26 EL BLIONGEL
“Ng Diak a Tar Kemiu el Mo Mad”
A Paulus ochotii a klou el klaumerang me a bltkil a rengul el mora rechad er a lemetemall a diall
Mengai er a Rellir 27:1–28:10
1, 2. Ngera el omerael a lebocha er ngii a Paulus, e ngera locha mlara uldesuel?
A FESTUS a dilu er a Paulus el kmo, “Kolengit er a mor a Merreder er a Rom, me ko mor a Merreder er a Rom.” Me a Paulus a ulterekokl el mlo melatk er a mo duubech el mo er ngii sel lebo lesang a Kaiser. Ngika mla chemoit a 2 el rak el kelebus me tia el kemanget el omerollel el mora Rom a mo uchul me ngsebechel kuk mes a beches el ues. (Rel. 25:12) Me nguaisei engdi Paulus a mla ngar er a betok el lomerael el ngar er a diall e diak el ngii el rokui a mle ungil. Me a Paulus a locha melatk el kmo, tia el omerael a mora medal a Kaiser. Ngdirrek el ulterekokl el milekdubech a betok el ker er a uldesuel.
2 Ngmla mo betok el taem el bo lechebangel a “ringel er a daob” a Paulus. El ua tiang, ngmle edei el taem el lengar er a diall e ngmeteruud, e mle ta el kesus me a ta el llomes lombibechakl er a daob. (2 Ko. 11:25, 26) Me a lmuut kung, tia el omerollel a diak el uaike el lomerollel el missionari e mimokl el chad. A Paulus a mo merael er a kemanget el lomerael el kelebus, el ngar er a Sesarea el mora Rom el mle bekord el 2,000 el mael a klemengetel. Ngmo sebechel rolii tia el lomerael e diak lemekesakl? Me a lmuut kung a lsebechel el rolii, e ngika ngmerael el mong el mo omech er a kodellel? Lak mobes el kmo a Paulus a bo loukerrekeriil er ngii ngike el kot el mesisiich el chad er a beluulechad er a Satan er tiakid el taem.
3. Ngngera mle telbilel a Paulus, e ngera kede mo mesaod er tia el bliongel?
3 Aika el betok el bla mchuiu el kirel a Paulus, e a omomdasu e ngmo mechitechut a rengul e mekngit a rengul er aika el tekoi el sebechel duubech el mo er ngii? Ngkmal diak! A Paulus a mle medengei el kmo ngmo chobangel a ringel engdi ngdimlak lodengei el kmo ngngera el bedengel a ringel a bo lengai. Me ngera uchul me ngmo omechei a sebekreng el kirel a tekoi el diak el sebechel el control me ngmo uchul e ngoridii a deurreng er ngii lomerk? (Mt. 6:27, 34) A Paulus a mle medengei el kmo ngmoktek er a Jehovah el kirel a bo lousbech a bek el techall el merkii a klumech er a Rengedel a Dios, el mo lmuut er a remerreder er a beluu. (Rel. 9:15) A ngii di el tekoi el duubech e a Paulus a mla tibir a rengul el mo kutmeklii tia el ngerechelel. Tiang, ngdirrek el telbiled? Me dorriter er a omerollel a Paulus el mora Rom e dolatk aike el sebeched el suub er a kerebai er ngii.
“Eolt a Mle Meses el Omtok er Kemam” (Rellir 27:1-7a)
4. Ngera el diall a lengilasech er ngii a Paulus, e te rua techang ulebengkel?
4 A Paulus me a rebebil er a rekelebus a mla er cheungel a ulekerreuil a Julius el ofiser er a Rom el ngii a millilt el mo ngmasech er a diall el mlei er a Sesarea el loltak a klalo. Tia el diall a mlara Adramitium el mei, el olekerodel el ngar er a ngebard er a Asia Minor, el bita el beluu er a mats er a Mitilene el ngar er a iungs er a Lesbos. Tia el diall a mirrael el bedul a diluches e merael el bedul a ngebard el olekerd e oltak a klalo. Chouaika el diall a diak el rruul loltak er a rechad, tokubets a rekelebus. (Momes er a baks el “Omerael er a Daob me a Rolel a Diall”.) A Paulus a diak di lengii el tang el Kristiano el merael lobengterir tirka el dengerenger el chad. A Lukas me a Aristarkus el kldemel er a klemerang a mirrael el lobengkel. Ngika el Lukas ngike el liluches aika el tekoi el dilubech. Ngdiak dodengei el kmo tirka el terung te di mle tir el harau er tir me a lechub te di mle tada le tir el mesiungel a Paulus.—Rel. 27:1, 2.
5. A Paulus ngmlo sebechel mesterir a rua techang er a Sidon, e ngera sebeched el suub er ngii?
5 Te mirrael el ta el sils el 70 el mael el bedul a diluches e kmerd er a Sidon, el beluu er a Siria el ngar er a bita er a daob. A omerellel a Julius el mora Paulus a dimlak lomerellel el mora rekelebus lengii el Paulus a locha citizen er a Rom e dirkak el moterekokl el kmo ngmla tomellii a llach. (Rel. 22:27, 28; 26:31, 32) Ngmilecherei a Paulus me ngmora beluu el mo omes er a rekldemel Kristiano. A rudam me a rudos a ulterekokl el kmal mle dmeu a rengrir lomekerreu er a apostol er a uriul er a kemanget el kelebsengel! Kau, ngsebechem el lematk a techall el sebechem el dirrek el lomtechakl er a rechad e ngmai omelisiich er ngii?—Rel. 27:3.
6-8. Ngmlo er ker a Paulus er a letobed er a Sidon, e ngera el techall el lomerk a lengiluu a Paulus?
6 Me a diall a tilobed er a Sidon e millemolem el merael er bita er a beluu el lengelakl er a Silisia, el ngii a kmeed er a belual a Paulus er a Tarsus. A Lukas a diak losaod a lmuut el mo stob er a beluu engdi ngouchais el kmo ngmle kdekudel omerael er a ledu el kmo a “eolt a mle meses el omtok er kemam.” (Rel. 27:4, 5) Me nguaisei engdi ngkmal dirk sebeched el imagine er a Paulus lousbech a bek el techall lomerk er a ungil chais. Ngulterekokl lulemerk el mo er tirke el kelebus lobengkel me a relmuut el bebil el mlara diall luldimukl er a resoldau me a rechad el loureor er a diall, me a rechad el mlara ike el olekerodel el blo lestob er ngii. Kid, kede dirrek lousbech a bek el techall el mo omerk?
7 Me a diall a mle sebechel mora Mira, el olekerodel er a dimes er a Asia Minor. Ngar itiang e a Paulus me a rebebil a mle kirir el ngmasech er a kuk ta er a diall el ngii a mo ngoititerir el mora Rom. (Rel. 27:6) Tiakid el taem e a Rom a millai a betok el grain er a Ekipten, me aika el diall er a Ekipten loltak a grain a mle ulak er a olekerodel er a Mira. Me a Julius a miltik er a ta er aika el diall e dilu er a resoldau me a rekelebus me bo lengasech er ngii. Tia el diall a ulterekokl el kmal mle klou er sel kot el diall el lengilasech er ngii. Tia uleltak a wheat me a re 276 el chad, el tir a mle chad er a diall, resoldau, rekelebus, me a rebebil el mlara omerollir el mora Rom. Tia el ngeldechel a diall a uchul me a territory er a Paulus lomerk a liluut el kmal mo klou, e kmal sebechel mo ulterekokl a rengud el kmo ngulemerk el mora rokui el sebechel.
8 A diall a mirrael e mlo stob er a Knidus el ngii a mlara dimesngebard er a Asia Minor. A lsekum ngungil a eolt e ngsebechel di chelsel a ta el sils e kede mo er ngii. Me nguaisei engdi a Lukas a dilu el kmo “Aki ulemekall el merael el mle beketimer omerolel a diall el telal klebesei, e kmal mle meringel ngiil omerolam, e aki merreku er bita er a beluu er a Knidus.” (Rel. 27:7a) Ngkmal mlo mekngit a eanged me ngmlo meringel a omerael. (Momes er a baks el “Diak Lulterekokl el Eolt er a Mediteranea”.) Ka di molatk er a blo lomelechesiu er ngii tirka el chad el mla er tia el diall er a lolasem a diall lomtok er a mesisiich el eolt me a ringelel a daob.
“Mlo Chuarm ra Meringel Loiu” (Rellir 27:7b-26)
9, 10. Ngera dilubech er a lebocha lekeed er a Krete?
9 Ngike el ulemekall er a diall a mle soal ngar er a Knidus e melemolem el merael bedul ngebard engdi Lukas el mla er isei a dilu el kmo “ng dimlak el sebecham el melemolem el omtok er a ses el eolt.” (Rel. 27:7b) A diall er a lebo el cheroid er a beluu e a mesisiich el eolt el mlara diluchesngebard a dilekeuii el mo bedul a dimes, el ulterekokl el kmal mle bekerurt. Me a iungs er a Krete a milekerreuii a diall er a mesisiich el eolt el ua lurruul er ngii a iungs er a Siprus. A diall er a lengelakl er a Salmone el ngar ongos er a Krete e ngmlo telkib lungil omerael. E ngerang? A diall a mlora dimes er a iungs el dimlak el sal mesisiich a eolt er ngii. Tirka el mlara diall a ulterekokl el kmal mlo ungil a rengrir! Me nguaisei engdi ngmocha blsechel a kelekolt me a diall a lolemolem el merael er a daob e ngkengaol. Ngmla er ngii a ungil luchul me te mle bekikl.
10 A Lukas a kmo: “[Aki] di ullekeed er kemam er a beluu e kmal mle meringel ngiil omerolam, e aki merreku er sel lomekedo er ngii el kmo Mechilou el Olekerodel.” Alta te mle selebechakl er a eolt e le iungs a millenget er tir me nguaisei engdi ngmle meringel a lomtebechel er a diall. Engdi ngmlo sebechir el metik er a safe el basio e mekur a diall er a kekerei el omekuul. Te mla er tiang el mo oingerang? A Lukas a kmo, “ng mle meketeket el . . . ngar sei” me nguaisei engdi tia dimlak lungil kirir. A longemanget er ngii e nglmuut el menga el mo meringel omerael le sel September/October e ngkmal kengaol omerael loeak a daob.—Rel. 27:8, 9.
11. Ngera ngdilu Paulus el mora rechad er a diall, engdi ngngera te millilt el meruul er ngii?
11 A rebebil el mlara diall a locha uleker er a uldesuel a Paulus lengii el mla mo betok lorael er a Daob er a Mediteranea. Me ngdilu el kmo ngdiak lungil a lorael a diall. A lorael e ngmo “metemall a uleklool ma diall” me a rechad a dirrek el sebechir el mad. Me nguaisei engdi chad el ulemekall me a chad el ouklalo er a diall a mle sorir el melemolem el merael e ulterekokl el mle sorir el losiik er a lmuut el safe el basio. Me a Julius me a ruumesingd er a rechad el mlara diall a bai ullerrenges er tir me te mlo melasem el mora olekerodel er a Fenix el lmuut ngar er a mong er a beluu. Tia locha mle lmuut el klou e ungil el olekerodel el sebechir el ngar ngii er a blsechel a kelekolt. Me sera lebo er ngii a telkib el eolt el mlara dimes el mei, e ngtilobed a diall.—Rel. 27:10-13.
12. Ngera te mlo chobangel er a letobed er a Krete, e ngera te mirruul me lak el metemall a diall?
12 Ngdi mle telkib e ngmetengel er a diluchesungos el mei a “mesisiich el eolt.” Te mlo sebechir el metik er a telkib losebechakl er bita er a “kekerel iungs el Klauda ngklel” el mle 40 el mael a cherridel er a Mechilou el Olekerodel. Me nguaisei engdi a diall a mle sebechel medoko el bedul a dimes e ngmasech er a lkes er bita er a Africa, me te kilersii longesechii a kik el lulengurs er ngii a diall. Engdi tia mle meringel el tekoi e le kik a ulterekokl el mle mui er a ralm. A uriul e te ngilai a ekil mechulii a diall. Te ulimimii a ears e mecherei a diall me ngomechakl er a eolt. A rechad a ulterekokl el kmal mlo imis el medakt! Aika el tekoi el lurruul a dimlak a kmal lerellii e le te “mlo chuarm ra meringel loiu.” A ongedei el sils e te ullekik a klekedellel a diall el mengoit er a daob el locha mengebekakl er a diall me lak el rusors.—Rel. 27:14-19, BT.
13. Ngmle uangerang a klengar er a diall el lemla er ngii a Paulus er a temel tia el mesisiich el eolt?
13 Tirka el mlara diall a ulterekokl el kmal mlo medakt. Me nguaisei engdi a Paulus me a rubengkel a mle mesisiich a rengrir. A Rubak a dilu er a Paulus el kmo ngmo merkii a klumech er a Rom me a anghel a liluut el lomelekl er tiang el mo er ngii. (Rel. 19:21; 23:11) Me nguaisei engdi ngmle eru el sandei el tutau el mo klebesei el di lolemolem tia el mesisiich el eolt. Ngii el di chull e chedelekelek a eanged a uchul me ngdimlak el sebechir el mesa sils me a btuch me a kabitei a diak el sebechel el mo medengei el kmo te ngar ker e merael el bedul ker. A blengur me ngdimlak el sebechel. Ngmekera sebechel a chad el melatk a kall er a temel tia el kelekolt, chull, dakt, me a secher er omerael er a daob?
14, 15. (a) Ngera uchul me a Paulus a ulemelekl aike el ledilung el mora rechad? (b) Ngera kede suub er a klumech er omelatk el luluuchais er ngii a Paulus?
14 A Paulus a mlo dechor. Ngulemelekl aike el ledilung er tir, engdi ngika dimlak loruul er tiang el ua lolekoi el kmo, ‘ngdimlak dung me leiit.’ Ngbai a tekoi el mla duubech ochotii el kmo ngungil a lorrenges a tekingel. Ngdirrek el dilu el kmo: “Kulengit er kemiu me bo le kie rengmiu; e ng diak a tar kemiu el mo mad, ngdi diall a mo metemall.” (Rel. 27:21, 22) Aika el tekingel ulterekokl el kmal milengelaod a rengrir! A Paulus a dirrek el kmal mle ungil a rengul e le Jehovah milsa klumech er omelatk el bo louchais er ngii er tir. Ngklou a ultutelel a lak dobes el kmo a Jehovah omes a klengar er a rederta el chad el kmo ngmekreos. A apostol Petrus a milluches el kmo: “[A Jehovah] diak el soal a ngii di le chad a leriid, e bai soal a rokui el chad a lobult el mo imikr a kngterir.” (2 Pe. 3:9) Me ngorechudel el tekoi a doba klemechel a Jehovah er omelatk el mora rokui el chad el sebeched. A klengar er tir a ultuil er ngii.
15 Me a Paulus a ulterekokl el lulemerk el mora rebetok el ngar er a diall a “chomelatk ra telbiil el Dios” a mla meskid. (Rel. 26:6, BT; Kol. 1:5) Engdi chelecha el metemellang a diall e a Paulus a sebechel mesterir a lmuut el mesisiich el luchul omelatk el kmo te mo suobel. Ngdilu el kmo: “Chelecha el kesus e a anghel er a Dios el ngak a chedal . . . a mle dechor er bita er ngak e dmu el kmo, ‘Paulus, lak medakt! Kau a kirem el mor medal a Merreder er a Rom. A Dios a ulekiu sel blekokuii er ngii el ekor kau e ng mla osobel a klengar er tirkel rokui el obengkem el ngar a diall.’” Me a Paulus a millisiich er tir el kmo: “Mada bo le klou a rengmiu! Ngak oumera er a Dios, ma ikel meldu er ngak a di mo tmaut. E ngdi kid a mo motechakl er a tar a iungs.”—Rel. 27:23-26, NW.
‘Rokui el Mlor a Beluu el Diak el Klsakl’ (Rellir 27:27-44)
“Ng mlar mederir el rokui, . . . e mirreng a sulel a Dios.”—Rellir 27:35
16, 17. (a) A Paulus nguluusbech er a ngera el techall el mo meluluuch, me ngngera dilubech? (b) Ngera ngdilung a Paulus, e ngera dilubech le tir el ulerrenges er ngii?
16 Uriul er a eru el sandei el lomechakl a diall el 540 el mael e a rechad er a diall a mlo omdasu el kmo te kmedang er a beluu e le te ulerrenges a daob el omerengakl. Me te urrebet a uak er uriul er a diall me lak lobechakl e lechisimii a kuteling el bedul a beluu me bo lsebechir el nguu a diall longesechii er a chelechol. Ngar itiang e a rechad er a diall a mlo melasem el chemiis er a diall engdi resoldau a mle stob er tir. A Paulus a dilu er a ofiser me a resoldau el kmo: “A lsekum a re chad er a diall a kmerd, e ng dikea rolel e msobel.” A diall a mlo telkib el chelellakl me a Paulus a millisiich er a rechad me lekelii a telkib el kall e ulterekokl a rengrir el kmo te mo suobel. Uriul e “ng mlar mederir el rokui, . . . e mirreng a sulel a Dios.” (Rel. 27:31, 35) Me a Paulus er a loluluuch el mereng a saul e ngkiltmeklii a kerebai el kirel a Lukas, Aristarkus, me a rokui el Kristiano er chelecha el taem. Sel moluluuch lomtechei er a rechad, e a nglunguchem nguchul omelisiich me a ongelaod el mo er tir?
17 Sera bo lemerek el meluluuch a Paulus e “te rokui el mlo kie rengrir, me te dirrek el mengang.” (Rel. 27:36, BT) Te liluut el mengebekakl er a diall e chiloit a wheat er a daob me a diall a liluut el mekider el mo er bab el omechakl el bedul a beluu. A bocha el mellomes e a rechad er a diall a dilort a uak er a diall e kodoked a lechetel a ongeu er uriul er a diall, e ngilerdii a ears er a kuteling me bo lsebechir el mesiuellii a diall el oldengelengel er a eolt el ngmasech er a chelechol. Engdi diall a ngilasech er a meched me a uriul er a diall a melteruud er a chedesaoch. A rebebil el soldau a mlo sorir lomekoad er a rekelebus me lak el sebechir el chemiis, engdi Julius a mle stob er tir. Ngdilu er tir el rokui me longikai el mora beluu. Aike el ledilung a Paulus a tilaut. Tir el rokui el 276 a silobel. Chochoi, te ‘rokui el mlor a beluu el diak el klsakl.’ Me nguaisei, engdi tirka te mla er ker?—Rel. 27:44.
“Kloul Blekokuii” (Rellir 28:1-10)
18-20. Te milekera rechad er a Malta e ochotii a “kloul blekokuii,” e ngera el mengasireng el tekoi a lerirellii a Dios loeak a Paulus?
18 Tirka el chad a mlora iungs er a Malta el mlara dimes er a Sisili. (Momes er a baks el “Ngmla er Ker a Malta?”) A rechad er a beluu a ulechotii a “kloul blekokuii” el mo er tir. (Rel. 28:2, BT) Te chilemlii a ngau el kirir a rechad el dimlak lodengelterir el mla mei er a belurir el dekimes e mekerasem. Alta ngmle mekelekolt e chull engdi a kleldelel a ngau a ngilsuterir el mo diak el mekerasem. E ngdubecha mengasireng el tekoi.
19 A Paulus a mle soal lolengeseu. Me ngmlo melai a idungel el me olsiu er a ngau. Me ngtilobed a omekodall el bersoech er ngii el mengchii a chimal e mekabs er ngii. A rechad er a Malta mlo omdasu el kmo tia blals er a chelid.a
20 A rechad er a beluu er a lesa Paulus lobangch e a rengrir a kmo “ngmo oburk.” A doltirakl er a ta el reference e a tekoi el luluusbech er ngii er a lekot el meluches a “medical term.” Ngkmal diak lemechas a rengud er a “Lukas, el betik ra rengud el toktang” el kmo nguluusbech er tia el tekoi. (Rel. 28:6, BT; Kol. 4:14, BT) Me nguaisei engdi a Paulus a mildesii ngii el bersoech e di dimlak lemekesakl.
21. (a) Ngera el komakai el tekoi a leliluches a Lukas? (b) Ngera el mengasireng a leriruul a Paulus me ngera te mirruul er ngii a rechad er a Malta?
21 A Publius el merau e ngar ngii a chetemel a kiliei er tia el iungs. Ngika locha mle ngike el kot el ngarbab el ofiser er a Rom er tia el beluu. A Lukas a mesaod er ngii el kmo ng “bdelul tial iungs,” el ngii el dui a debetik er ngii er a teblo el llechukl el bad er a Malta. Ngulemetechakl er a Paulus me a rubengkel el edei el klebesei. Me nguaisei, a demal a Publius a kmal mle smecher. A Lukas a kmal lungil smodii a secherel el kmo ng “milechiuaiu er a dusall el smecher el mekeald e omachediil a rasech.” Me a Paulus a milluluuch e milor a chimal er ngii el chad me ngmlo ungil. Me a rechad er a beluu a kmal mlo mechas a rengrir er tia el mengasireng el tekoi el dilubech me te ulebetiterir a resmecher el mong me te dirrek el mlo ungil, e ullab a betok el sengk el ngii a kiltmokl aike el lousbech a Paulus me a rubengkel el mo melemolem er a omerollir.—Rel. 28:7-10, BT.
22. (a) Ngmekera ta el brobesong e chilat er a Lukas er a omesodel el kirel omerollir el mora Rom? (b) Ngera kede mo mesaod er a ongingil el bliongel?
22 Me tia el telengtengil a omerollel a Paulus el bla dosaod er ngii a kmal mle komakai e klemerang. A ta el brobesong a dilu el kmo: “Aika el leliluches a Lukas . . . a ta er aike el kot el komakai a omelechesel el cheldecheduch er a chelsel a Biblia. Omesodel el kirel omerael el ngar er a diall er tiakid el taem me a blekerdelel a eanged er ongos er a Daob er a Mediteranea a kmal melemalt” me ngulterekokl el mlengai er a journal el lelilechesii a chad. Me a Lukas a ulterekokl el milluches aika el notes er a lorael lobengkel a apostol Paulus. A leuaisei e tia el ongingil telengtengil omerollir a mo msang a lmuut el betok el sebechel meluches el kirel. Ngera mo duubech el mora Paulus sel lebora Rom? Ka me dosaod.
a A rechad el mle medengei el kirel aika el bersoech ochotii el kmo ngmla er ngii omekodall el bersoech er a beluu er tiakid el taem. Me nguaisei engdi chelecha el taem e ngdiak debetik aika el bersoech er a Malta. A omeldechel a beluu er aika el mereko el betok el rak a locha uchul me ngdikeang. Me a lechub ngii el kmal mla mo betok a rechad el kiei er a beluu a uchul me ngmla mo diak er a beluu.