SUOBEL EL BO DOSUUB 28
CHELITAKL 88 Mrellak el Mo Medengelii a Rolem
Ngera Uchul Me Ngungil a Dosiik a Advice?
“Ng tekoi er a llomeserreng a dolengit a ngesou er a ungil uldasu.”—OSI. 13:10.
LOLISIICH ER NGII A SUOBEL
Aike el kired el meruul me demui el ngmai a klungioled er a advice el dengai.
1. Ngmekera sebeched el mo ungil melilt me a plan er kid di bo lungilbesul? (Osisechakl 13:10; 15:22)
KID el rokui a soad a bo lungil omelilt er kid. E soad a rokui el plan er kid a bo lungilbesul. A Tekingel a Dios osisecheklid er a rolel e ngsebeched el kutmokl aika el teblo el tekoi.—Monguiu er a Osisechakl 13:10; 15:22.
2. Ngera ngtibir el mo meruul er ngii el kired a Jehovah?
2 Ngike el kot lungil el Chad el sebeched el mo er ngii e olengit a llomeserreng me a advice a Demad el Jehovah. Ngtibir el mo ngosukid e dmu el kmo: “Ak mo meskau a ngeso er a uldasu e kerekikl el lomes er kau.” (Psa. 32:8, NW) Tia el bades a ochotii el kmo a Jehovah a diak di lomeskid a advice, ngdirrek lolecholt er a personal interest el mei er kid, e ngosukid loltaut a ulekrael er ngii.a
3. Ngera kede mo mesaod er tia el suobel?
3 Ngar tia el suobel e kede mo ousbech er a Tekingel a Dios el longer a kleua el ker: (1) Ngera el blekeradel a kirek el mo obang a lsoak el ngmai a klungiolek er a ungil el advice? (2) Ngtecha sebechel meskak a ungil el advice? (3) Ngmekera sebechek el mekengii a uldesuek me a renguk? (4) Ngera uchul me ngdiak el kirek el lolengit er a rebebil me lolilt el kirek?
NGERA EL BLEKERADEL A KIREK EL MO OBANG?
4. A lsekum ngsoad el ngmai a klungioled er a ungil el advice e ngera el blekeradel a kired el mo obang?
4 Ngkirel mo ngariou a rengud a lsoad el ngmai a klungioled er a ungil advice. Ngkired el mtebengii el kmo ngdiak a experience er kid me a lechub ngklemedengei er kid el di kid el mo meduch el mellomes el melilt. A lsekum ngdiak el ngariou a rengud e a Jehovah diak bo lengesukid. Me a dirrek sel donguiu er a Tekingel e ngdiak bo desa klungel a ultutelel a doltaut a advice el lomeskid. (Mik. 6:8; 1 Pe. 5:5) Me nguaisei engdi a lsekum ngngariou a rengud e kede di mereched el mo orrenges e oltaut a advice el dengai er a Biblia.
5. Ngera el tekoi el leriruul a King David a mle sebechel rullii el mo kedidai a rengul?
5 Molatk a sebeched el suub er a kerebil a King David. Ngika riruul a kmal betok el ungil el tekoi me ngmle sebechel mo kedidai a rengul. Betok el rak er a uchei er a lebo el king, e a rechad a mle medengelii el kmo ngkmal meduch el chad er a ongngak. Ngika lullengit er ngii el mo ousekool ongngak el kirel a king. (1 Sa. 16:18, 19) A Jehovah er a lengiltii a David el mo ongingil el king e ngmilsang a chedaol reng er ngii, e tia rirellii el kmal mo mesisiich. (1 Sa. 16:11-13) A rechad a uleldanges er ngii le ngmilekodeterir a recheraro, luldimukl er a Goliath el mekoar el chad er a Filistia. (1 Sa. 17:37, 50; 18:7) A David a blo lekedidai a rengul e ngmle sebechel mo omdasu el kmo ngii el mla remuul aika el betok el tekoi a uchul me ngdiak lousbech a advice er a rechad. Engdi a David a dimlak el bo leuaisei.
6. Kede mekerang e medengei el kmo a David a mle soal lorrenges a advice? (Dirrek el momes er a siasing.)
6 Uriul er a bo leking a David e ngmillemolem el bereked er a rechad el ulemsang a advice. (1 Kr. 27:32-34) E diak lemechas a rengud er tiang e le David a mla er ngii a blekerdelel el lorrenges a ungil el advice. Ngdimlak di lorrenges a advice er a resechal ngdirrek el ullerrenges a advice er a redil el Abigail. Ngika mle bechil a Nabal el ngii a kmal kedidai a rengul el chad el dimlak omereng el saul er ngii e dimlak longull er a rebebil. A David a ulerrenges er a ungil el advice er a Abigail me ngdimlak bo lerellii a oberaod el tekoi.—1 Sa. 25:2, 3, 21-25, 32-34.
King David el ngariou a rengul el kongei e oltaut a advice er a Abigail (Momes er a parakurab 6)
7. Ngera sebeched el suub er a David? (Olisechakl 4:13) (Dirrek el momes a siasing.)
7 Ngkmal ngar ngii a sebeched el suub er a David. El ua tiang, nglocha ngar ngii a dechad me a lechub ngngar ngii a klisiich el dolab. Me nguaisei engdi ngdiak el kired el mo omdasu el kmo kede medengei a rokui el tekoi e diak dousbech a advice. Ngua David, ngkired el kongei lorrenges a ungil el advice el mlara ngii di el chad. (Monguiu er a Olisechakl 4:13.) A doruul el uaisei e kede ulterekokl el mo oibngid er a cheleuid el omeruul el sebechel mo uchul a klengiterreng el mei er kid me a rebebil.
Ngii di el chad el meskid a ungil el advice e ngungil dorrenges (Momes er a parakurab 7)d
NGTECHA SEBECHEL MESKAK A UNGIL EL ADVICE?
8. Ngera uchul me a Jonathan a mle sebechel msang a David a ungil el advice?
8 Molatk er a lmuut el ta er a tekoi el sebeched el suubii er a David. Ngulerrenges a advice er a rechad el mla er ngii a ungil el deleuill er tir me a Jehovah me a ungil klemedengei er tir er a blekeradel el lechelebangel er ngii. El ua tiang, sera bo lsoal mo medengei el kmo ngsebechel el sumechii a deleuill er ngii me a King Saul e ngulerrenges a advice er a Jonathan el ngelekel a Saul. Ngera uchul me a Jonathan a mle sebechel msang a ungil el advice? E le Jonathan a mla er ngii a ungil deleuill er ngii me a Jehovah e mla er ngii a experience er ngii el lobengkel a Saul. (1 Sa. 20:9-13) Tia ngera ngosisecheklid er ngii?
9. Ngtecha ungil dolengit a advice er ngii? Mosaod. (Osisechakl 13:20)
9 Sel bo dousbech a advice e ngungil dongedecheduch er a chad el lungil a deleuill er ngii me a Jehovah e ngar ngii a experience er ngii el kirel a tekoi el dousbech a ngeso er ngii.b (Monguiu er a Osisechakl 13:20.) El ua tiang, okmo a kekerei el odam a soal losiik er a mo bechil. Ngtecha sebechel msang a ungil el advice? A sechelil el diak el bechiil a locha mo msang a ungil el advice a lsekum e ngmengai er a omellach er a Biblia. Engdi ngika el kekerei el odam a mo ngmai a advice el kmal mo ngosukii a lsekum e ngoker er a rubekel el lodengelii el mla bechiil e mesiou er a Jehovah el telkib el taem. Ngsebechir el louchais er ngii er a rolel e ngsebechel el oltaut a advice er a Biblia e ouchais er ngii aike el bla lesuub er a chebechiielir.
10. Ngera kede mo mesaod er chelechang?
10 Kede mla mesaod er a blekeradel el ungil a bo dobang me a rua techang a sebechir el meskid a ungil el advice. Chelechang e me dosaod er a uchul me ngungil a bo le blok a uldesued me a rengud me a uchul me ngdiak el kired el lolengit er a rebebil me lolilt el kired.
NGMEKERA SEBECHEL MO OBOK A ULDESUEK ME A RENGUK?
11-12. (a) Ngera kede mo meruul er ngii a lebebil er a taem? (b) Ngera ngmirruul er ngii a King Rehoboam er a bo lekirel meruul er a klou a ultutelel el omelilt?
11 A lebebil er a taem e a chad a kora teletelel a olengit a advice engdi a mera er ngii ngdi osiik er a chad el mo kongei er a omelilt el bla lerellii. Chouaisei el chad a diak le blok a uldesuel me a rengul. Ngungil lengai a klubelel er a King Rehoboam.
12 A Rehoboam a miltechir a King Salomon e mlo mengedereder er a Israel. Sera lebo el king e a beluu a milloseb engdi rechad a mle feel el kmo a Salomon a kmal mle meringel a tekingel el mo er tir. Me te mlora Rehoboam e ullengit er ngii me lekebekakl a urerir. Me a Rehoboam ullengit el kmo lebsa sesei el taem el mo melatk el kirel er a uchei er a bo louchais er tir el kmo ngera ngmo meruul er ngii. Ngkmal mle ungil e lekot e nguleker er tirke el mechuodel el chad el ullengeseu er a demal. (1 Ki. 12:2-7) Me nguaisei engdi Rehoboam a ultngakl a advice er tir. E ngerang? Ngika ngmla rullii omelilt er ngii e di ulsiik er a chad el mo kongei er a uldesuel? A lsekum tiakid a mle uchul e ngultngakl a advice er tirka el mechuodel el chad, e ngmiltik er a lulsiik er ngii er a advice er a resechelil el letalbasech. (1 Ki. 12:8-14) Me a Rehoboam a dilu er a rechad a advice el lengilai er a resechelil. Tiakid a uchul me a renged a ulebii, me tiakid el taem el mong e a Rehoboam a di mlo chelebangel a ringel.—1 Ki. 12:16-19.
13. Ngmekera sebeched el mo medengei el kmo a rengud me a uldesued ngblok me a lechub ngdiak?
13 Ngera sebeched el suubii er a Rehoboam? Sel dolengit a advice e ngkirel mo blok a uldesued me a rengud. Kede mekera mo medengei el kmo kede meruul er tiang me a lechub ngdiak? Ngsebeched el di kid el oker, ‘Ngak a kulengit a advice engdi ak di mereched el otngeklii e le ngdiak el tekoi el mle soak el rongesii?’ Ka molatk er tia el example.
14. Sel denguu a advice, e ngera kired el diak dobes er ngii? Momekesiu. (Dirrek el momes er a siasing.)
14 Kam imagine er a odam el bla le offer er ngii a ureor el kmal ungil a udoud er ngii. Uchei er a lekengei er tia el offer e ngolengit a advice er a ta er a remechuodel. A odam a ouchais er a mechuodel el kmo tia el ureor a mo uchul e ngmo cheroid er a telungalek er ngii el kemanget el taem. Me a mechuodel a omeklatk er ngii er a omellach er a Biblia el kmo, a kot el ngaruchei el ngerechelel a omsa telungalek er ngii aike el lousbech er a tekoi er a klereng. (Efe. 6:4; 1 Ti. 5:8) Okmo ngika el odam a di mereched el mo osiik a kngtil a tekingel a mechuodel e mo olengit a uldesuir a relmuut el bebil er a odam el dimerekmo lerengesii sel soal el rongesii. Ngika el odam, ngmera el losiik a advice me a lechub ngmla rullii a uldesuel e di osiik er a chad el mo kongei er a uldesuel? Ngdiak el kired el lobes el kmo a rengud a cheblad. (Jer. 17:9) A lebebil e sel advice el kmal dousbech er ngii a sel tekoi el kmal diak el soad el mo rongesii.
Kid kede mera el osiik a ungil el advice me a lechub kede di osiik er a chad el mo kongei er a uldesued? (Momes er a parakurab 14)
NGUNGIL A KULENGIT ER A REBEBIL ME LOLILT EL KIREK?
15. Ngera kired el mo kerekikl me ngdiak doruul er ngii, e ngerang?
15 A rederta er kid a ngerechelel el di ngii el melilt el kirel. (Gal. 6:4, 5) Ngua bla dosaod, a mellomes a rengul el chad a mo osiik a advice er a Tekingel a Dios me a Rekristiano el mla mukeroul el mo klou el chad er a tekoi er a klereng er a uchei er a loruul omelilt. Me nguaisei engdi ngkired el mo kerekikl me ngdiak bo dolengit er a rebebil me lolilt el kired. A rebebil a locha di bleketakl el meruul er tiang loeak a loker er a chad el kmal longull er ngii el kmo, “Ke mo mekerang okmo ke mle ngak?” A rekuk bebil a locha diak bo lebleketakl a rolel a loruul er tiang, loeak sel lak di el tir el melatk el kirel e bai di copy omerellel a kuk ta er a chad.
16. Ngera el blekeradel a dilubech er a Korinth el kirel omenga el tech el lullenget el mora bleob el chelid, e techa mle ngerechelel el melilt el kmo ngmo mengang me a lechub ngdiak? (1 Korinth 8:7; 10:25, 26)
16 Molatk a omelilt er a rudam me a rudos er a Korinth er a taem er a rekot el Kristiano el kirel omenga el tech el lullenget el mora bleob el chelid. A Paulus a milluches el mo er tirka el Kristiano el kmo: “Kede medenge el kmo a bleob el chelid a diak le ngerang el ngar ngii a klengar er ngii er a beluulchad, ma diak a chelid el ngar ngii el kuk ngodech er a di tal Dios.” (1 Ko. 8:4) Tiakid a uchul me a rebebil er a ongdibel a millilt el menga tech el lullenget el mora bleob el chelid e a uriul e te ulterau er a blil a makit el olterau a tech. A rekuk bebil a dimlak el longang le ngmo mengesang er a ukltkir. (Monguiu er a 1 Korinth 8:7; 10:25, 26.) Tia mle omelilt er a rederta el chad. A Paulus a dimlak a ta el lolekoi er a rechad er a Korinth me lolilt el kirir a rebebil me a lechub e di loltirakl aike el lurruul a rechad. A derta tir a “mo mesaod er [tir] er medal a Dios.”—Rom 14:10-12.
17. Ngera sebechel duubech a lsekum kede di copy aike el loruul a rebebil? Mouchais er a ta er a example. (Dirrek el momes a siasing.)
17 Ngmekera osisiu el blekeradel e sebechel duubech er chelechang? Molatk er a omesodel a dertelngimech el klekedellel a rasech. A rederta el Kristiano a kirel di ngii el melilt el kmo ngmo kongei me a lechub e ngkotouar aikang.c Tia el tekoi a locha meringel er kid a mo understand er ngii engdi ngchellungel el kirel a derta er kid el mengol er ngii. (Rom 14:4) A lsekum kede di mo mesuub a loruul er ngii a kuk ta er a chad e ngsebechel choitechetur a ukltked. Sel di dosuub er a rebebil e ngkmal diak bo demellomes. Ngdi sebeched el mo mellomes a lsekum kede ousbech er a Biblia el meruul omelilt er kid. (Heb. 5:14) Me ngoingerang e ngsebeched el olengit a advice er a Kristiano el mla mukeroul el mo klou el chad er a tekoi er a klereng? Uriul er a bla bo demerek el di kid el research engdi kede dirk ousbech a ngeso el mo ungil understand omellach er a Biblia el kirel a blekeradel el dengar ngii.
Ngkired el osiik a advice er uriul er a bla di el kid el meruul a research (Momes er a parakurab 17)
MOLEMOLEM EL OSIIK A ADVICE
18. Ngera ngmla remuul a Jehovah el kired?
18 A Jehovah mla ochotii a klou el klaumerang er ngii er kid loeak a lomechei er kid me kede di kid el melilt. Ngmla meskid a Tekingel el Biblia. Ngmla meskid a resechelid el mellomes a rengrir e sebechir el ngosukid el mo medengelii a rolel a doltaut omellach er a Biblia. Ngika mla kutmeklii a ngerechelel el Demad. (Osi. 3:21-23) Ngmekera sebeched el lochotii omereng el saul er kid el mo er ngii?
19. gmekera sebeched el melemolem el oldeu er a rengul a Jehovah?
19 Molatk er tia el klemerang: A ruungalek a kmal sorir el mesterir a rengelekir el mukeroul el mo meklou el chad el bekelatk e mellomes a rengrir el mesiungel a Jehovah el sorir el olengeseu er a rebebil. Ngdi osisiu a Jehovah a kmal mo dmeu a rengul sel lomes er kid el melemolem el mukeroul er a tekoi er a klereng, e osiik a advice, e meruul omelilt el lochotii a bltkil a rengud el mo er ngii.
CHELITAKL 127 Ngkirel el Mo Uangera Blekerdelek?
a Ngar er a Bades e a tekoi el “advice” me a “omesmechokl” a sebechel melutk er a osisiu el tekoi. Ngar tia el suobel me sel ongingil e kede ousbech el teblong.
b A Rekristiano ngar ngii a bebil er a taem e te mo oker a advice el kirel a tekoi er a udoud, ukeruul, me a lechub nglmuut el bebil er a tekoi.
c A lsoam a komakai el omesodel tia el tekoi e momes er a 5 me a “A lsebechem e Momes” er a 39 el suobel er a Mkiei el Mo Cherechar! el babier.
d OMESODEL A SIASING : Ta er a remechuodel el mesmechokl er a lmuut el ta er a remechuodel el kirel a rolel e ngmilengedecheduch er a dirk mlo merek el miting er tir.