KER EL MO ER TIRKE EL SORIR EL MO METECHOLB
Part 2—Klengar er a Rekristiano
Ngoeak a omesubem er a Biblia, e ke mla mo medengei a tekoi el soal a Jehovah a omoruul me a rolel omoltirakl a melemalt el llechul. Me ngotireklel aika el bla msuub, e ke mla ngmodech a betok el tekoi er a klengar er kau e mla mengodech a uldesuem el kirel a klengar. Me chelechang el bla bo moltirakl a melemalt el llechul a Jehovah, e ngmla mo sebechem el teloi er tia el ureor er a berkel a klumech.
Me a omomelekl aika el ker e ngmo ngosukau el mo bleketakl a uldesuem er a melemalt el llechul a Jehovah, e mo rullau el melebedebek a bebil er a tekoi el sebechem el meruul me ke mo rredemelel a mesiungel. Aika el tekoi a meketeklii a klungel a ultutelel a doruul a tekoi el melemalt a ukltked e mo uchul a odanges el mora Jehovah.—2 Ko. 1:12; 1 Ti. 1:19; 1 Pe. 3:16, 21.
Me ngar er a omesubem, e ke mla oterekeklii er a rengum el mo chederedall er a omengederederel a Jehovah e mo teloi er a cheldebechelel. Aika el ker me a Bades a mo ngosukau el tirterii a klemedengei er kau el kirel a otireklel a tekoi el bla leketmokl a Jehovah el kirel a ongdibel, me a telungalek, me a lechub a balatiks er tia el beluulechad. Ngmo dmolech a omereng el saul er kau el kirel a tekoi el bla leketmokl a Jehovah el olisechakl e melisiich er a rechedal er a tekoi er a klereng. Aikang a uldimukl er a miting er a ongdibel el kau a kirel soam el mo er ngii e dirrek el teloi er ngii, el oltirakl er sel sebechem el meruul er ngii.
Tia el part a dirrek el mo mesaod er a klungel a ultutelel a obo blechoel teloi er a ureor er a berkel a klumech er a Renged, e olengeseu er a rechad el mo medengelii a Jehovah me aike el loruul el kirir a rechad. (Mt. 24:14; 28:19, 20) E a ulebongel, e ngmo meketeklii er a uldesuem a berredel a telbilel a rengum el mora Jehovah el Dios me a techolb er kau. Me bo lulterekokl a rengum el kmo a Jehovah a dmeu a rengul er tia el bliochel el omelilt er kau el kirel a krasia er ngii el mileketmokl el kirem.
Ngerang a llecherir a Rekristiano el kirel a chebechiil? Ngerang a di ta el uchul e a Biblia a kongei er a dertel a chebechiil?
“Ng dirkak mchieuii er a Chedaol Llechukl el kmo ser a kot el uchul e a Dios a ulemeob er a re chad el sechal ma redil? A Dios a dilu el kmo, ‘Tiaikid a uchul ma sechal a mo cheroid er a demal ma delal e mo obengkel a bechil, me tir el terung a mocha tal chad.’ Ng dikea le terung, e te bai mla mo tal chelechad. Ma le ua isei, e a chad a diak le kirel el mesaod er sel bla lodekiar a Dios. . . . A sechal el mengoit er a bechil el diak le laokreng a uchul, a mor a laokreng a lsekum ngmo bechil a tar a redil.”—Mt. 19:4-6, 9.
Ngera me a sechal me a redil el dmak el kiei el ua lebechiil a kirir el mo bechiil el oltirakl er a llach? Me a lsekum e ke bechiil, e ke mla kutmeklii a chebechiielem er a kort el oltirakl er a llach?
“Momeklatk er a ruumerang me bo loltirakl a tekingir tirkel merreder ma rulab a dereder.”—Tit. 3:1.
“Mongull a chebechiil el bek el chad, e lak kom mongikiongel a dusall er a chebechiil, ele Dios a mo oukerrekeriil a deleboes ma laokreng.”—Heb. 13:4.
Ngera deruchellem er a telungalek?
“Rungalek, morrenges a lolisechakl er kau a demam, e bo le blak a rengum er a ikel le dung a delam.”—Osi. 1:8.
“Ma sechal a bdelul a bechil, el ua Kristus el bdelul a eklesia . . . Kemiul sechal, bo le betik a rengmiu rar bechemiu, el ua Kristus el mlo betik a rengul ra eklesia.”—Efe. 5:23, 25, BT.
“Me kemiul chedam, lak molengasech a rengrir ar ngelekiu, e momekeroul er tir er chomengedung ma chomellach ra Rubak.”—Efe. 6:4, BT.
“Re ngalek, bo morrenges a tekingir a re demmiu ma re delemiu, ele ng ungil er a rengul a Rubak cho mua isei.”—Kol. 3:20.
“Me kemiu el bechiil el redil me ng kiriu el dirrek el ua isei, el mo orrenges a tekingir a re bechemiu.”—1 Pe. 3:1.
Ngera me ngkired el olecholt a omengull el kirel a klengar?
“[A Dios] a omesterir a re bek el chad a klengar, ma telrir, ma bek el tekoi. . . . ‘Ngii a uchul e kede outeliil, e mengitengtik e ngar ngii a klengar er kid.’”—Rel. 17:25, 28.
Ngera me ngdiak el kired el omekoad er a rechad, el uldimukl er a dirkak lemechell el ngalek?
“A resechal a le kakoad el letemellii a dioll el redil me . . . ngmlo er ngii a kodall, e a blsel a mo klengar el kirel a klengar.”—Exo. 21:22, 23, NW.
“Ke milsekak er uchei er a kmechell. Ma ikel sils el ulebeob el kirek a rokui el di llechukl er a babier er kau, er uchei er a lomuchel a tar ngii.”—Psa. 139:16.
“Ikel louketui a RUBAK . . . chim el omekoad er a re diak a telemellir el chad.”—Osi. 6:16, 17.
Ngera llechul a Dios el kirel a rasech?
“Momekiai a . . . rasech, ma ulebeng a telil.”—Rel. 15:29, BT.
Ngera me ngkirel el mo betik a rengud er a rudam me a rudos er kid el Kristiano?
“Mak meskemiu a beches el llach el kmo, bo mkaubltikerreng. Ng kiriu el kaubltikerreng el ua ngak a kuubltikerreng el ekor kemiu. Cho bo mkaubltikerreng, e a rokui el chad a mo medengei el kmo kom obengkek.”—Jn. 13:34, 35.
Me lak lemoiuul a bekoiueiuul e kdekudel el rakt el mora rebebil: (a) E ngera me ngike el smecher er chouaika el rakt a diak lolasem el lolecholt er a bltikerreng el mora rebebil, el ua lomechull er a chad me a lechub e lolungel er a medal? (b) Ngera me ngdiak bo lemekngit a rengul a lsekum a rebebil a diak longemedaol er ngii el mora blirir? (c) Ngera me a chad el mla er ngii a techellel el moiuul er ngii a bekoiueiuul el rakt, a kirel el kongei el nguu a blood test er a uchei er a losiik a chebechiil? (d) Ngera me a chad el smecher er a bekoiueiuul el rakt a kirel louchais er a tebechelel a chelechad er a remechuodel er a uchei er a lebo lemetecholb?
“Kele bo belsel a ngii di le chad; a di tal kiriu el blals er ngii a klaubltikerreng. . . . ‘Bo le betik a rengum er a chad el ngar bitar kau.’ A chad el oubltikerreng a diak le rellii a mekngit el mor a chad el ngar bitar ngii.”—Rom 13:8-10.
“Bo le beiusech a medemiu el omes a ikel mo klungiolel a ta ma tang er a delongeliu e lak di momdasu er a di kemiu.”—Fil. 2:4.
Ngera me a Jehovah a mengerechir er kid el mo ousubes er a rebebil?
“Bo lulserechakl a rengmiu, e bo mkausubes a mlo mekngit er a delongeliu, a le bor ngii a ultutakl el kirel a tar a re chad. Ng kiriu el mo kausubes, el ua ia Rubak el mla ousubes a telemelliu.”—Kol. 3:13.
Ngera kirem el meruul er ngii a lsekum a odam a oltuub me a lechub e ngmengeblad er kau?
“A lsekum a tar kau a mo mekngit el mer kau, e bo mochotii a kngtil er ngii. Ngdi tia di mo kemiu el terung e rullii. E a lsekum ng mo rongesau, e ke mla sumecheklii a tar kau. Ngdi lsekum ng diak bo lorrenges er kau, e mnguu a tang ma lechub e te terul chad me mdak el mong, ma ‘bek el ultutakl bo el mesaod el ultuil er a tekingir a re terung ma lechub e te betok el chad’ el ua lolekoi er ngii a Chedaol Llechukl. E a lak bo lorrenges er tir, e mnguu tial tekoi el mor a ikelesia. E a lsekum ngdiak bo lorrenges er a ikelesia, e a omerelliu el mor ngii bo le ua omerelliu el mor a re chad el diak loumera er a Dios ma lechub e ng chad er a omelai el tax.”—Mt. 18:15-17.
Ngera osengel a Jehovah el kirel aika el klengit?
▪ Deleboes el omeruul
▪ Usbechel a bleob er a omengull er kid
▪ Deleongel er a sechal me a sechal me a redil me a redil
▪ Omerechorech
▪ Bakutsi
▪ Cheltelaol er a rrom
“Lako mecheuid; e ar ngara deleboes, mar mesiou a bleob el chelid, mar ngara laokerreng, mar saudil, mar menguchet a raod, mar merechorech, mar nguibes, mar cheltelaol ra rrom, mar melaes, mar umerober a diak bo loudiukes ra rengedel a Dios.”—1 Ko. 6:9, 10, BT.
Ke mla oterekeklii er a rengum el mo mekerang el kirel a deleboes el omeruul, el uldimukl er a rokui el durs er a ikrel a chebechiil?
“Mongeroid er kemiu er a deleboes el delengerenger.”—1 Ko. 6:18.
Ngera me ngkired el mengeroid er kid er a usbechel a mekngit el kar?
“Modars a klengar er kemiu el tonget el kirel omesiungel a Dios ma deuil a rengul. Tiaikid a meral rolel omengull el meluluuch er a Dios el kiriu el odersii. Lak di moltirakl a blekerdelel a tekoi er tial beluulchad, e bai bsa techellel a Dios me lukbeches a rengmiu e le ngodech a blekerdeliu. E seikid e kom mo medengelii a rengul a Dios er a kmo, ng ngera ungil, ma ngera odeuir a rengul, ma ngera kmal cherrungel el ungil.”—Rom 12:1, 2.
Ngera bebil er a omeruul el chelsechusem er a remekngit el anghel el Dios a omtok?
“Ng diak a ngii di le chad er a delongeliu el . . . mengelil, ma diak a omlaoch ma lechub e lolengesakl, ma diak a mo ouuellak, ma lechub e ng olturkechelid, ma lechub e ng ouuelai, ma lechub e ng oltuubladek.”—Dut. 18:10, 11.
A lsekum a chad a ruebet er a oberaod el klengit e soal lmuut el nguu a kengei er a Jehovah, e ngera kirel mereched el meruul er ngii?
“Ak ullecholt a kngtik er kau; ng dimlak kumart a mekngit el omerellek. Ak tilbir er a renguk el ocholt er kau.”—Psa. 32:5.
“Ng ngar ngii er a delongeliu a smecher? Lomekedong er a re mechuodel er a ikelesia el mei, me loluluuch el kirel el oba ngklel a Rubak el choiltii er a cheluch. Tiaikid el nglunguuch el modars ele toumerang a mo omekungil er a chad el smecher; e a Rubak a lmuut el msa klisichel a bedengel, e a le blar ngii a kngtil e ng mo musubes.”—Jak. 5:14, 15.
A lsekum e ke medengei el kmo a ta er a Kristiano a mla ruebet er a oberaod el klengit, e ngera kirem el meruul er ngii?
“A lsekum a chad a mokedong er a beluu el mo olecholt a lules ma lechub e ng medengei el kirel a ta er a tekoi e diak louchais e ng kirel el obals.”—Lev. 5:1.
A lsekum e ngmo er ngii a subed el kmo a chad a mla mo diak el ta er a Sioning er a Jehovah, e ngkirel uangera omerelled el bedul ngii?
“Ng diak bo mobengkel a chad el kmo ng odam e ngar a deleboes el delengerenger, ma lechub e ng ngemokel a rengul, ma lechub e ng mengull el meluluuch a bleob el chelid, ma lechub e ng melekoi a mekngit el kirir a re chad, ma lechub e ng di cheltelaol, ma lechub e ng merechorech; el mo lmuut er a blengur me ng diak bo mobengkel.”—1 Ko. 5:11.
“Ma le ua isei, e a le ngar ngii a chad el mer kemiu el diak loba tial osisechakl, e lak molsiseb er ngii er a blimiu; ma ka moutkeu er ngii.”—2 Jn. 10.
Ngera me a rekmeed el sechelim a kirir el di tirke el betik a rengrir er a Jehovah?
“Mosuub er a re mellomes a rengrir el chad me bo le mellomes a rengum. Cho mousechelei er a re mekebelung el chad e ke mo metemall.”—Osi. 13:20.
“Lak kom mecheblad. ‘A dobengkel a dengerenger el chad, e kede mo chelutel er ngii.’”—1 Ko. 15:33.
Ngera me a Resioning er a Jehovah a diak lomekbitang er a tekoi er a balatiks?
“Ngak a diak kua re chad er a beluulchad, me tir me te ua ingak el [Jesus el] diak le ua re chad er a beluulchad.”—Jn. 17:16.
Ngera me ngkirem el olengesenges er a kabelment?
“A re bek el chad a kirir el oltirakl er a re merreder er a beluu, ele ng diak omerreder el dimlak le ngar a Dios el mei, ma ikel ngar ngii el omerreder a meldalem er a Dios.”—Rom 13:1.
Ke mo mekerang a lsekum a llecherir a rechad me a llechul a Dios a kakebosech?
“Kemam a kiram el olengesenges er a Dios el kuk ngar uchei er a kim olengesenges er a re chad.”—Rel. 5:29.
Ngera el bades a mo ngosukau me ke melemolem el ileakl er a beluulechad sel molilt a ureor?
“A re beluu a kmal diak lluut el mor a mekemad, ma lechub e lluut el mengedmokl el kirel a mekemad.”—Mik. 4:3.
“Mcheridemiu er ngii [el Kloul Babilon], kemiu el chedak; mcheridemiu er ngii! Ng kmal diak le kiriu el mengesechusem er kemiu er a kngtil; ng diak le kiriu el mo obals el obengkel!”—Och. 18:4.
Ngera el tekoi er a omilil me a ongelaod a obo molilt, e ngera bo moltngakl?
“A RUBAK a . . . ouketui er ngikel soal el meruul a delengerenger.”—Psa. 11:5.
“Bo miikr a mekngit, e bo mchau a ungil tekoi.”—Rom 12:9.
“Bo mungil el melebedebek a ikel tekoi el ungil e rredemelel odanges; tekoi el merang, e chetengakl, e melemalt, e klikiid, e olechau a bltikerreng, e kuoll.”—Fil. 4:8.
Ngera me a Resioning er a Jehovah a diak loruul a omengull er tir lobengterir a rechad er a bebil er a klechelid?
“Ng diak el sebechiu el omengur er a tebelel a Rubak, e kuk mo omengur er a tebelel a mekngit el chelid.”—1 Ko. 10:21.
“Ma Dios a melekoi el kmo, ‘Mcheridemiu er tir, e mngeseklemiu er tir. Lak mongesechusem er kemiu, me bo le sebechek el ngoikemiu.’”—2 Ko. 6:17.
Ngera el omellach a mo ngosukau sel bo molilt el mo teloi a ungil klebesei?
“Te bai mlurachem er a re chad er ngiil beluu, e mesuub el meruul a ikel loruul. Te mlo mesiou a bleob el chedrir, me ng mlo bedikl el kirir.”—Psa. 106:35, 36.
“Rulekoad a diak a ngeral lodengei.”—Oli. 9:5.
“Ngak a diak kua re chad er a beluulchad, me tir me te ua ingak el diak le ua re chad er a beluulchad.”—Jn. 17:16.
“A ngar a mong e kom mirruul a ikel di sorir a re Chisentael el meruul. Kom mle kelekall el meruul a de merur er ngii el tekoi, e di blekall er a deleboes, e di cheltelaol, e ngar a ulekeangel el omilil, ma omilil el omelim, ma mekull el omengull el bleob el chelid.”—1 Pe. 4:3.
Ngmekera cheldecheduch er a Biblia a lengesukau obo molilt el kirel a tekoi er a tansiobi?
“Me tial ongedei er a klebesei e ng mle tansiobi er a Farao, me ng rirellii a klou el blengur el kirir tirkel rokui el ngarbab el chad el ngar eungel; e ultebedii er a kelebus a chad er a oitelel a bilong ma merreder er omeruul el blauang e ngilititerir el mor mederir a re ngarbab el chad el ngar eungel. E liluut el nguu a chad er a oitelel a bilong el mor a urerel; e ngdi ng kilebsii a merreder er omeruul el blauang.”—Gen. 40:20-22.
“Ng mlar ngii a mur er a Herodes ma ngelekel a Herodias el redil a milloik er mederir a rokui el chad. A Herodes a kmal mlo ungil a rengul me ng dilu er ngii el kmo, ‘Ak ulsiich a tekingek el kmo ak mo meskau a ngii di le ngerang el bo molengit er ngii!’ Ng uleltirakl a tekingel a delal e ullengit er a Herodes el kmo, ‘Mlia bdelul a Johanes el Chad er a Techolb er tial belatong e beskak er chelechang!’ Misei e ng dilu me te mo nguu a bdelul a Johanes er a kelebus.”—Mt. 14:6-8, 10.
Ngera me ngsoam loltirakl a ulekrael er a remechuodel?
“Morrenges er a re mengetekliu e moltirakl a tekingir. Ng diak lolengull el omecheliu er kemiu ele te mo mesaod er tir er a Dios el kiriu. Me mrelleterir me ledeu a rengrir el meruul er a urerir, ele ng diak bo le klungioliu a lsekum ng mekngit a rengrir.”—Heb. 13:17.
Ngera me ngklou a ultutelel el kirem kau me a telungalek er kau el blechoel mengoit a taem el menguiu e mesuub er a Biblia?
“Ng bai semeriar er a llechul a RUBAK, me ng mesuub er ngii er a llomes ma klebesei. Ingii a mo ua kerrekar el dechor er a tkul omoachel; el ourodech a le belsechel el ourodech; ma llel a diak le moalech. Ng di mo ungil er a ikel bek el loruul.”—Psa. 1:2, 3.
Ngera me ngsoam el mora miting e teloi er ngii?
“Ak mo ouchais er a re chedak er a ikel bla mruul; ak mo oldanges er kau el ngar ongdibel.”—Psa. 22:22.
“Bo de kaukerreu e de kaingeseu el olecholt er a bltikerreng e doruul a ungil. E lak dongoit a ongdibel er kid el ua blekerdelir a re bebil er a re chad, e bai le mengal mo blak a rengud el kasisiich er chelechal domes er sel Sils er a Rubak el olekedang.”—Heb. 10:24, 25.
Ngera kot el klou a ultutelel el ureor el lebilskid a Jesus el kired el meruul er ngii?
“Me chelechang e morael el mor a bek el bedengir a re chad er ker me ker e moruul er tir el mo obengkek, e molecholb er tir . . . e molisechakl er tir me bo loltirakl a ikel rokui el bla kdu er kemiu.”—Mt. 28:19, 20.
Sel dolenget el mora ureor er a Renged me a lechub e kede olengeseu er a rudam me a rudos er kid, e ngera el blekeradel a odeuir a rengul a Jehovah?
“Mongull er a RUBAK el okiu omelenget el ikel kot el ungil.”—Osi. 3:9.
“Ma ta ma tal chad lolengeseu el oltirakl er a telbilel a rengul, e lak lomai er a rengul el ua ia le mlorimel; ele Dios a soal ngikel ungil a rengul e olengeseu.”—2 Ko. 9:7.
Ngera el ringel a bo lechelebangel a Rekristiano?
“Te ngeltengat a re modechelakl ele te meruul a soal a Dios; ele te mediukes er a Rengedel a Dios! Kom ngeltengat a loltuub er kemiu a re chad e loldechelakl er kemiu e lolekoi a bek el mekngit el blulak el kiriu ele uchul e kemiu el oltirakl er ngak. Bo lungil e ledeu a rengmiu, ele klou el omeksulliu a kldmokl er a eanged el kiriu. A re profet el mle chad er uche er kemiu a dirrek el ble le ua ise er tir.”—Mt. 5:10-12.
Ngera me ngkmal ileakl el techall a obo metecholb el ta er a Sioning er a Jehovah?
“Ngak a kloklem e RUBAK el Dios . . . isei a uchul ma tekingem a milekekii a renguk er a deurreng ma klengeltengat.”—Jer. 15:16.