mle klou el klengeltengat el mora ongdibel! Tiakid a uchul me a rebetok el chad a rirengesii a ungil chais el kirel a “Tekoi ra Rubak.” Ngera sebeched el suub er a kerebil a Apolos?
6 Me a Rekristiano a kmal klou a ultutelel a lokurulii a klengariourreng. A derta er kid a mla mukngeltengat er a kakerous el sengk. Nglocha ngar ngii a ileakl el duch, experience, me a lechub e ngklemedengei er kid. Me nguaisei engdi a lsoad el mo usbechall er a Jehovah e ngkirel mo ngariou a rengud. A lak e a duch er kid a bai mo mondai el kired. A lak dekerekikl e ngsebechel a rengud el mo medemedemek el chutem el kirel a chudel er a kldidairreng. (1 Ko. 4:7; Jak. 4:6) A lsekum e ngmera el ngariou a rengud, e kede mora tkurrebab el klisiched el lomes er a rebebil el lmuut el ngarbab er kid. (Fil. 2:3, BT) Ngdiak bo douketui omesmechokl me a lechub e bo lak el soad a rebebil a lolisechakl er kid. Ngdiak bo dolemolem er a uldesued sel bo dodedengei el kmo ngdiak loltirakl er a ulekrolel a chedaol reng. A lsekum e ngmelemolem el ngariou a rengud e kede mo melemolem el usbechall el mora Jehovah me a Ngelekel.—Lk. 1:51, 52.
7. Ngmilekera Paulus me a Apolos e kutmeklii a ungil kerebai el kirel a klengariourreng?
7 A klengariourreng a dirrek el luchul me ngdiak bo dongaiuechit. A Satan a kmal mle soal el muchel a klekakeakl er a delongelir a rekot el Kristiano. Ngulterekokl el locha kmal mlo ungil a rengul okmo Apolos me a apostol Paulus el kmal mle meduch lolisechakl, a mlo mengaiuechit er a tang me a tang, le ngsorir el mo kot el klou a ultutelir el chad er a ongdibel! E mle sebechel mo beot er tir a mo uaisei. A rebebil Kristiano er a Korinth a mlo melekoi el kmo “Ngak a chedal a Paulus,” me a rekuk kmo, “Ngak a chedal a Apollos.” A Paulus me a Apolos te millisiich er chouaitia el teletael? Ngdiak! A Paulus a mle ngariou a rengul e chilat er a Apolos er a berkel er a klumech. A Paulus a dirrek el milsa lmuut el bebil er a ileakl el techall er omesiou. Me a Apolos uleltirakl a ulekrael er a Paulus. (1 Ko. 1:10-12, BT; 3:6, 9; Tit. 3:12, 13) Ngmera el ungil kerebai er a klengariourreng me a kltarreng el kired er chelecha el taem!
“Mesaod e Meledaes a Rengrir er a Tekoi el Kirel a Rengedel a Dios” (Rellir 18:23; 19:1-10)
8. A Paulus nguleak ker el mora Efesus, e ngerang?
8 A Paulus a tilbir el kmo nglmuut el mora Efesus, e ultutii a tekingel.a (Rel. 18:20, 21) Multebengii a rael lulekiu ngii. Ngika mlara Antiok er a Siria. Ngmle sebechel rolii a kedeb lomerael el mora Selusia e ngmasech er a diall e melemalt el mora Efesus. Engdi ngika bai mirrael loeak a “beluu.” A omerael el lengiluu a Paulus el losaod er ngii a Rellir 18:23 me a 19:1 a locha mle bekord el ta el telael el mael! Ngera uchul me a Paulus a ngileltii tia el kmal kemanget e meringel lomerael? Ngmle soal “melisiich a rengrir a rokui el oumerang.” (Rel. 18:23) Tia el ongedei el omerollel el uaike el teblo el uleak uchei, a mo meringel engdi ngmle worth er ngii er osengel. A re circuit overseer me a rebecherir er chelecha el taem a dirrek lolecholt er a osisiu el reng. Kede kmal oba omereng el saul el kirir!
9. Ngera uchul me a group er a redisaiplo a mle kirir el lmuut el metecholb, e ngera kede suubii er tir?
9 A Paulus er a lebora Efesus e ngmiltik er a rebekord el 12 el disaiplo er a Johanes el Chad er a Techolb. Tirka miltecholb er a techelbel a Johanes el ngii a mla mo diak a klisichel. Me a lmuut kung, ngdimlak a kmal klemedengei er tir el kirel a chedaol reng. Me a Paulus a silodii el mo er tir a klungel a ultutelel a techolb loeak a ngklel a Jesus, me te di mle ua Apolos el ulechotii a klengariourreng me a klemeriarreng el mesuub. Me a uriul er a lemetecholb el loeak a ngklel a Jesus e te ngiluu a chedaol reng me a bebil er a mengasireng el sengk. Me ngbleketakl el kmo a Jehovah omekngeltengat er tirke el kongei el oltirakl a ulekrael er a cheldebechelel.—Rel. 19:1-7.
10. Ngera uchul me a Paulus a mlo diak el ngar er a blil ongdibel e mlora blil osisechakl, e mekera sebeched el loukerebai er ngii sel domerk?
10 Ngdirrek el ngar ngii a lmuut el ta er a tekoi el dilubech. A Paulus a mle bekeu el lomerk er a blil ongdibel er a Rechijudea el edei el buil. Alta ngmle “mesaod e meledaes a rengrir er a tekoi el kirel a Rengedel a Dios,” engdi a rebebil er tir a dillecherecher a rengrir e mlo meringel el lomtok. Ngdimlak el waste a temel er tirka el “mellekoi a mekngit er medal a seked el bedul itial Rael” ngbai mlo bek el sils el bo longedecheduch er a blil osisechakl. (Rel. 19:8, 9, BT) Tirke el mle sorir el lolengeriakl er a tekoi er a klereng a mle kirir el melukl el mo er tia el blil osisechakl. Me ngua Paulus, kede locha mo stob el mengedecheduch sel dutebengii el kmo a chad er a blai a diak el kengei lorrenges me a lechub e ngdi soal loutoketok. Ngkmal dirk betok a rebliochel a rengrir el lousbech el mo rongesii tia el kmal melisiich el klumech!
11, 12. (a) Ngmilekera Paulus e kutmeklii a ungil kerebai el kirel a bo demeringel loureor e de adaptable? (b) Te mekera Resioning er a Jehovah e ochotii el kmo te meringel loureor e adaptable sel lomerk er a klumech?
11 A Paulus a locha mla er tia el blil osisechakl er a bek el sils e mengedecheduch er a bekord el 11:00 er a tutau el mo 4:00 er a telia el sils. (Momes er a study note el kirel a Rellir 19:9, nwtsty-E.) Tiakid a locha sel taem el diak a kmal cherrodech engdi ngkot el mekeald el taem er a chelsel a sils me a rechad a stob el oureor e omengur e olengull. Ka di molatk, okmo Paulus a mirruul er tiang el eru el rak e ngbelkul a kmo ngika chiloit a betok er a 3,000 el sikang el olisechakl.b Tiakid a dirrek el ta er a uchul me a tekingel a Jehovah mirrael el mo klou e mo mesisiich. A Paulus a mle meringel el loureor e dirrek el mle adaptable. Ngmillodech er a schedule er ngii me a basio el lomerk me bo lsebechel el ngosuterir a relmuut el betok el chad. Me ngngera dilubech? “[A re] chad el kiliei ra Asia, el Chijudea mar Chigriik el rokui a rirenges a Tekoi ra Rubak.” (Rel. 19:10, BT) Ngika kmal mle ungil merkii a klumech!
Kede melasem el lomerk er aike el taem me a basio el debetik er a rechad er ngii
12 A Resioning er a Jehovah er chelecha el taem a dirrek el meringel loureor e adaptable. Kede melasem el lomerk er aike el taem me a basio el sebeched el metik er a rechad. Kede omerk er a klumech er a rael, blil a makit, me a parking lot. Kede dirrek el meluches a letter me a lechub e kede omerk loeak a dengua. E sel doldingel obliil e kede melasem el losiik er a rechad er aike el taem el dodengei el kmo ngklou a techellir el ngar er a blai.
“Mo Klou el Mlo Misisiich” Alta Te Mla er Ngii a Remekngit el Chelid (Rellir 19:11-22)
13, 14. (a) A Jehovah ngmilsang a klisichel a Paulus el mekerang? (b) Ngera el cheleuid el tekoi a lerirellii a rengelekel a Siba, e te mekera rebetok el ngar er a klsuul el klechelid e meruul er a osisiu el tekoi?
13 A Lukas ouchais er kid el kmo a Jehovah ngilsuir a Paulus el mo meruul a “ngodech el ongasireng el tekoi.” Mo lmuut er a hangkats me a apron el luluusbech a Paulus me te ngilai el mora resmecher me te mlo ungil er a rektir. Aika dirrek el luleltobed er a remekngit el chelid er a rechad.c (Rel. 19:11, 12) Ruumesingd el chad a kmal mle mechas a rengrir er a otebedir a remekngit el chelid, me nguaisei ngdiak el rokui el chad a mlo dmeu a rengrir.
14 A rebebil “chad er a Judea el ulemais el oltobed a mekngit el chelid” a millasem el mesuub a mengasireng el tekoi el lurruul a Paulus. A rebebil er tir a millasem el loltobed a mekngit el chelid lousbech er a ngklel a Jesus me a Paulus. A reteuid el odam el ngelekel a Siba el chedal a telungalek er a kleprist a millasem el meruul er tiang. Me a mekngit el chelid a dilu er tir el kmo: “A Jesus a kudengelii, ma Paulus mak medengelii; e ngdi kemiu, kom rua techang?” Me ngika el chad el cheltikaik er a mekngit el chelid a uldelecheklterir el ua tebelik el charm me te chiliis el di telemall e di meau. (Rel. 19:13-16) Tia mle kats el mora “Tekoi ra Rubak” e le ngulebeketakl a klekakerous er a klisiich el mlora Paulus me a klisiich el dimlak lobang tirka el mirruul a klsuul el lomengull. Te betok el miliol el chad er chelecha el taem a omdasu el kmo a di lomekedong er a ngklel a Jesus me a lechub e lolekoi el kmo te Kristiano a ungiang. Engdi ngua lulemeketakl er ngii a Jesus, ngdi tirke el meruul a soal a Demal a ngar ngii a mera el omeltkir el kirel a ngar medad.—Mt. 7:21-23.
15. Sel denguu er a tekoi me a klalo el chelsechusem er a remekngit el anghel, e ngmekera sebeched el loltirakl er a kerebai er a rechad er a Efesus?
15 Rur lengiluu a rengelekel a Siba a uchul me a rebetok a mlo meluu er a Dios e mo Kristiano e chemoit aika el omeruul el chelsechusem er a remekngit el chelid. A siukang er a rechad er a Efesus a kmal mle chelsechusem er a tekoi er olai. A rechad uluusbech a spell, amulet, me a babier er olai. A rebetok el chad er a Efesus a ngilai aika el babier er a tekoi er olai e uldak e sueseb, alta doltirakl er chelecha el taem er kid e aika el babier a mle bekord el betok er a dart el telael udoud a kerresel.d A Lukas a kmo: “Nguleuaisei aTekoi ra Rubak el uleberk el mo klou el mlo misisiich.” (Rel. 19:17-20, BT) Ngmera el klou el kats er a klsuul osisechakl me a remekngit el chelid! Tirka el blak a rengrir el chad a kutmeklii a ungil kerebai el kired er chelecha el taem. Kid me kede kiei er a beluulechad el chelsechusem er a remekngit el anghel. A lsekum kede metik el kmo ngngar ngii a klokled el chelsechusem er a remekngit el anghel e ngsoad el mo uai tirka el chad er a Efesus, e di mereched el mo chemoit! Doruul aike el rokui el kired el mo mengeroid er kid er choua ika el mekikiongel el omeruul.
“Ngdilubech a Diak Le Kekerel Uldikel” (Rellir 19:23-41)
“Kemiu a medengei el kmo tiaikid el ureor a uchul me ng betok a ududed.”—Rellir 19:25
16, 17. (a) Mosaod er a rolel e a Demetrius a milechelii a uldikel er a Efesus. (b) Te milekera rechad er a Efesus e ochotii el kmo te diak el metekoi?
16 Kede mocha er tia el teletael el lousbech er ngii a Satan el losaod er ngii a Lukas el kmo “ngdilubech a diak le kekerel uldikel el kirel tial Rael.” Tia mera el mle kengaol el blekeradel.e (Rel. 19:23, BT) A ta el chad el ulemeob a silber el ngklel a Demetrius a milechelii tia el mondai. A kot e ngdilu er a ruureor el uai ngii el kmo a kerrekerengir a mlara oterullel aika el bleob el loruul. E mo merek e ua lolekoi el kmo a klumech el lulebang a Paulus a mekngit er a siobai, e le Rekristiano diak longull a bleob. Ngmle medengei el kmo a rurrenges er ngii a kmal mle proud er tia el mats er tir me a belurir. Me ngdilu er tir el kmo, a lsekum a rechad a mo orrenges er a Paulus e a chelid er tir er a Artemis me a templo er ngii a “mo diak a belkul.”—Rel. 19:24-27.
17 A cheldechedechal a Demetrius a ultutii a urungulel. Tirka el chad er omeob el silber a mlo melekoi el lomelekl el kmo, “Ngngarbab a Artemis rar chad ra Efesus!” me a rechad a mlo rrau a rengrir e mocha mechelii a uldikel el losaod er ngii a uchelel tia el bliongel.f A Paulus a kmal uleba blekeu e mle soal mo er tia el katsudokang el melasem el mengedecheduch er a seked, engdi redisaiplo a dimlak lekengei er ngii. A chad el ngklel a Alexander a mlo dechor e melasem el mengedecheduch er a seked. Ngii el chad er a Chijudea a locha uchul me ngmle soal smodii a klekakerous er a Rechijudea me tirka el Kristiano. Engdi a cheldechedechal a di ririid er a dingerir tia el seked. A seked er a lutebengii el kmo ngchad er a Chijudea e te dimlak lebecherei me longedecheduch, e bai uleldiu el bekord el eru el sikang el kmo “Ngngarbab a Artemis rar chad ra Efesus!” Ngdirkak el mengodech a rechad. Te ngar ngii a reuaisei el mesisiich a uldesuir el kirel a klaumerang er tir el diak el metekoi.—Rel. 19:28-34.
18, 19. (a) Ngmilekera melechesel a buai e cholleklii a seked er a Efesus? (b) Te mekera rulab a klisiich e mla omekerreu er a rechedal a Jehovah, e ngera sebeched el meruul er ngii me denguu a ulekerreuir?
18 A melechesel a buai a mlo sebechel cholleklii a seked. Ngika ulelterekokl er a rengul a seked el kmo a Rekristiano diak el sebechir el melemall er a templo er tir me a chelid er tir, me a Paulus me a rubengkel a dirkak a ngerang el letemellii el mora templo er a Artemis, me ngii a mla er ngii a rolel e te mesmechokl chouaika el ultutakl. Engdi sel kot el klou a klisichel el tekingel a ngii ulemeklatk er a seked el kmo a doltirakl er a llach er a Rom e tia el omengideb a melemall er a llach. E seikid e ngsilmesmechii a seked. A tekingel ngika el ofiser a uchul me ngdi mle mereched el mo chelellakl a seked el ua rechedel er a lengasech a rengrir.—Rel. 19:35-41.
19 Tia diak leketengel chouai tia el tekoi el duubech el chad el lolab a klisiich ochotii a chelellakl el reng me a tabesul uldasu e protect er a rultirakl er a Jesus, e kmal diak bo lulebongel. A apostol Johanes a milsang er a ues el kmo a taem er a uriul sils, e a ruba tabesul uldasu lomtechei er a chutem a mo merekeklii a ralm el lomtechei a odechelakl el mora rultirakl er a Jesus. (Och. 12:15, 16) E tia mera el mla duubech. Ngar er a betok el blekeradel e a rechad er a kerrekeriil el loba tabesul el uldasu a mla protect a llemeltir a Resioning er a Jehovah el mo kldibel e mengull e share er a ungil chais lobengterir a rebebil. Nguaisei, a klou a ultutelel el luchul me a rechad er a kerrekeriil a uaisei a ngii el lungil omerelled. A ungil omerellel a Paulus a uchul me ngngiluu a respect er a rebebil el ngarbab el chad er a kabelment er a Efesus e tir a mle sorir el lomekerreu er ngii. (Rel. 19:31) A omerelled el lochotii omengull e honest bo lenguu a respect er tirke el dirrek el bo dodengelterir. A betok el lungil tekoi a sebechel duubech el lungil omerelled a uchul.
20. (a) Ngmo uangerang a feeling er kau sel molatk er a rolel e a Tekingel a Jehovah mirrael el mo mesisiich er a taem er a rekot el Kristiano me chelecha el taem er kid? (b) Ngera ke mla rullii er a rengum el mo meruul er ngii?
20 Ngdiak el kmal omeksemeriar a reng sel dolatk er a rolel e a “Tekoi ra Rubak el uleberk el mo klou el mlo misisiich” er a taem er a rekot el Kristiano? Ngdirrek el kmal omeksemeriar a reng sel desa rolel e a Jehovah a uchul osisiu el kats er chelecha el taem. Kau, ngsoam el mo part er aika el kats? Molai a klubelem er aika el kerebai el bla desaod. Molemolem el loba klengariourreng, e di mereched el mo oltirakl a ulekrael er a cheldebechelel a Jehovah, e molemolem el meringel loureor, e moltngakl a tekoi el chelsechusem er a remekngit el anghel, e bora tkurrebab el klisichem el rullii a ungil sioning sel bom honest e moba omengull el ngar omerellem.
a Momes er a baks el “Efesus, Capital er a Asia.”
b Paulus a dirrek el lilechesii a 1 Korinth er a lengar er a Efesus.
c A hangkats el losaod a locha melutk er aike el mamed el Paulus uluusbech el melechet el meliuekl er a bdelul me lak el tuu a klsib er a medal. A Paulus el dirrek el uluu apron a belkul a kmo nglocha uluureor el meruul a tento er aike el mededaes el temel, el ngii a locha sel kmal dirk tutau.—Rel. 20:34, 35.
d A Lukas a melekoi el kmo a cheral aika el babier a mle 50,000 el silber el udoud. A lsekum ngmilsaod er a denarius e ngbelkul a kmo a chad a kirel loureor el 50,000 el klebesei, el ngii a bekord 137 el rak a klemengetel e mo korekerengii tia el udoud a lsekum e nguluureor er a bek el sils.
e A rebebil a melekoi el kmo a Paulus a millutk el kirel tia el tekoi el dilubech er a loluches el mora rechad er a Korinth el kmo “ki urriid chomelatk er kemam ra klengar.” (2 Ko. 1:8, BT) Me nguaisei ngika locha ulemdasu er a lmuut el kdekudel el tekoi el dilubech. A Paulus er a loluches el kmo ng “uleldechelakl a ‘tebelik el charm’ er [a lengar] a Efesus,” e nglocha milsaod el kirel a oldechelakl a tebelik el charm er a blil a klekool me a lechub e ngodechelakl el mlara rechad. (1 Ko. 15:32) Aika el teblo el tekoi a sebechel klemerang.
f Chouaika el group er a rechad el melisiich a llemeltir el kirel a ureor el uai tirka el chad er omeob el silber a sebechel el kmal mo klou a klisichir. El ua tiang, a bekord el dart el rak er uriul e a kekerei el group er a rechad er omeruul el blauang a milechelii a kmeed el losisiu el uldikel er a Efesus.