Ulekerreu el Kirel a Telungalek—Kede Olecholt er Ngii el Mo er a Rua Techang?
NGAR ER A CHELSEL aika el iungs er a Micronesia me a lmuut el bebil er a beluu, e a klaingeseu er a delongelir a rechedal a telungalek a kmal melemalt el rolel a klengar er a rechad. Me ngoumesingd el taem e sel mosaod er a tekoi el “telungalek,” e nguldimukl er a rebebil er a redemad me a redelad, me a rengelekir.
A Biblia a kmal bleketakl el melekoi el kmo: “A le ngarngii a chad el diak longedmokl rar chedal, a ngaruchei a lak longedmokl rar chad ra blil, e ngmla choitii a kloumerang me ngkuk mekngit ra diak loumerang.” (1 Timoteus 5:8) Me a leuaisei, e ngkired el olengeseu er a rua techang el chedal a telungalek er kid? A Kristiano el chad ngkmal kirel el mesiou er a rokui el chedal a telungalek er ngii er a rokui el tekoi?
A Ruungalek me a Rengalek
A blekerdelel a ngeso er a delongelir a rechedal a telungalek a dirrek el mileketmokl er a taem er a omelechesel a Biblia. Me nguaisei, engdi sel losaod el kirel a ngerechelel a Kristiano el ‘mengedmokl rar chad ra blil,’ e ngdiak el belkul a kmo tia el omeruul a mo uldimukl er a rechedal me a rokui el chad er a kleblillel.
A Biblia a kmal ileakl el mesaod el kirel a ngerechelir a ruungalek el mo er a rengelekir. Me sel taem er a lousbech a ngeso a Paulus me lolengeseu er ngii a ongdibel e ngdilu el kmo: “Ngdiak le kirir ar ngalek el mengudel a mo kloklir ar demerir mar derrir, e ngbai kirir ar demerir mar derrir el mengudel a mo kloklir ar ngelekir.” (2 Korinth 12:14) A H. B. Clark, el ngii a merael a chisel el chad er a llach a melekoi el kmo: “A rokui el tekoi el kirel a klechad me a dirrek el kldung a kmal ngerechelel a chedam el mo melisiich er a rengelekel el kirel.” El di ua Dios el mla tutkii a chedam el ngii a bdelul a delengchokl, el belkul a kmo ngkmal ngerechelel el mesiou er a telungalek er ngii, e osiik aike el rokui el lousbech. Osisiu el taem e a bechil a dirrek el kmal kirel el olengeseu er ngii el kirel a delengcheklir, e dirrek el kirel el mo meduch el ousbech a udoud, el mo lmuut me a lsekum e ngmocha kirel el dirrek el oureor e mengereker. Ka momekesiu er a Osisechakl 31:10-31.
Kede medengei el kmo a ruungalek el chad a muklatk el mo meruul a lmuut el betok er a di longereker e lemerekong. Te muchelechel “el mengudel a mo kloklir ar ngelekir.” Me a ruungalek el tir a blak a rengrir el oltirakl er tia el mellomes el uleklatk a blechoel el mo sebechir el ungil el ngosuterir a rengelekir el mo ungil el melilt a tekoi, el mo lmuut er sel taem el letobed el mo kiei el ileakl er a rechad er a blirir. E tiang a kmal mo uchul a klou el klungiaol a lsekum a rengalek a mo teloi er a mui el taem el omesiou el kirel a omesiungir el Kristiano, me bo el sebechir el di tir el mesiou er tir e lolemolem er tia el ileakl el ureor. Me tiang a kmal meketeklii el kmo ngkirir a ruungalek el “mengudel” a mo er a rengelekir, el diak el bo er a rediak el mochur el chedal a telungalek er tir.
“Omteche Sulir”
Me tia el rolel a klou el bltikerreng el loruul er ngii a ruungalek el chad a kmal ulterekokl el mo uchul a klou el omeksaul. Ngar er a tekingel a apostol el Paulus er a 1 Timoteus 5:4 e ngkmo: “E a le ngarngii a ngelekel malechub e le ngelekel a ngelekel a mellakl dil, e bo lomuchel mesuub a ngerechelel a ulekeroul el omteche sulir ar chederir; le tia ungilbesul ra rengul a Dios.” Me a ngelsuid el mo er a rulemechell er kid me a rulemechell er a redelad me a redemad a kmal oltirakl er a uleklatk er a Biblia el kirel a omengull er kid el mo er tir.—Efesus 6:2; Exodus 20:12.
Ngsebeched el mo medengei el kmo a tekingel a Paulus a dimlak losaod el kmo ngngerechelir a rechedal a kebliil el mo oungerachel er a remellakl dil. Sel taem, e a lsekum e ngdiak a kmal kmeed el chedal a mellakl dil el ngii a mle blak a rengul er a omesiungel, e a ongdibel a ngerechelel el mo olengeseu er ngii.—1 Timoteus 5:3, 9, 10.
A Kristiano a kmal ngerechelel el mo ‘mengedmokl rar chad ra blil’ el belkul a kmo ngbechil me a rengelekel me a rederrir me a redemerir me a rederrir el mechas me a redemerir el rubak. Me tia el ngerachel a kmal kirel el ketmekill el mo lmuut me a lsekum e tirke el chedal a telungalek er ngii a diak el ngar er a klemerang me a lechub e te mechitechut. Ngkirel el di melemolem tia el klaingeseu el mo lmuut er a kodall. A lsekum a ta er a chedal a telungalek a bechiil e ngkmal ngerechelel ngike el tang el mo ngosuir a bechil el omekerreu er a rechad er a blil a bechil. Ngbetok el taem e ngmo klou el mondai er a chebechiil e le rebechiil el chad el mo diak el kerekikl el kirel tia el omellach me a lechub e ngmo diak loltaut er ngii.
Olengeseu el Kirel a Ngerang? Er Oingerang?
Me nguaisei, engdi a ruungalek el chad a kmal diak el kirir el melatk el kmo te di meterekakl a klengar er tir me a ududir e le uriul e ngkmal ngerechelir a rengelekir el mo omekerreu e olengeseu er tir. Me a lechub e lemeringel el mengerechir a rokui el sorir er a rengelekir el tir a kuk mla mo er ngii a ileakl el telungalek er tir me a dirrek el ngerechelir. E le tia el uleklatk a kmal oltirakl er a tekingel a Paulus el kmo: “Ngdiak le kirir ar ngalek el mengudel a mo kloklir ar demerir mar derrir, e ngbai kirir ar demerir mar derrir el mengudel a mo kloklir ar ngelekir.”—2 Korinth 12:14.
Ngkmal melemalt el tekoi a lsekum a ruungalek el chad a kutmokl aike el mo kirel a delengcheklir me a kloklir me a dirrek el ududir (el ua ike el ududir sel bo lemerek el oureor er a kombalii me a lechub e ngureor er a kabelment) el ngii a sebechel el mo omekerreu er tir sel bo lemechuodel. “A udoud a mesebechakl er kid,” me a ruungalek el chad a ngerechelir el ‘mengudel’ a udoud, me bo el sebechir el mengebekakl a berredir a rengelekir er a uriul el taem.—Olisechakl 7:12.
A tekingel a Salomon el medung er a Olisechakl 9:11 a kmal omeklatk er kid el kmo ngmo lmuut er a kmal ungil el kltmokl el telbiil me a uldasu me ngkirel el ultuil er a “taem ma techall [el] mor a re bek el chad.” Me ngmekerang a lsekum a ungil el kltmokl el telbilir a rubekel me a lechub e nguldasu a mo diak el mutaut er sel mle kirel? Ngkmal kirir a remeluu er a Dios el ngelekir el mo olengeseu er tir el ngar er a ungil el rolel. Me tiang a belkul a kmo ngkirir el olengeseu er tir er a udoud, e subedeterir el kmo ngsebechir el mo kiei el obengterir me a lechub e te mo kmeed er tir, me a lechub e te ngosuterir el mo sebechir el mo kiei aike el blirir a remechuodel. Me tirka el mechudelang el demerir me a rederrir a dirrek el muklatk el mo ungil el omdasu a loruul, el diak di lolatk el kmo ngkirir a rengelekir el mo kutmeklii a kot el ungil el rolel a klengar me a delengchokl el bo lekiei er ngii, e le a omellach er a Biblia a kmal bleketakl el kmo: “Ngdi le ngarngii a keled ma biled, e ngkirel lungiabesul ra rengud.”—1 Timoteus 6:8.
Ngar er ngii a betok el tekoi el sebechel el mo uchul a ngeso er a ngar medad el klebesei, el ua ike el prokuram er a social secutiry me a pension plan me a dirrek el ngeso el mo er a remechuodel me a kuk di ududir el ngar er a bank el sebechel ngosuterir a remechuodel el chad er a blid. Ngkmal klou a ultutelel el bo dosiik aike el ileakl el techall el ngar er ngii me bo el sebechir a remechudelang el chad er a blid el ngmai a klungiolir er ngii.—Rom 13:6.
Lak Moruul a Tekoi el Ua Refarisee
A Jesus a uluungeroel er a rechellimosk er a llach me a Refarisee e le tir el millekoi er a remechebuul e ousbech a ngeso el oungalek el chad el kmo: “Sel kirel kbeskau a uldars el mora Dios.” (Matteus 15:5) Sel taem er a dirk el ngar er a chutem a Jesus, e tirke el Rechijudea el mle blak a rengrir er a klechelid er tir a mle sebechir el mengetmokl a udoud me a lechub e ngchutem el bo lolenget el mo er a templo. Me a Refarisee er sel taem a ulsiich a tekoi el kmo sel ta el bla lemetenget chouaika el klalo e ngkmal dikea el sebechel a ngii di el chad el lmuut el ngmai el ousbech, el mo lmuut er a remechudelang el chad er a blirir me ngdiak el sebechir el ousbech.
A Kristus a kmal mle mesisiich el omtok er tia el uldesuir a Refarisee e le ngulemes er ngii el uldasu el kmo kmal omtok er a Llechul a Dios. Ngii a ulemes er a ulekerreu el olechotel a omengull el mo er a rechedam me a rechedil el kuk klou a ultutelel er a ngii di el llach el loruul a rechad. Me ngdi osisiu er chelechang, a rebebil el Kristiano a tonget a klengar er tir el kirel a omesiungir, el mesiou el missionari me a rengar a mui el taem el omesiou, me a lechub e te merael el oldingel a ongdibel. Engdi sel taem el rechad er a blirir a mo ousbech a ngeso er tir, e te melasem er a tkurrebab el sebechir el mo olengeseu er tir e dirrek el melemolem er a omesiungir. Engdi a lsekum e ngmo meringel er tir el meruul aika el eru el tekoi er a osisiu el taem, e ngkmal diak lebo lemeringel el melilt a tekoi el loruul, e le te kmal ungil el medengei el kmo a rechad er a blirir a kot el ngaruchei el ngerechelir. Me a choua itirka el chad a kmal kired el chemat er tir el kirel a klou el omeldechel a klengar er tir sel bo el kirel, e le kede medengei el kmo tia el omeruul a kmal ousbech er a klou el omelenget el loruul er ngii el mo uchul me ngmo sebechir el remuul a ngerechelir el kirir a rechad er a blirir.
Moruul a Ungil el Mo er a Rokui el Chad
Alta e a Biblia a mengelechel er a Rekristiano el mo olengeseu er a redemerir me a rederrir el ousbech a ngeso, engdi tiang a diak el belkul a kmo ngdiak loubltikerreng el mo er a rechederir. A lebebil er a taem e a rebebil er a redelad me a redemad me a lechub e te ngelekir a kmal kmes a deleuill er kid lobengterir me ngsebeched el omasech er tir el telungalek er kid! A Biblia a melisiich er kid el ‘mo meruul a ungil el mo er a ngii di el chad.’ (Galatia 6:10) Me a lsekum a Kristiano a ngar er ngii a techellel el ngosuir a chebulang el chedal, e lak ‘lomutek er a rengul er a klechubechub’ e bai bo lengesuir. Ngkirel el mo oba klemeriarreng el mo ngosuir.—1 Johanes 3:17.
Me nguaisei, engdi a kot el klou el ngerechelel a Kristiano a mo er tirke el chedal a telungalek er ngii, el bechil me a rengelekel me a demal me a delal me a dirrek el demal el rubak me a delal el mechas. Me ngkmal kirel el mo ungil el melatk a tekoi er a uchei er a loruul a ngii di el ngerang el sebechel el mo uchul a telemellel a klengar er tir me a uldesuir me a dirrek el okurulel a tekingel a Dios er a chelsel a klengar er tir.
A ulekrael er a Biblia el kirel a ulekerreuil a telungalek a kmal melemalt e tabesul a rolel. Me a lsekum a Kristiano a mo oltaut aika el tekoi er a chelsel a klengar er ngii, e ngulterekokl el mo kosadel a ringel e dirrek el mo oterekokl aike el meklou a ultutelel el tekoi. Aika el rokui el tekoi a mo uchul a odanges el mo er a Jehovah, el “Chedam, el ngikel le mlungakl er ngii a bek el klebliil ra eanged ma chutem.”—Efesus 3:14, 15.
[Siasing el ngar er a 31 el llel]
A ruungalek el Kristiano a ngar er ngii a ngerechelir el kirir el omekerreu er a rengelekir