Reference el kirel a Subeled er a Miting er a Klengar me a Omesiunged
July 5-11
MEKREOS EL TEKOI EL NGAR ER A BIBLIA | DUTERONOMI 11-12
“Rolel e a Jehovah a Soal a Dongull er Ngii”
it-2 1007 par. 4
Klengar
Mesiou el Oba Klengar er Kid el Rokir. A “klengar” a melutk el kirel a rokui el tekoi er a chad. Me nguaisei engdi bebil bades a mengelechel er kid el mo osiik, e mo betik a rengud e mesiou er a Dios el ‘oba rengud el rokir me a klengar er kid el rokir.’ (Dut 4:29, NW; 11:13, 18) E a Duteronomi 6:5 a kuk melekoi el kmo: “Bo le betik a rengum er a RUBAK el Dios er kau er a rengum el rokir ma klengar er kau el rokir ma klisichem el rokir.” A Jesus a dilu el kmo ngkired el mesiou er a Dios loba klengar me a klisiched el rokir me a dirrek el ‘uldesued el rokir.’ (Mk 12:30; Lk 10:27) Me a ker el duubech a kmo: Ngera uchul me kede omasech aika el bebil er a tekoi a lsekum aika uldimukl er a klengar er a chad el rokir? Ngsebeched el omekesiu er ngii el uai tiang: A chad a sebechel loterur a klengar er ngii el mo mesiungel a tang. Ngika mocha kloklel e chederedellel a mastang er ngii. Me nguaisei engdi ngsebechel diak loba rengul el rokir el mesiou er ngii e diak lebora tkurrebab el klisichel e loba uldesuel el rokir el meruul a tekoi el mo odeuir a rengul a mastang er ngii. (Momekesiu er a Efe 6:5; Kol 3:22.) Sei a uchul me te omasech aika el bebil me bo deblechoel el melatk el ngar omesiunged el mora Dios, el ngii a bla detengetengii a klengar er kid el mo er ngii, me a dirrek el Ngelekel, el ngike el tilengetengii a klengar er ngii el olubet el kired. Me sel dosiou er ngii ‘loba klengar er kid el rokir’ e nguldimukl er a rokui el tekoi, el ngii a bedenged, klisiched, uldesued, me a rengud.—Momekesiu er a Mt 5:28-30; Lk 21:34-36; Efe 6:6-9; Fil 3:19; Kol 3:23, 24.
it-1 84 par. 3
Olengetongel
A rechad er a Israel a mle kirir el tomall a rokui el olengetongel el chelsechusem er a klsuul omengull me a dirrek aike el btangch me a chelsakl el bad el mle uldimukl er ngii. (Exo 34:13; Dut 7:5, 6; 12:1-3) Ngdimlak el kirir el meruul chouaika el omekedecheraol me a lechub e lolenget er a rengelekir er a ngau el ua rechad er a Kanaan. (Dut 12:30, 31; 16:21) A rechad er a Israel a di mle chimo olengetongel er tir er a omengull, e tia ngar sel basio el bo lengiltii a Jehovah. (Dut 12:2-6, 13, 14, 27; te diak el ua rechad er a Babilon el mle 180 a olengetongel er tir el kirel a chedrir er a Ishtar.) A Jehovah a kot e ngdilu er tir er a uriul er a leiuul er a Omoachel Jordan el mo rullii a olengetongel er a Rois Ebal. (Dut 27:4-8) Tia le bilekedecherur a Josua el di bad el dimlak lolab a dongu el deel el meruul er ngii. (Jos 8:30-32) A uriul er a lebingii a Beluu er a Nglat, e a klebliil er a Ruben me a Gad me a tedobech er a klebliil er a Manase milekedecherur a olengetongel er bita er a Jordan. Tia mlo uchul me tirke el bebil er a klebliil a mlo sorir el oumekemad er tir. Engdi mlo obeketakl el kmo tia el olengetongel a dimlak el lolechotel a klsuul omengull e ngbai te milekedecherur el olechotel a kmo te oba blakerreng el mora Jehovah, el ngii a di ta el mera el Dios.—Jos 22:10-34.
Morriter er a Tekingel a Dios
it-1 925-926
Rois Gerisim
Ngar cheungel a ulekrael er a Josua e aike el rokui el klebliil er a Israel a mlo kldibel er a Rois Gerisim me a Ebal er a uriul er a lenguu a Ai, el otirakl a tekingel a Moses. Ngar isei e a rechad a ulerrenges a omengiuel a tekingel a Dios. A lsekum te mo olengesenges er a Jehovah e te mo mukngeltengat e a lsekum te diak lolengesenges e te mo medebeakl. Me a klebliil er a Simeon, Levi, Juda, Isakar, Josef, me a Benjamin a dilechor er medal a Rois Gerisim. A re Levait me a Blil a Telbiil a mlara dellas e tirke el bebil er a klebliil a dilechor er medal a Rois Ebal. (Dut 11:29, 30; 27:11-13; Jos 8:28-35) Me tirke el dilechor er medal a Rois Gerisim a ulenger el kirel aike el klengeltengat el milechuiu e tirke el dilechor er medal a Rois Ebal a ulenger el kirel aike el delebeakl el milechuiu. Me alta te kmo a klengeltengat a milechuiu el bedul a Rois Gerisim le ngii el klebokel e mellekulek e a delebeakl a milechuiu el bedul a Rois Ebal le ngii el di bad e medideriik, engdi Biblia diak omesodel el kirel tia el tekoi. A Llach a milechuiu er “mederir a rokui el chad er a Israel el uldimukl er a redil, ma re ngalek, ma re chad er a ngodech el beluu el kiliei el obengterir.” (Jos 8:35) Me a rokui el chad el dilechor er medal a Rois Gerisim me a Ebal a mle sebechir remenges aike el rokui el milechuiu. Tia mle uaisei e le tekoi el milechuiu er tia el basio a mle sebechel remurt er a eolt el mora rokui el chad.
July 12-18
MEKREOS EL TEKOI EL NGAR ER A BIBLIA | DUTERONOMI 13-15
“Rolel e a Llach a Ulechotii a Ulekerreuil a Jehovah el Kirir a Remechebuul”
it-2 1110 par. 3
Ongeltacher
Ngmla er ngii a lmuut el ta er a ongeltacher el lurruul er ngii er a bek el rak. Tia ngodech er sel ongeltacher el di mora re Levait. Tia luluusbech er ngii a rechad er a Israel sel bo lekldibel el kirel aike el chedaol sils el mla er ngii er a Jerusalem. A lsekum e a chad a mle kiei er cheroid e ngmle sebechel loterau aika el ongeltacher er a dellemelel e ngmai a udoud. E aika el ludoud a luluusbech el mesiou er ngii me a telungalek er ngii e dirrek el kirel a deuil a rengrir el ngar aika el chedaol kldibel er tir er a Jerusalem. (Dut 12:4-7, 11, 17, 18; 14:22-27) E a ulebengelel a bek el ongedei el rak e tiakid el ongeltacher a mileketmokl el kirir a re Levait, rechad er a ngodech el beluu, remelakl dil, me a rediak a demerir el ngalek el mlara delongelir.—Dut 14:28, 29; 26:12.
it-2 833
Rak er a Ulengull
A rak er a Ulengull a mle okedongall el “rak er a ngubet [hash·shemit·tahʹ].” (Dut 15:9; 31:10) Tiakid el rak e a chutem a mlara ulengull el diak a merutech er ngii. (Exo 23:11) Ngdirrek a rechad el mle blals a mlengubet er a belsir. Tia mle “ngubet el kirel a Jehovah” el kebkall el mo er ngii. Ngkakerous a uldesuir a rechad el kirel a belkul tia el tekoi. A rebebil a kmo tia diak lebelkul a kmo ngmla mesuld a belsel a chad, ngbai diak longeriil er a ta er ngii le ngdiak a kerrekerengel er tiakid el rak me nguaisei engdi ngsebechel mengeriil er a chad er a ngodech el beluu. (Dut 15:1-3, NW) A rebebil Rabbi a kmo ngmesuld a belsel a chad luluusbech lolengeseu er a remechebuul engdi a chad el blals el kirel a siobai a kuk ngodech. Te kmo ngar er a chelsel aike el kot el dart el rak e a Hillel a kiltmeklii a rolel e a chad a sebechel mora kort e rullii a babilengel me a chad el meleng a kloklel a diak a rolel e lemesuld a blsel.—The Pentateuch and Haftorahs, edited by J. Hertz, London, 1972, er a 811 me a 812 el llel.
it-2 978 par. 6
Sibai
Llach el kirel a mastang me a sibai er ngii. A chad er a Israel el sibai a mle ngodech a blekeradel el mo er ngii er a sibai el chad er a ngodech el beluu. A chad er a ngodech el beluu el sibai a mle kloklel a mastang er ngii e mle sebechel moiuul el mora ngelekel el sechal (Lev 25:44-46), me nguaisei engdi a sibai el chad er a Israel a mlo mimokl er a ongeuid er a rak er a klsibai me a lechub e ngrak er a Ilmokl, e tia di mo ior er a kmo ngera er aika el rak a kot el mei. E a omerellir el mora chad er a Hebru el sibai a kirel ua omerellir el mora lengiil el chad. (Exo 21:2; Lev 25:10; Dut 15:12) A chad er a Hebru el di ngii loterur el mora chad er a ngodech el beluu a sebechel lmuut el lobechar el mo mimokl er a ngii di el taem. Ngsebechel di ngii el omechar er ngii me a lechub a ta er ngii a sebechel lmuut el mecherar er a uriul er a lemoterau. A cheral a di mo oltirakl er a ildisel a rak el medechel el mo er sel ongeuid er a rak er a klsibai me a lechub e ngrak er a Ilmokl. (Lev 25:47-52; Dut 15:12) A mastang sel lengebetii a sibai el chad er a Hebru er a klsibai, e ngkirel ngar ngii a lebsang sel lorael el ngosuir el mechelii a klengar er ngii. (Dut 15:13-15) A lsekum e ngmle bechiil er sel taem er a lebo el sibai e a bechil obengkel sel lorael. Engdi a lsekum a mastang er ngii a milsa bechil (el chad er a ngodech el beluu el ngii a diak el sebechel el mo mimokl er a klsibai) e a bechil me a rengalek a melemolem el kloklel a mastang er ngii. Ngar er a chelsel choua itiakid el blekeradel e a sibai a sebechel ngiltii el mo melemolem el sibil a mastang er ngii. Ngmo obsibs a dingal er a chelseklel a tuangel lolechotel a kmo ngmo sibil el mora kodellel.—Exo 21:2-6; Dut 15:16, 17.
Morriter er a Tekingel a Dios
w06 4/1 31
A Ker el Mla er a Remenguiu
Ngera kede suubii er a llach el ngar er a Exodus 23:19 el kmo: “Kele molengoes a ngelekel a kaming ma lechub e ng ngelekel a sib er osechel a tul a delal”?
Tia el ulekrael el ngar er a Llach er a Moses el debetik er ngii el edei el taem er a Biblia a ngosukid el mo oba omereng el saul el kirel a Jehovah el melemalt, chubechub, e medemedemek. Ngdirrek lochotii el kmo a Jehovah kmal mederdirk a rengul er a klsuul omengull.—Exodus 34:26; Duteronomi 14:21.
A omelengoes el sib me a lechub e ngngii di el charm er a osechel a tul a delal a kmal diak loltirakl a rolel e a Jehovah a mileob a charm. A Dios a milebii a osechel a tul a delal a charm el mo melisiich e olengeseu er ngii el mukeroul. A chad el melengoes a charm er a osechel a tul a delal a di ua lolekoi a ta el chellimosk el kmo, “ngdiak lolechotel a omengull el kirel a deleuill el Dios a mla kutmeklii er a delongelel a chedil me a ngelekel.”
Me a lmuut kung, a rebebil a kmo a omelengoes el charm er a osechel a tul a delal a lurruul er ngii el mo omekdubech a chull. A lsekum tia mle klemerang, e tia el llach a ulemekerreu er a rechad er a Israel er a rasechebeab el omeruul lurruul aike el beluu el mle iliuekl er tir el mle chelsechusem er a klsuul omengull. A Llach er a Moses a dilu el kmo a rechad er a Israel a kmal diak el kirir el mo oltirakl a siukang er aika el beluu.—Levitikus 20:23.
Ngar tia el llach e kede dirrek el mesa el kmo a Jehovah a kmal chubechubechad. A Llach a kmal mle betok a kmeed el osisiu el tekoi er ngii el ulemekerreu a charm e dirrek el ulekebai a tekoi el omtok a rolel a Jehovah a ulemeob a charm. El ua tiang, a Llach a kmo ngdiak el kirir el melenget a charm el dirkak bo el euid el klebesei lobengkel a delal, ngdiak el kirir el melenget a charm me a delal er a osisiu el sils, e diak el kirir el nguu a chedil me a ngisel me a lechub e ngngelekel.—Levitikus 22:27, 28; Duteronomi 22:6, 7.
Me ngbleketakl el kmo a Llach a dimlak di lomasech a betok el tekoi el mle sebechir me a diak el sebechir el meruul. A omellach er ngii a ngosukid el mo oba osengel a Jehovah e mo olecholt a blekerdelel.—Psalm 19:7-11.
July 19-25
MEKREOS EL TEKOI EL NGAR ER A BIBLIA | DUTERONOMI 16-18
“Omellach el Kirel a Bo Demelemalt el Oukerrekeriil”
it-1 343 par. 5
Meiko
A rechad el mengebirukel e diak loltirakl a llach a lulemekesiu er tir el ua rechad el meiko, me a uchul me ngbetok a Llach el oltngakl a tekoi er a omengeluch me a omengetukel, e le aika el tekoi a sebechel rullii a judge el mo meiko er a tekoi er a llemalt el uchul e ngdiak bo lotireklii a llemalt. “Omengeluch a rulleterir a re chad el mo diak lesa llemalt.” (Exo 23:8) “Sengk er omengeluch a odeng a rengrir a re mellomes.” (Dut 16:19) Me a lodengei me a lak, me a sengk a di ngar ngii a lerellii er a melemalt a omerellel el judge. A llechul a Dios a diak di lolekoi el kirel a tekoi er a omengeluch ngdirrek el mesaod el kirel a lak bo demekesuseu er aike el uldasu me a omeruul el ngar ngii el kmo: “Lak molab el mor a re mechebuul, ma lechub e medakt er a re meteet.” (Lev 19:15) Me a judge a diak el kirel mekesuseu er a orrimel me a lechub e nguldasu me a omeruul el ngar ngii e bo loltirakl er a rechad, e lolab el mora chebuul e bo lemekngit er a kuk tang e le ngii el merau.—Exo 23:2, 3.
it-2 511 par. 7
Ochur
Terung. Kede blechoel mesa tia el ochur er a rolel a tekoi er a llach. A reteru el sioning el ta tekingir a klou a klisichel. A reteru me a lechub e te tedei el sioning a mle kirir el oterekeklii a tekoi er mederir a re judge. A ongdibel er a Rekristiano a dirrek el oltirakl er tia el blekeradel. (Dut 17:6; 19:15; Mt 18:16; 2Ko 13:1; 1Ti 5:19; Heb 10:28) A Dios a dirrek el uleltirakl er tia el omellach er a lodersii a Ngelekel el mo Osebelir a rechad. A Jesus a dilu el kmo: “Ng llechukl er a Llach er kemiu el kmo sel bo le ta tekingir a re teru el ocholt, e ng merang a lolekoi. Ng di ngak el olecholt er ngak, ma Chedam el uleldurech er ngak me ng dirrek el olecholt er ngak.”—Jn 8:17, 18.
it-2 685 par. 6
Prist
A reprist a mla er ngii a ileakl el techellir el mesaod a llechul a Dios e mla er ngii a klou el ngerechelir er a rolel a kerrekeriil er a Israel. Ngar er aike el beluu el lemukngerachel er ngii e te ullengeseu er a rechad er a kerrekeriil. Te dirrek el uluureor lobengterir a rechad er a kerrekeriil er aike el meringel er tir a mesaod e diak el sebechir el di tir el sumechokl. (Dut 17:8, 9) A reprist a dirrek el mle kirir el teloi er a remechuodel er a beluu el mesmechokl er a koadelchad el dimlak a chad el medengei el kmo ngtecha tilemellii, me bo el sebechir el oterekeklii el kmo a beluu a diak bo el chelsechusem er a rsechel. (Dut 21:1, 2, 5) E a lsekum a bechecherirs el bechiil el sechal a otelecheklii a bechil er a laokreng e ngmle kirel nguu el mora chedaol tento. Seikid e a prist a mo rullii sel tekoi el kirir a remla motelechakl er a rebecherir me bo lomeketakl er ngii a Jehovah el kmo ngika el redil ngmekngit me a lechub e ngdiak. (Ule 5:11-31) A rokui el kerrekeriil er a reprist me a retelutk el chad er a kerrekeriil a mle kirir el mengull. Ngike el diak loltirakl me a lechub e longull a kerrekerilir a mo okodall.—Ule 15:30; Dut 17:10-13.
Morriter er a Tekingel a Dios
it-1 787
Modik
Ngar cheungel a Llach, e ngmle kirel ngar ngii a ocholt er a reteru el sioning a lsekum e a chad el rirellii a tellemall a mo okodall. (Dut 19:15) Tirka el sioning a mle kirir el mo kot el mo metechii er a bad a chad el rirellii a tellemall. (Dut 17:7) Tia mo olecholt er a blakerreng er tir er a llechul a Dios me a dirrek el ongdibel er a Israel a melemolem el klikiid. Ngdirrek el mo uchul me a chad el sioning a diak bo lomulak e dirrek el mo kerekikl a tekingel.
July 26–August 1
MEKREOS EL TEKOI EL NGAR ER A BIBLIA | DUTERONOMI 19-21
“A Klengar er a Chad a Mekreos er Osengel a Jehovah”
Moukerebai a Blekerdelel a Jehovah el Llemalt me a Klechubechub
4 A Jehovah a kiltmokl a elolem el beluu er osebechakl me bo lsebechel beot er a chad el chemiis el mo er ngii. Ngdilu er a rechad er a Israel me te ngmilt a kldei el beluu er a bek el tkul a Jordan. E ngera uchul? Seikid e ngmo sebechel ngike el chemiis el mo beot er ngii el di mereched el mo soiseb er ta er ngii el beluu. (Ulecherangel 35:11-14) E aike el rael er ngii a mle kirel blechoel lungil kltmokl. (Duteronomi 19:3) A doltirakl a siukang er a rechad er a Judea, e ngmla er ngii a olangch el ngar a tkul a rael el lolengeseu er tirke el chiliis me ngsebechir el beot el metik aika el beluu. Me ngii el mla er ngii aika el beluu er osebechakl er a beluu er a Israel a uchul, me a chad er a Israel el dimlak el durengul e mekodir a chad a diak bo losiik a osebechakl er a ngodech el beluu, el mo uchul e ngmekesuseu el mo mengull a klsuul el chelid.
Moukerebai a Blekerdelel a Jehovah el Llemalt me a Klechubechub
9 A ta er a ngarbab luchul me ngmlo er ngii aike el beluu er osebechakl a mo omekerreu er a rechad er a Israel me lak a chad el mo chelsechusem er a rsechel a ta er a chad el diak a kngtil. (Duteronomi 19:10) A Jehovah a kot el betik a rengul er a klengar, e dirrek el kmal ouketui er a koadelchad. (Osisechakl 6:16, 17) Me ngii el kmal chedaol Dios, a uchul me ngdiak lsebechel lochebir osengel er a koadelchad el mo lmuut er a chad el dimlak el durengul lomekoad. Me ngmera el tekoi, ngsebechel a chad el dimlak el durengul lomekoad el nguu a klechubechub er a Dios. Engdi a kot e ngkirel el mo smodii a blekerdelel el mora remechuodel. Me a lsekum a remechuodel a mo tirterii el kmo ngmera el dimlak el durengul, e seikid e ngika el chiliis el chad a melemolem el kiei er a chelsel a beluu er osebechakl el mo lmuut er a lemad a ngarbab el prist. Me ngklou a techellel ngii el chad el mo melemolem el kiei er a beluu er osebechakl el mo lmuut er a ulebongel er a klengar er ngii. Tia el mla meketmokl el tekoi a ulemeklatk er a rokui el chad er a Israel el kmo a klengar a kmal mekreos. Me ngmle kirir el rokui el kerekikl me lak a ta er tir el mo uchul e ngmo ocherur a kodall a ta er chad, me bo lsebechir el odengesii ngika el Di Ta el uchul a klengar.
it-1 344
Rasech
A chad a kirel loldeu a rengul er a klengar el Dios a mla msang. A ngii di el chad el nguu a klengar er a chad a mo onger er a Dios el kirel. Tia el tekoi a desa er a tekingel a Dios el mora Kain el kmo: “A rsechel ochellem a oldiu el ngar a chutem el mer ngak el soal melaitechei.” (Gen 4:10) Mo lmuut er a chad louketui er a ta er ngii e oureng el kmo ulekum e ngmad, me a lechub e ngmelekoi a mekngit me a lechub ngblulak el kirel, el sebechel mo uchul a temellel, a mora klengit e mo chelsechusem er a rsechel ngika el chad.—Lev 19:16; Dut 19:18-21; 1Jn 3:15.
Morriter er a Tekingel a Dios
it-1 518 par. 1
Kort, Kerrekeriil
Te mirruul a kerrekeriil er bita er a siseball er a beluu. (Dut 16:18; 21:19; 22:15, 24; 25:7; Rut 4:1) Tia sel medal a mekesekesel a siseball er a chelsel a mats. Aika el basio a blo lekldibel a rechad er ngii e te menguiu er a Llach e ouchais er tir aike el kirir el meruul. (Neh 8:1-3) Ngmle beot er tir a metik er a rechad el sioning er a tekoi el dilubech el ua oterullel a chutem me a lmuut el bebil, e le rechad a me soiseb e mo tuobed er a beluu er a bek el sils. Ngdirrek el kerrekeriil a meketmokl er mederir a rebetok me tia rulleterir a re judge el mo kerekikl el meruul er a kerrekeriil er a melemalt el rolel. Ngmla er ngii a basio er bita er a siseball el ble ledengchokl er ngii a re judge er a beluu. (Job 29:7) A Samuel a mirrael el meliuekl el mora Bethel, Gilgal, Mispa, me a belual er a Rama el “uluukerrekeriil.”—1Sa 7:16, 17.
August 2-8
MEKREOS EL TEKOI EL NGAR ER A BIBLIA | DUTERONOMI 22-23
“Rolel e a Llach a Ulechotii a Ulekerreuil a Jehovah el Kirel a Charm”
it-1 375-376
Berraod
A charm a blechoel luluusbech el oltekau a berraod er a ngar er a mong el taem. A rechad er a Israel a ledilu er tir el kmo a lsekum e te mesa chermel a chad louketui er tir el ulitech er a telechull el ngar er a ulkel e ngdiak el kirir el mecherei. Ngme kirir el “ngosuir el okisii.” (Exo 23:5) A ildisel a klalo el sebechel oltekau a okedongall el berraod, el ua “berraod el kirel a teblo el mule.”—2Ki 5:17, NW.
it-1 621 par. 1
Duteronomi
Ngdirrek el sebeched el mesa el ngar er a babier er a Duteronomi el kmo ngmle kirir el omekerreu a charm. A rechad er a Israel a dimlak el kirir el melai er a charm el suebek el mengaet er a lukel, e le ngika omekerreu er a rengelekel me ngdiak el sebechel el chemiis. Ngmle kirir el mecherei me ngmerael e tir a sebechir el ngmai a ngelekel me a lechub e ngngisel. Seikid e a chedil a sebechel lmuut el mo er ngii a rengelekel. (Dut 22:6, 7) A chad er a sers a dimlak el kirel loldak er a kerbou er a charm el mechitechut er ngii. (22:10) Ngdimlak el kirir el melemosem er a ngerel a kerbou sel lorusech a grain. Tia uaisei me lak bo lemeringel loureor e lolsengerenger alta kall a kmeed er ngii.—25:4.
“Lako Mobenterir ar Diak Loumerang el Ngara Tal Ongelungel”
SEL domes er tiang, e a rakuda ma sechal el kerebou el dmak el mesib a kora kmal metacherbesrir. E le tia el ongelungel el longol er ngii el terung—a kirel el di mo er a charm el osisiu a meklungir ma klisichir—a remuul aika el charm el kmal mo chuarm. Ma Dios a ulechotii el kmo ngdirrek el kerekikl er a bedengel a charm el ousbech el oureor, er a lolekoi er a rechad er a Israel el kmo: “Ngdiak moruul er a sechal el kerebou ma roba el mo dmak el mesib a sers.” (Duteronomi 22:10) A osisiu el omellach a dirrek el mo er a sechal el kerebou ma rakuda.
Nguaisei, a chad er a sers a diak lomekcharm er a cheremel. Engdi lsekum ngdiak a teblo el cheremel el sechal el kerebou, e ngmocha kirel el omak a teblo el charm el ngar er ngii er ngii. Me nguaisei, ngike el chad er a sers el kiliei er a 18 el dart el rak el domes er ngii er tia el siasing a mlo uaisei er a cheremel. E le ngkakerous a meklungir ma berredir, me ngike el mechitechut el charm a mo meringel el oltirakl, me ngike el mesisiich a kuk mo klou el loberaod a urerel.
Morriter er a Tekingel a Dios
it-1 600
Blals, Chad el Blals
Ngar er a beluu er a Israel er a irechar e a chad a mo blals le ngii el duubech a chelebuul. Ngmle klengiterreng a lsekum a chad er a Israel a mo blals e le ngika mocha sibil a chad el lulleng er ngii. (Osi 22:7) Me a rechedal a Dios a mle kirir el mo bekururau a lsekum a rebebil er tir el chad er a Israel a mlo meleng er tir, e diak lolai olengil a oleng. (Exo 22:25; Dut 15:7, 8; Psa 37:26; 112:5) Me nguaisei engdi ngmle sebechir el melai olengil a lengiil el klalo er a rechad er a ngodech el beluu. (Dut 23:20) A Rechijudea el mesaod a tekoi a kmo te mle sebechir el meruul el uaisei el mora rechad er a ngodech el beluu e le tir el mle blechoel el meleng el kirel a siobai, el dimlak el chelebuul a uchul. A rechad er a ngodech el beluu a dimlak lekiei er a Israel el meketeket le te mle chad er oteruul el klalo. Sei a uchul me ngmle sebechir el mengerechir er tir a cheral a tekoi el loleng, e le tir me te dirrek el melai a cheral a klalo loleng er tir.
August 9-15
MEKREOS EL TEKOI EL NGAR ER A BIBLIA | DUTERONOMI 24-26
“Rolel e a Llach a Ulechotii a Ulekerreuil a Jehovah el Kirir a Redil”
it-2 1196 par. 4
Redil
Mo lmuut er a llach el kirel a mekemad me ngulemekerreu er a bechiil el redil me a sechal e le sechal a dimlak lebora mekemad er a kot el rak er a chebechiielir. Tia milsterir a techall el moungalek, el ngii el tekoi a mo mengelaod er a redil sel lebora mekemad a bechil me a lechub a lsekum e ngmad er a mekemad.—Dut 20:7; 24:5.
it-1 963 par. 2
Mengudel a Mlo Medechel
Kede medengei el kmo tia el blekeradel el lekiltmeklii a Jehovah a melisiich er a rechad el mo olecholt er a blekeruraurreng, e mo melatk er a rebebil, e mo ultuil er a Jehovah el mo omekngeltengat er tir. Me nguaisei engdi tia kmal diak lolisiich a saik. Ngomeketakl er a tekingel a David el kmo: “Kmal dirkak kisa tal ungil chad el mechoit er a RUBAK, ma lechub e a re ngelekel di lolengetngit a kall.” (Psa 37:25) Me a remechebuul a lsekum te blak a rengrir el oureor e te kmal diak bo lolsengerenger, me a rengelekir a kmal diak bo lolengetngit a kall loeak a klechubechub el mocholt er a Llach.
w11 3/1 23
Ke Medengei el Kmo Ngerang?
Ngar er a Israel er a irechar e a lsekum a chad a mad el diak a ngelekel el sechal e a ochellel a kirel mo obengkel a bechil me lebo er ngii a ngelekel el melemolem er a klengelakel er ngii. (Genesis 38:8) Tia el blekeradel a mlo uldimukl er a Llach er a Moses. (Duteronomi 25:5, 6) A omerellel a Boas el desa er a babier er a Ruth a ochotii el kmo tia el tekoi a dirrek el mlora rechedal a sechal a lsekum a ruchellel a dirrek el mla mad.—Ruth 1:3, 4; 2:19, 20; 4:1-6.
Olechotel a kmo tia el blekeradel a dirrek el mla er ngii er a taem er a Jesus a desa er a tekingir a Resadusi el ngar er a Markus 12:20-22. A Flavius Josephus el milsuub a reksi er a Rechijudea er a chelsel a eru el dart el rak a kmo, tia el tekoi a dimlak di longeluolu er a klengelakel er a chad e ngdirrek el uchul me a chutem a dimla er a telungalek er ngii el uchul a ulekerreu el mora bechil el mla mo melakl el dil. Seikid el taem e a bechiil el redil a dimlak a klisichel er a chetemel a bechil. Me nguaisei engdi a ngalek el mechell loeak a ochellel a uchul me a chutem a melemolem el ngar er a ngklel e melemolem lobengkel a bechil.
Morriter er a Tekingel a Dios
it-1 640 par. 5
Dertel a Chebechiil
Babier er a Dertel a Chebechiil. Me ngdiak el kired lomdasu el kmo aike el tekoi el lurruul er a uriul a belkul a kmo a Llach er a Moses a rirellii el mo beot er a chad er a Israel el merort er a chebechiielel. Ngar ngii a mle kirel ruoll a lsekum e ngmo merort er a chebechiielel. Ngmle kirel ‘luchesii a babier er a dertel a chebechiil e nguu el msang.’ Ngmle kirel a bechiil el sechal el merort er a chebechiielel el nguu el “msang e sumesmechii.” (Dut 24:1) Me alta Bades a diak a lmuut el komakai lomesodel a omerort el chebechiil engdi ngmle kirir el mengedecheduch er a remechuodel el tir a mo melasem el mengedecheduch er tir el mesumech er tia el tekoi. A taem longoit er ngii el meruul er a babier er a dertel a chebechiil e meruul er ngii el mo tekoi a milsa techall a sechal el mo ngodechii a uldesuel. Ngkirel ngar ngii a ungil luchul a dertel a chebechiil, e a lsekum te oltirakl aike el rolel e ngmeketmokl a dertel a chebechiil e ngmo uchul me ngdiak bo le ngii di lorort a chebechiielir. Ngdirrek el mo mukerreu a bechiil el redil. A Bades a diak louchais aike el llechukl er a “babier er a dertel a chebechiil.”
August 16-22
MEKREOS EL TEKOI EL NGAR ER A BIBLIA | DUTERONOMI 27-28
“Lekor Kemiu a Ikal Rokui el Klengeltengat”
w10 12/1 27 par. 18
Ngmai a Klengeltengat el Okiu a King el Ngii a Mukrael er a Oureor el Klisichel a Jehovah!
18 A dorrenges er a Jehovah e nguldimukl er a desichedekl er a rengud a Tekingel, me a dirrek aike el uleklatk me a ulekrael el lomeskid er a bek el blsechel. (Matteus 24:45) Ngdirrek el belkul a kmo ngkmal kired el olengesenges er a Dios me a Ngelekel. A Jesus a dilu el kmo: “Ngdiak el tirikel rokui el dmu er ngak el kmo ‘Rubak, Rubak,’ a mo soiseb ra rengedel a eanged, ngdi tirikel meruul a soal a Demak el ngara eanged a mo soiseb.” (Matteus 7:21) A dorrenges er a Jehovah e ngbelkul a kmo a chad a kirel el kongei el mo chedal a ongdibel er a Rekristiano, el ngii el Jehovah a mla toketekii, e mla ‘mesterir a rechad a ngat,’ el tir a remechuodel er a ongdibel er ngii.—Efesus 4:8.
A Klengeltengat er a Jehovah Ngmo Ngoikau?
2 A verb er a tekoi er a Hebru el ngar er a Duteronomi 28:2 a olecholt a omeruul el di melemolem el oureor. A rechedal a Jehovah a diak el di lorrenges er ngii er a bebil er a taem; e ngbai kirir el melemolem el orrenges er ngii er a klengar er tir el rokir. Me seikid a mo uchul e a klengeltengat er a Dios a mo ngoititerir. A verb er a tekoi er a Hebru el uliuid el “ngoikau” a melutk er a tekoi el kirel a omdechem er a charm el belkul a blechoel el kmo “oldekedek” ma lechub “mo melai.”
w10 9/1 10 par. 4
Dosiik a Klengeltengat er a Jehovah
4 Ngera el rolel a blekongesenges a mle kirir a rechad er a Israel el oltirakl er ngii? A Llechul a Dios a mileketeklii el kmo ngsoal a remesiungel a losiou er ngii el oba “ungilreng ma deurreng.” (Monguiu er a Duteronomi 28:45-47.) A Jehovah a rredemelel a nguu a cherrungel el blekongesenges er kid el belkul a kmo kede ngiltii el mo oltirakl a llechul, el ngii a kuk ngodech er sel blekongesenges el olecholt er ngii a charm me a remengelengalek el reng. (Markus 1:27; Jakobus 3:3) A mera el blekongesenges el mo er a Dios a olechotel a bltikerreng. Tia el blekeradel a medangch el oeak a deurreng el ngii a uchetemel a klaumerang er a chad el kirel a llechul a Jehovah, el ngii el llechul a diak el omekberaod, e dirrek el “tirikel osiik er [Ngii] a le besterir chomeksulir.”—Hebru 11:6; 1 Johanes 5:3.
Morriter er a Tekingel a Dios
it-1 360
Olengchelel a Oliochel
Ngmle mekull er a llach a lolukl er a sment el olechotel a oliochel er a ta er a chad. (Dut 19:14; dirrek el momes er a Osi 22:28.) Ngmle delebeakl ngike el “melukl a sment er a chetemel a ngar bita er ngii.” (Dut 27:17) A rechad louchutem a mle ultuil er a dbechel a chetemir, me a melukl er a olechotel a oliochel er a ta er ngii a melai aike el uchul a siungel a ta er ngii. A chad el mirruul er tia el tekoi a merechorech. (Job 24:2) Me nguaisei engdi te mla er ngii a rechad el meruul er tia el tekoi. A remengeteklel a Juda er a taem er a Hosea a lulemekesiu er tir el mora rechad el melukl a sment er oliochel er a ta er a chad.—Hos 5:10.
August 23-29
MEKREOS EL TEKOI EL NGAR ER A BIBLIA | DUTERONOMI 29-30
“Ngdiak Lemeringel a Dosiou er a Jehovah”
w09 11/1 31 par. 2
A Jehovah a Meskid a Omelilt
Ngmeringel er kid el mo medengei e meruul er a soal a Dios? A Moses a kmo: “A llach el kumeskemiu er chelechal sils a diak le sal meringel ma lechub e le cheroid er kemiu.” (11 el kekerei el bades) A Jehovah a diak lolengit er kid el mo meruul a tekoi el diak el sebeched. Aike el soal a doruul a diak lemeringel e sebeched el remuul. Ngdirrek el sebeched el mo medengei. Ngdiak a belkul el debora “melidiul” me a lechub e debora “kuk bital daob” el mo mesuub aike el soal a Dios a doruul. (12 me a 13 el kekerei el bades) A Biblia a bleketakl louchais er kid.—Mika 6:8.
w09 11/1 31 par. 1
A Jehovah a Meskid a Omelilt
“NGNGAR er ngii a dektek el kmo ngmo el mo diak kulemolem el oba blakerreng el mora Jehovah.” Aika tekingel a ta el odos el mekngit el blekeradel el blo lechebangel er a lengalek a rullii el mo omdasu el kmo ngkmal diak el sebechel el mo ungil er aike el loruul. Tiang ngklemera el tekoi? Kid ngkmal diak el sebeched el mekera er a blekeradel el dulsiseb er ngii? Ngkmal diak leuaisei. A Jehovah a mla meskid a ilmekled el melilt me ngkmal sebeched el melilt er a rolel a klengar er kid. A Jehovah a kmal soal a bo doruul a ungil omelilt, e a Tekingel el Biblia a osisecheklid er a rolel a bo doruul el uaisei. Ka momtab a tekingel a Moses el ngar er a Duteronomi er a 30 el bliongel.
w09 11/1 31 par. 4
A Jehovah a Meskid a Omelilt
Ngmera el ngar ngii a lerellii er a Jehovah a rolel a klengar el dengiltii? Nguaisei! A Moses a mlukreng er a Dios el mo melekoi el kmo: “Mngiltii a klengar.” (19 el kekerei el bades) Engdi kede mekera e ngiltii a klengar? A Moses a kmo: “Bo le betik a rengmiu er a RUBAK el Dios er kemiu e molengesenges er ngii e bo le blak a rengmiu er ngii.” (20 el kekerei el bades) A lsekum e ngmo betik a rengud er a Jehovah e ngmo soad el olengesenges er ngii e melemolem el bereked er ngii er a chelsel a ngii di el blekeradel. Ngoeak tiakid el rolel e kede ngiltii a klengar, el ngii sel kot lungil rolel a klengar er chelechang e mo uchul a diak a ulebengelel klengar er a ngar medad el klebesei er a beches el blekeradel.—2 Petrus 3:11-13; 1 Johanes 5:3.
Morriter er a Tekingel a Dios
it-1 665 par. 3
Ding
Ngoeak a remesiungel e a Jehovah a millekoi el kirir a rediak lebekongesenges el chad er a Israel el kmo ‘ngdiak le blotk a . . . dingerir.’ (Jer 6:10; Rel 7:51, BT) Ngua lengar ngii a mengesang a dingerir me ngdiak el sebechir el remenges. Ngding el Jehovah a dirkak le bok. A Jehovah a mesterir tirke el losiik er ngii a klemedengei me a blekongesenges engdi tirke el diak lolengesenges er ngii a leruul a dingerir el mo diak el sebechel lorrenges. (Dut 29:4; Rom 11:8) A apostol Paulus a ulemlaoch el kirel a taem el mo er ngii tirke el mo melekoi el kmo te Kristiano engdi te mo omtok a mera el osisechakl e diak el sorir lorrenges a klemerang er a Tekingel a Dios, e bai sorir el “orrenges” aike el sorir lorrenges me te mo orrenges er tirke el olisechakl a diak lemera losisechakl. (2Ti 4:3, 4; 1Ti 4:1) Ngdirrek el sebechel el mo “mekelmolm” a dingal a chad sel lerenges a demedakt el chais, el ua chais er a tellemall.—1Sa 3:11, NW; 2Ki 21:12; Jer 19:3.
August 30–September 5
MEKREOS EL TEKOI EL NGAR ER A BIBLIA | DUTERONOMI 31-32
“Mngai a Klubelem er Aike el Okesiu el Ngar er a Mlukreng el Chelitakl”
“Mcherrengelii a Renguk el Mo Meluu er a Ngklem”
8 A uchei er a lsiseb er a Beluu er a Nglat a rechad er a Israel, e a Jehovah a ulsisecheklii a Moses a tekoi er a ta el chelitakl. (Dut. 31:19) E a Moses a ulsisecheklterir a rechad. (Monguiu er a Duteronomi 32:2, 3.) Me sel dolebedebek er a 2 me a 3 el kekerei el bades, e ngbleketakl el kmo a Dios a diak el soal a leblart a ngklel, el ua lsal chedaol me ngdiak el kirel medung. Ngbai soal a rokui el chad a bo lodengelii a ngklel! Ngmera el ileakl el techall el mle sebechir a rechad el mosisechakl er a Moses el kirel a Jehovah me a kebkall el ngklel! Aike el lullisechakl a millisiich er tir, el di ua chull el remuul a dellomel el mo ungil a dbechel. Kede mekera remuul a osisechekled el mo uaisei?
9 Me sel doldingel a obliil me a lechub e kede ousioning er a buai, e ngsebeched el ousbech er a Biblia el olecholt er a ngklel a Dios el Jehovah. Ngsebeched el mesterir a rechad a klebokel el babier, me a kmal ungil video me aike el ngar er a website er kid el mengebkall er a Jehovah. E a dengar er a ureor, skuul, me a lechub a omerael, e nglocha mo er ngii a techelled el mesaod el kirel a betik a rengul Dios er kid me a blekerdelel. Me sel douchais er a moktek er a Jehovah el kired a rechad me tia el chutem, e te mo melechesuar el kmo a Jehovah a betik a rengul er kid. E sel douchais a klemerang el kirel a betik a rengul Demad, e kede olengeseu el mengedaol er a ngklel. Me kede meketakl a bebil el blulak me a otuub el kirel a Jehovah el bla lemosisechakl er ngii a rechad. Aike el dolisechakl er tir er a Biblia a kmal sebechel melisiich e mengelaod er tir.—Isa. 65:13, 14.
w09 5/1 14 par. 4
Ke Omtab Okesiu er a Biblia?
A Biblia omekesiu er a Jehovah el mora bebil el tekoi. El ua tiang, ng “mengkerengel a Israel,” “risois,” e ‘cheuatel.’ (2 Samuel 23:3; Psalm 18:2; Duteronomi 32:4) Aikang ngera belkul? Ngdi ua risois el mesisiich el diak el sebechel el mengukl, a Jehovah a sebechel el mo mesisiich el osebechakl el kirem.
Moukerebai er a Jehovah Sel Momekeroul er a Rengelekiu
7 Ka molebedebek er a bltikerreng er a Jehovah el mo er a rechad er a Israel. A Moses a uluusbech er a klebokel el okesiu el mo mesaod er a bltikerreng er a Jehovah el mo er sel beches el renged er a Israel. Kede menguiu el kmo: “Ngua uasi el olisechakl rar ngelekel suebek, me ngmelekau er tir me ngungilbesrir ra berrokel losebekel, ma Rubak a kildmeklii a Israel me ngdiak lrebet. A Rubak a di mle ngii a mengetikaik rar chedal.” (Duteronomi 32:9, 11, 12) A chedil el uasi sel lolisechakl er a rengelekel el mo suebek a mengedib er a osobekel el mo melisiich er tir el mo suebek. Sel taem a ngelekel a mo ridekekl er a lukel el blechoel el ngar er a kmal kedidai el rois, e a chedil el uasi a suebek el “berrokel losebekel” er bita er a eungel a rengelekel. A lsekum a ngelekel a mo ruebet el mo er a chutem, e a chedil a suebek el mo er eou e mo melekau er ngii er a ‘osebekel.’ Me ngoeak a bltikerreng, e a Jehovah a ulemekerreu er a beches el renged er a Israel er a osisiu el rolel. Ngmilsterir a rechedal a Llach er a Moses. (Psalm 78:5-7) A Dios a mle kerekikl el mengkar er a renged, e mle kltmokl el mo ngosuterir er a taem er a ringel.
Morriter er a Tekingel a Dios
Omesodel a Babier er a Duteronomi
31:12. A remekekerei a kirir el dengchokl el obengterir a remeklou el chad er a miting er a ongdibel e outekangel el orrenges e mesuub.