Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Palauan
  • BIBLIA
  • BABIER
  • MITING
  • mwbr23 July 1-11 el llel
  • Reference el kirel a Subeled er a Miting er a Klengar me a Omesiunged

Ngdiak a video el kirel tiang.

Mousubes, ngdimlak el sebechel el load a video.

  • Reference el kirel a Subeled er a Miting er a Klengar me a Omesiunged
  • Reference el kirel a Subeled er a Miting er a Klengar me a Omesiunged—2023
  • Mekekerei el Dai el Ngar er a Suobel
  • JULY 3-9
  • JULY 10-16
  • JULY 17-23
  • JULY 24-30
  • JULY 31–AUGUST 6
  • AUGUST 7-13
  • AUGUST 14-20
  • AUGUST 21-27
  • AUGUST 28–SEPTEMBER 3
Reference el kirel a Subeled er a Miting er a Klengar me a Omesiunged—2023
mwbr23 July 1-11 el llel

Reference el kirel a Subeled er a Miting er a Klengar me a Omesiunged

© 2023 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania

JULY 3-9

MEKREOS EL TEKOI EL NGAR ER A BIBLIA | ESRA 4-6

“Lak Mongesengsang er Okedecherul”

w22.03 18 par. 13

Kau Ke Mesa Lilsang a Sekaria?

13 A ureor lomekedechor er a templo a mle blul. Me nguaisei engdi tirke el miltutk el mo oungerachel er a ureor el Ngarbab el Prist Josua me a Kabernor Serubabel a “liluut el mo mchelii a urerel a Templo er a Jerusalem.” (Esr. 5:1, 2) A rebebil Chijudea a locha mlo omdasu el kmo tia kmal diak lungil omelilt. A ureor er a templo a kmal diak el sebechel lobart er a recheraro el tir a mo osiik a bek el cheldechulel el merrob er a ureor. A Josua me a Serubabel a uluusbech er a mo olterekokl er a rengrir el kmo Jehovah obengterir. Tiakid a lengiluu. Ngoeak a ngera el rolel?

w86 2/1 29, baks par. 2-3

Jehovah “Ulemecheliu er a Re Mengeteklir a Re Chijudea”

A Rechijudea er a lebora Jerusalem e a ureor a mlo telerrob el 16 el rak. Profet el Hagai me a Sekaria mle sebechir el lmuut el okerengii a ureor me ngliluut lomuchel omeleketek er a templo er a Jehovah. Engdi ngdi mle telkib e a remerreder el chad er a Persia uleker er tir el kmo: “Ng techa uleldurech er kemiu el omekedechor er tial blai?”​—Esra 5:1-3.

Kmal mle klou a ultutelel a nger er tir. A lsekum te mo medakt er tir, e ngstob a ureor er a templo. E a lsekum te ongasech a rengrir, e te mo el torrebengii a ureor. Me a remechuodel (el ngar cheungir a ulekrolel a Kabernor Serubabel me a Ngarbab el Prist Josua) a mle ungil mengedecheduch er tir. Te uluuchais er tir er a tekingel a Sairus el kilengei er a Rechijudea el mo meruul er tia el ureor. Tirka el merreder a mle medengei el kmo ngdiak el sebeched el omult a tekingel a king a uchul me te dimlak lomtok er tir. Me a ureor a millemolem el mo er sera letobed a tekingel a King Darius el melisiich er tir el mo melemolem!​—Esra 5:11-17; 6:6-12.

w22.03 15 par. 7

Kau Ke Mesa Lilsang a Sekaria?

7 A blekeradel el mlengodech a ngilsuterir a rulemekedechor er a templo. Ngera dilubech? Ngmlo er ngii a beches el king er a Persia er a 520 B.C.E. el Darius I. A ongeru el rak er a omengederederel e ngmlo metik el kmo ngdimlak el melemalt a terebengel a ureor er a templo. Me a Darius a ultebedii a tekingel el kmo lerekir a ureor. (Esr. 6:1-3) Rokui el chad a locha kmal mlo mechas a rengrir er tia el chais me nguaisei engdi ngdimlak di le tiang e merekong. A king a dilu er aike el renged el mle iliuekl er tir el kmo le stob el melasem el merrob er tia el ureor e lebesterir a Rechijudea aike el rokui el ousbech el mo kutmeklii a ureor. (Esr. 6:7-12) Me a ureor a mlo merek er a 515 B.C.E. el betok er a eua el rak er uriul.​—Esr. 6:15.

w22.03 19 par. 16

Kau Ke Mesa Lilsang a Sekaria?

16 A lmuut el ta er a rolel e a Jehovah a omeskid a ulekrael a oeak a “blak a rengul e mellomes a rengul el mesiou.” (Mt. 24:45) A lebebil e te mo meskid a ulekrael el diak dungil mtab a belkul. El ua tiang, kede locha mo mukrael el mo mengetmokl er kid el kirel a tellemall el domdasu el kmo ngkmal diak bo leduubech er a beluad. Me a lechub e kede omdasu el kmo ngkmal meringel a tekingir el kirel a pandemic. Ngera ungil doruul er ngii a lsekum e kede mo omdasu el kmo a ulekrael er tir a diak lungil? Ngsebeched el melatk a klungiaol lengilai a rechad er a Israel er a lorrenges a ulekrael er a Josua me a Serubabel. Ngdirrek el sebeched el melatk a cheldecheduch er a Biblia el bla desuub. A lebebil e a rechedal a Dios a ngilai a ulekrael el ngar er a osengir er a redi chad e ngdiak el sebechel tekoi, me nguaisei a otireklir er ngii a ulelsobel a klengar er tir.​—Men. 7:7; 8:10.

Morriter er a Tekingel a Dios

w06 1/1 30 par. 7

A Omesodel a Babier er a Esra

4:1-3​—A reblak a rengrir el ngellitel a ultngeklii a blekeradel el ngii a mo uchul e te mo oba ta el uldasu el kirel a klechelid el obengterir a remengull a klsuul el chelid. A remesiungel a Jehovah er a chelecha el sils a dirrek el uaisei el diak bo leteloi er a klechelid el ngar er a ta el omengull.

JULY 10-16

MEKREOS EL TEKOI EL NGAR ER A BIBLIA | ESRA 7-8

“Omerellel a Esra Mlo Uchul a Klebkall el Mora Jehovah”

w01 2/1 23 par. 8

Omesuub​—A Mo Uchul a Omeksaul ma Deurreng

8 Chochoi, a bltikerreng er kid el kirel a Tekingel a Jehovah a kirel ngar er a rengud el mei, el uchelel a uldasu. Ngkired el oba deurreng sel dekerekikl el omdasu er aike el dirk dulenguiu el bades. Ngkired el mo melebedebek aike el dmolech el tekoi er a klereng, e mo blak a rengud el omdasu er ngii. Tiang a ousbech a chelellakl el reng el mo omtab ma nglunguuch. El ua Esra, e ngkired el mo mengetmokl a rengud el kirel a omengiuel ma omesubel a Tekingel a Dios. Ngmelluches el kirel el kmo: “A Esra a rirellii ra rengul el mo mesuub a Llechul a Rubak, e mo oltirakl, e mo olisechakl a ikel rokuil llach ma chomellach el morar chad ra Israel.” (Esra 7:10) Ka molebedebek er a edei el uchul e a Esra a milngetmokl er a rengul el kmo: ngmo mesuub, e mo oltirakl er ngii, e mo olisechakl er ngii. Ngkired el mo oltirakl er a kerebil.

si 75 par. 5

13 el Babier er a Biblia ​—1 Kronika

5 Ngdimlak a ungil rredemel a mo mengudel aika el melemalt el omesodel a reksi. E le “a Esra rirellii er a rengul el mo mesuub a Llechul a RUBAK, e mo oltirakl, e mo olisechakl a ikel rokui el Llach ma omellach el mor a re chad er a Israel.” (Esra 7:10) Jehovah ulemekrael er ngii loeak a chedaol reng er ngii. A merreder er a Persia miltebengii el kmo a Esra uleba llomeserreng er a Dios me ngmilsa klisichel er a renged er a Juda. (Esra 7:12-26) Me ngoeak a ulekrael er a Dios me a klisiich el lengiluu e ngmle sebechel luchesii a babilengel lousbech aike el babier el mla er ngii.

it-1 1158 par. 4

Klengariourreng

Mesterir a Melemalt el Ulekrael. A chad el nguu a rengul meriou er medal a Dios a mo nguu a ulekrael er ngii. A Esra a mla er ngii oberaod el ngerechelel el omekrael er a rebetok er a 1,500 el sechal, me a reprist, remesiou er a templo el dimlak el chad er a Israel, me a redil me a rengalek. Te dirrek lullab a betok el kolt me a silber el kirel a templo er a Jerusalem. Te uluusbech er a mo omekerreu er tir, engdi Esra dimlak el soal lolengit er a King er a Persia el kirel a resoldau el mo omekerreu er tir, el ua bo lochotel a kmo te ultuil er a ulekerreuil a redi chad. E ngika dirrek el dilu er a king el kmo: “A Dios er kemam a omekngeltengat er a rokui el chad el oumerang er ngii.” Me a Esra dilu er a rechad me bo lolsengerenger, e lengai a rengrir el moriou er medal a Jehovah. Te milluluuch el mora Dios me ngulenger a nglunguchir e ulemekerreu er tir er a recheraro me ngmle sebechir el rolii omerael e dimlak leduubech a kerior el mo er tir. (Esr 8:1-14, 21-32) A profet el Daniel el mle blebaol er a Babilon a uleba kengei er a Dios me a Dios a ulderchii a anghel el mochotii er ngii a ues, e le ngii el ngiluu a rengul el moriou e mlo osiik er a ulekrael me a klemedengei er a Dios.​—Dan 10:12.

Morriter er a Tekingel a Dios

w06 1/1 31 par. 2

A Omesodel a Babier er a Esra

7:28–8:20​—Ngera uchul me a rebetok el Chijudea el mla er a Babilon a mle chetirir el mo er a Jerusalem el obengkel a Esra? Alta e ngmla chuib a 60 el rak er a lebo lrei sel kot el cheldebechel, engdi a Jerusalem a dirkak el bo lebetok a delengchokl er ngii. A ltir el mo er a Jerusalem a belkul a kmo te omuchel er a beches el klengar er tir er a chelsel a meringel el kdekudel el blekeradel. Tirke el mle ungilbeserir el Chijudea el ngar er a Babilon a dimlak el sal sorir el mo er a Jerusalem e le ngdimlak a kerruul er ngii. Ma dirrek el kmal mle kengaol a omerael. Ngmle kirel el mesisiich a klaumerang er tir er a Jehovah ma blakerreng el kirel a mera el omengull; ma blekeu el reng me bo lsebechir el melukl el mo er a Jerusalem. A Esra me ngdirrek el ngiluu a omelisiich er a Jehovah. El oeak a omelisiich er a Esra, e a 1,500 el telungalek, el locha mle 6,000 el chad, a kilengei el melukl. Uriul er a lluut el melisiich er tir a Esra, e a 38 el chad er a Levi ma 220 el Nethinim a kilengei el melukl.

JULY 17-23

MEKREOS EL TEKOI EL NGAR ER A BIBLIA | ESRA 9-10

“Ringelel a Bo Lak Dolengesenges”

w06 1/1 31 par. 3

A Omesodel a Babier er a Esra

9:1, 2​—Ngmle ua ngera telemellel a bo lebecherir a rechad er tia el beluu? Tia el melsumech el renged a mle kirel el mengeluolu er a omengull er a Jehovah el mo lmuut er a taem er a Messias. Ma chebechiil el obengterir a rechad er a ngodech el beluu a mera el mle kdekudel el kirel a mera el omengull. E le a rebebil a mlo becherir a rechad el mengull a bleob, me tia el renged el rokir a mle sebechel el obult el mo mengull a klsuul el chelid. E a mera el omengull a mle sebechel el mo nguemed. Ma bo leuaisei e ngoeak techang e ngmei a Messias? Misei a uchul ma Esra a kmal mlo mechas a rengul er a leues aike el omeruul.

w09 10/1 10 par. 6

Ngera Ngolengit er Ngii er Kid a Jehovah?

Ngmo uchul a klengeltengat sel dekengei el olengesenges. A Moses a milluches el kmo: “Molengesenges a rokui el llechul . . . el kirel a klungioliu.” (13 el kekerei el bades) Chochoi a rokui el llechul a Jehovah, el ike el rokui el tekoi lolengit er kid a di mo uchul a klungioled. Ngmekera uaisei? A Biblia kmo, a “Dios a bltikerreng.” (1 Johanes 4:8) Me ngomeskid aika el ulekrael el ngii a uchul a diak a ulebengelel el klungiaol el mei er kid. (Isaia 48:17) Sel doruul aike el rokui lolengit er kid a Jehovah e ngmo uchul e kede mochib er a ringel er chelechang, e mo uchul a diak a ulebengelel el klengeltengat el ngar cheungel a omengederederel a Rengedel.

Morriter er a Tekingel a Dios

w06 1/1 31 par. 4

A Omesodel a Babier er a Esra

10:3, 44​—Ngera uchul me te uleldik er tirke el ngelekir me a rebecherir? A lsekum a rengalek a di kiliei, e ngmo er ngii a techellir a rederrir el ouderta er tir el lmuut el mei ma ildisir a merael el mo obdois. Ma dirrek a rengalek a ousbech er a rederrir el omekerreu er tir.

JULY 24-30

MEKREOS EL TEKOI EL NGAR ER A BIBLIA | NEHEMIA 1-2

“Misei e Ak Milluluuch”

w08 2/1 7 par. 5

Bo Blechoel el Melatk er a Jehovah

5 A lebebil er a taem, e ngkired el mereched el meluluuch el olengit a ngeso er a Dios. A ta er a klebesei, e a Artakserses el King er a Persia, a milsa ngke el chad er a ilumel el Nehemia el kora belalk a medal. Ma nguleker er ngii el kmo, “Ng ngera soam a krellii?” “Misei e ak [Nehemia] milluluuch el mor a Dios el ngar a eanged.” Ngmle mereched el meluluuch el di mle kedeb a nglunguchel. Ma Dios a ulenger er a nglunguchel e le ngmlo sebechel el ngmai a ngeso er a king el mo meleketek er a cheotelel a Jerusalem. (Monguiu er a Nehemia 2:1-8.) Chochoi, ngmo lmuut er a kedeb el nglunguuch el medung er a rengul a chad me ngsebechel el morenges.

be 177 par. 4

Mesaod er a Tekoi el Dimlak a Techelled el Mo Kutmeklid el Kirel

Sel lebo el kirem el mesaod er a klaumerang er kau el dimlak a techellem el kutmeklau el kirel, e ngmekera sebechem el remuul a tekingem el mo er ngii a klisichel? Moukerebai er a Nehemia el milluluuch el ngar er a rengul er a uchei er a longer er a King Artakserses. (Neh. 2:4) Ongingil, e bechebechii a tekingem er a bdelum. Ngsebechem el meruul er tiang loeak a: (1) Mngiltii a tang me a lechub e ngteblo el point el bo mousbech er a omesodem (ngsebechem el ngmilt aike el point el ngar er a Reasoning From the Scriptures). (2) Mngilt a bades el bo mousbech el melisiich aika el tekingem. (3) Molatk er a rolel e ke omuchel er a omesodem el ngar er a rolel e ngochotii a omengull me a chad bo el soal lorrenges. E momuchel el mengedecheduch.

Morriter er a Tekingel a Dios

w13 11/1 9-10 par. 12-13

Di Mklekar e Bo Blechoel el Meluluuch

12 A ta er a kmal ungil el kerebai a Nehemia. Ngii ngike el uluungerachel a imelel a King el Artakserses er a Persia er a bekord el 450 el rak er a uchei er a Kristus. A Nehemia a kmal ungil el kerebai e le ngmilluluuch el mo er a Jehovah el mera el mla er a rengul. A Biblia a kmo ngdimlak lomengur e milluluuch el betok el sils el kirel a meringel el blekeradel el lechelebangel er ngii a Rechijudea el ngar er a Jerusalem. (Neh. 1:4) Me a Artakserses er a loker er ngii el kmo ngera uchul me ngmle mekngit a rengul, e a Nehemia a di mle mereched el ‘meluluuch el mor a Dios el ngar a eanged.’ (Neh. 2:2-4) Me ngera mlo rsel? A Jehovah a ulenger er a nglunguchel el mlo uchul e ngilsuterir a Rechedal. (Neh. 2:5, 6) Tia el tekoi a ulterekokl el millisiich er a klaumerang er a Nehemia!

13 Ngmo smisichii a klaumerang er kid a lsekum e kede blechoel el meluluuch el uai a Nehemia. A Satan a kmal diak el chubechubechad e blechoel el omekcharm er kid er sel taem el mechitechut a rengud. El uai tiang, a lsekum e ngar er ngii a meringel el sechered me a lechub e ngkmal mekngit a rengud, e ngsebeched el mo omdasu el kmo a Dios a diak lomes aike el taem el dousbech el omerk a klumech er a bek el buil el kmo ngklou a ultutelel. Te dirrek el ngar er ngii a rebebil el mo chuarm a uldesuir, e le nglocha meringel el tekoi el dilubech er a klengar er tir er a uchei. A Satan a soal a bo doumerang el kmo ngdiak a ultuteled. Me ngmelasem el ousbech a chouaika el uldasu el mengitechut er a klaumerang er kid. Engdi a lsekum e kede di klekar e blechoel el meluluuch, e ngsebechel el mo mesisiich a klaumerang er kid. A Biblia a melekoi el kmo a klaumerang er kid a ua klou el tekerenged el sebechel el omekerreu er kid er a “rokui el kmard el belechel ngikel Mekngit.”​—Efe. 6:16.

JULY 31–AUGUST 6

MEKREOS EL TEKOI EL NGAR ER A BIBLIA | NEHEMIA 3-4

“Kau, Ke Omdasu el Kmo Ngkmal Klou a Ultutelem Me Ngdiak el Sebechem el Meruul a Meringel el Ureor?”

w06 2/1 29 par. 9

A Omesodel a Babier er a Nehemia

3:5, 27. Ngdiak el kired el omdasu el kmo aike el ureor er a chim el kirel a mera el omengull a ngar er a eou el ureor, el di ua sel mle uldesuir a “re mengeteklel a beluu” er a Tekoa. E kede bai oltirakl er a re hutsu el chad er a Tekoa el kilengei el olengeseu.

w19.10 23 par. 11

A Jehovah, Ngsebechel Rullau el Mo Mekerang?

11 A betok el dart el rak er a uriul, e a rengelekel a Shalum el redil a bebil er tirke el luluusbech er tir a Jehovah el mo omekbeches er a cheotelel a Jerusalem. (Neh. 2:20; 3:12) Me alta demerir a mle ta er a mengeteklir a rechad, engdi tir a kilengei el mo meruul er tia el kmal meringel e kdekudel el ureor. (Neh. 4:15-18) Te kmal mle ngodech er tirke el meklou a ultutelir el chad er a Tekoa el “dimlak le sorir el merutech a ureor!” (Neh. 3:5) Me ka di molatk er a deuil a rengrir a rengelekel a Shalum er a bo lemerek tia el ureor er a chelsel a di 52 el klebesei! (Neh. 6:15) Chelecha el taem, e te ngar ngii a rudos el kongei e dirrek el dmeu a rengrir el meruul er a kuk ta er a bedengel a omesiou, el ngii a okedecherul me a oketmeklel aike el blai el kirel a omesiou el mora Jehovah. Kede ousbech er tirka el ngar ngii a duch er tir e semeriar er a ureor e dirrek el blak a rengrir el redil me bo el sebechel mo ungil meketmokl aika el ureor.

w04 11/1 27 par. 16

Domekeroul a Osenged el Kirel a Klengarbab el Ua Osengel a Kristus

16 A rokui el Kristiano, a remekekerei ma remeklou, a kirir el omekeroul er tia el osisiu el osengel a Kristus el kirel a klengarbab el tekoi. Ngar er a chelsel a ongdibel, e a kakerous el ureor a kirel ruoll. Lak lengasech a rengum a lolengit er kau el mo meruul a kora ngar er a eou el ureor. (1 Samuel 25:41; 2 King 3:11) Kemiu el chedam ma rechedil, ko melisiich er a remekekerei ma rengeasek el ngelekiu el mo ungil el meruul a ngii di lureor el lebesterir el mo meruul, el ngar er a Kingdom Hall ma lechub el ngar er a basio er a convention? Tir te dirrek el omes er kemiu el meruul a ngar er a eou el lureor? A ta el odam, el oureor er a chelechang el ngar er sel headquarter er a Resioning er a Jehovah er a beluulechad el rokir, a kmal dirk melatk er a kerebai er a demal ma delal. Ngdmu el kmo: “A rolel a longetmokl a ureor er a Kingdom Hall ma ureor el ngar er a basio er a convention a ulechotii er ngak el kmo sel ureor a mle klou a ultutelel. Te mle blechoel el kongei el meruul a ureor el mo uchul a klungiolel a ongdibel ma lechub ngklungiolel a klodam, alta e ngii el ureor a mle ngar er a eou el ureor. Tiaikid el teletael a mla ngosukak el mo kongei el meruul a ngii di el ureor el ngar er a Bethel.”

Morriter er a Tekingel a Dios

w06 2/1 29 par. 1

A Omesodel a Babier er a Nehemia

4:17, 18​—A chad ngmekerang a loureor el meleketek el di oba bita el chimal? Ngmle beot er a chad el mengol a klalo. E tia el telechull sel lengar er a bderrir ma lechub e ngongelngelir, e ngsebechir el orreked er ngii el oba chimo el chim e sel bitang “a urrekodel a klekedellel a mekemad.” Tirke el meleketek el ousbech a chimorir el oureor “a mlar ngii a saider el telichekl er a techulir.” Te mle kltmokl el mo oumekemad a lsekum e a recherrouir a tmoech.

AUGUST 7-13

MEKREOS EL TEKOI EL NGAR ER A BIBLIA | NEHEMIA 5-7

“Nehemia Mle Soal Mesiou, Ngdimlak el Soal Siungel”

w02 11/1 27 par. 3

Tirke el Support er a Mera el Omengull er a Ngar er a Mong me Chelechang

Nehemia dimlak di letenget a temel me a duch er ngii el mengederoder. Ngdirrek luluusbech aike el mla er ngii er ngii el support er a mera el omengull. Nguluusbech a ududel er a bedengel el lmuut el lomechar er a rudam er ngii el Chijudea el mloterau. Ngmilsterir a rechad a udoud el dimlak a lengil. Ngdimlak a ta el ‘lomekcharm’ er a Rechijudea loeak a longeriil er tir a kirel el ududel a kabernor, el ngii a mla er ngii a llemeltel el meruul er ngii. E ngbai milekengii a blil el omeka er a “re 150 el chad er a Judea ma re mengeteklir, el mo uldak er tirkel chad el mer [ngii] el ngar a ikal diliuekl er ngii el beluu.” Bek el sils e ngulemeka er a rechad a “chimol kerbou ma kllolem el ungil sib, ma betok el malk.” Me a lmuut kung, bek el ongetruich er a klebesei e ngulemesterir a “betok el bilong.” Ngmirruul aika el rokui el ousbech a di ududel.​—Nehemia 5:8, 10, 14-18.

w16.09 10 par. 16

“Lak Bechei a Chimam Me Di Le Chelirarou!”

16 Me ngokiu a ngelsuil a Jehovah, e a Nehemia me a rechad er a Judea a liluut el mo mesisiich. Me ngmlo sebechir el toketekii a cheotelel a Jerusalem er a di chelsel a 52 el klebesei! (Neh. 2:18; 6:15, 16) A Nehemia a dimlak di lulemes er a ureor, e ngbai mle blak a rengul el olengeseu el meleketek er a cheotelel a Jerusalem. (Neh. 5:16) Me ngdi osisiu, a rebetok el mechuodel er a ongdibel a oukerebai er a Nehemia sel leteloi er a ureor er a okedecherul a blai me a lechub e te mengetmokl aika el Blil a Ongdibel. Tirka el betik a rengrir el odam er kid a dirrek el melisiich er a rudam me a rudos, el tir a suebek a rengrir sel bo loldingel er tir, e loureor el obengterir er a temel a odingel.​—Monguiu er a Isaia 35:3, 4.

w00 2/1 32

Ngmo Uangerang Omeltkel a Jehovah el Kirem?

A domes er a Biblia, e sel losaod er a Dios el kmo “ngdiak lobes” e ngbelkul a kmo ngmo meruul er a ungil. El ua tiang, uriul er a 150 el klebesei er a lemeieleb a beluulechad, e a “Dios a dimlak lobes er a Noah . . . , me ng silsengii a eolt er bebul a chutem, ma ralm a merolal mo meched.” (Genesis 8:1) Betok el dart el rak er uriul er a le mechit a medal a Samson e lemelechetech er a bombatel, e ngmilluluuch el kmo: “Rubak el DIOS, ak ulengit me mletkak; ak ulengit er kau el Dios me mluut el di tal beskak a klisichek.” A Jehovah dimlak lobes er a Samson e liluut el msa klisichel me lsebechel melaitechei er a recherrouel a Dios. (Mengeteklel 16:28-30) E a Jehovah dimlak lobes er a Nehemia, e ulemekngeltengat a urerel, me a mera el omengull a liluut el meteketek er a Jerusalem.

Morriter er a Tekingel a Dios

w07 10/1 11 par. 15

“Moba Ungil el Mo Kats ra Mekngit”

15 A ongedei, a recherroel a Nehemia a uluusbech er ngike el Chad er a Israel el Semaia a ngklel el mo melasem el meruul er a Nehemia el mo melemall er a Llechul a Dios. A Semaia a millekoi el mo er a Nehemia el kmo: “Mei me bo de bertid er a Templo e de chesmerii e ng sorir el me omekoad er kau.” A Semaia a dilu el kmo a Nehemia a bochu lomekoad er ngii, engdi ngsebechel el mo suobel a lebertii er a chelsel a templo. Engdi, a Nehemia a diak el prist, me ngmo er a klengit a bo le bertii er a chelsel a blil a Dios. Me ngika ngmo melemall er a Llechul a Dios me bo lsebechel el olsobel er a klengar er ngii? A Nehemia a ulenger el kmo: “Ngak el chad a diak el sebechek el mor a Templo ma kkiei el omart er ngak. Ng diak kbong.” Ngera uchul ma Nehemia a dimlak el obedikl er tiang? E le ngmle medengei el kmo alta e a Semaia a mle kldemel el Chad er a Israel e ngdi ng “dimlak loderechelel a Dios.” A mera el profet a diak loldurech er ngii el mo melemall a Llechul a Dios. Ma lmuut el tang a Nehemia a dimlak el kengei er a rumtok me bo lemesisiich er ngii. Ngdi mle telkib er a uriul er isei e nguluuchais el kmo: “Ma cheuatel a mlo merek er a okeim me ongeru er a klebesei el lluich me eim el kebesengil a buil, el Elul.”​—Nehemia 6:10-15; Ulecherangel 1:51; 18:7.

AUGUST 14-20

MEKREOS EL TEKOI EL NGAR ER A BIBLIA | NEHEMIA 8-9

“A Deurreng el Le Beskemiu a RUBAK a Mo Melisiich er Kemiu”

w13 10/1 21 par. 2

A Klubeled el Denguu er a Ungil el Kltmokl el Nglunguuch

2 A rechad er a Judea a rirekir a omeleketek er a cheuatel er a Jerusalem el ta el buil er a uchei er a lebo er ngii tia el ileakl el ongdibel. (Neh. 6:15) Ngdi mle chelsel a 52 el klebesei e te rokir a ureor. Me sel kot el sils er a ongingil el buil el Tishri, e te mlo kldibel er a mekesekesel a siseball e orrenges er a Esra me a re Levait el menguiu e mesaod a Llechul a Dios. (1 el Siasing) A rokui el telungalek, el uldimukl er a rengalek a dilechor e ulerrenges er a dirk tutau el mo sueleb. Me tirka el chad er a Israel a kiltmeklii a ungil el kerebai el kired er chelechang. Me alta e ngungilbesud el oumiting er a chelsel a ungil el Blil a Ongdibel, engdi kede locha mo omuchel el omdasu a kuk bebil er a tekoi er a temel a miting. Engdi tirka el chad er a Israel a mle blak a rengrir el orrenges e dirrek el millatk aike el tekoi el lulsuub me te mlo lmangel er a bo lodengei el kmo ngdimlak loltirakl a Llechul a Dios.​—Neh. 8:1-9.

w07 10/1 20 par. 9-10

Kau Ke Mo ‘Merael el Ngara Reng’?

9 A deurreng a blekeradel el mngar er ngii el kmal mera el dmeu a rengum er ngii. A Jehovah “a ngeltengat el Dios.” (1 Timoteus 1:11; Psalm 104:31) A Ngalek a dmeu a rengul el meruul er a soal a Demal. (Psalm 40:8; Hebru 10:7-9) Ma “deurreng el le beskemiu a RUBAK a mo melisiich er kemiu.”​—Nehemia 8:10.

10 A deurreng el lebeskid a Dios a meskid a mera el diulareng sel doruul a soal a Dios el mo lmuut er aike el taem er a ringel ma klengiterreng ma odechelakl. Ngkol ua ngera el deurreng a lebeskid “a klemedengei er a Dios.” (Osisechakl 2:1-5) A ungil el delongeled kid ma Dios a delalem er a melemalt el klemedengei ma klaumerang el mo er a Dios ma ngar er a olubet el tengetengel a Jesus. (1 Johanes 2:1, 2) Me kid el teloi er tia el di ta el mera el klaodam el ngar er a beluulechad el rokir a dirrek el uchul a deuil a rengud. (Sefania 3:9; Hagai 2:7) A omeltked el ngar er a Renged me tia el klou el techelled el omerk er a ungil el chais a uchul a deuil a rengud. (Matteus 6:9, 10; 24:14) Ma omeltked el kirel a diak a ulebengelel el klengar me ngdirrek el diulareng. (Johanes 17:3) Me kid el ngar er ngii er kid tia el kmal ungil el omelatk a uchul, me ngkired el ‘di mo blechoel el ungil a rengud.’​—Duteronomi 16:15.

Morriter er a Tekingel a Dios

w96 11/1 10 par. 2

2 Uriul er a teketekel a cheuatel er a Jerusalem er a rak er a 455 B.C.E. e a priist el Esra ma rebebil a milnguiu er a Llach er a Dios el mo er a Rechijudea. E a uriul e ng mla er ngii a chedaol sils er a Delidui el blsechel a deurreng, e te ulecholt a kngterir e rirellii a telbiil el olecholt a “klaumerang.” (Nehemia 8:1–9:38) Kede menguiu el kmo: “Te ulleiuid er a Llechukl a Dios e silodii me ng mlo sebechir a rechad el omtab er ngii.” (Nehemia 8:8) A rebebil chellimosk er a Biblia a mesaod el kmo ng dimlak lungil a klemedengei er a Rechijudea er a tekoi er a Hebru a uchul e te uliuid er ngii er a tekoi er a Aram. Ngdi a bades a diak lolecholt el kmo ng mle kirir el mesaod a belkul a tekoi. A Esra ma rekuk bebil el chad a mileketeklii a Llach, ma rechad a mle sebechir el medengei a ike el llach er ngii e mo oltirakl er ngii. A babier er a Kristiano ma miting a kltmokl el mo ‘meketeklii a belkul’ a Tekingel a Dios. Ma dirrek a rengellitel el chelder, el “sebechir el ungil olisechakl.”​—1 Timoteus 3:1, 2; 2 Timoteus 2:24.

AUGUST 21-27

MEKREOS EL TEKOI EL NGAR ER A BIBLIA | NEHEMIA 10-11

“Te Kilengei el Mengoit a Tekoi el Kirel a Jehovah”

w99 5/1 18 par. 13

A Jerusalem a Mera el Oltaut er a Ngklel

13 A “melemalt el telbiil” el mluterekokl er a sils er a Nehemia a kiltmeklterir a rechedal a Dios er a irechar el kirel a sils er a omengedaol er a euatel er a Jerusalem. Ngdi ngmla er ngii a kuk ta er a orechudel el tekoi el mle kirir el mo kerekikl er ngii. A klou el euatel el ngar er ngii a 12 el siseball er ngii a meliuekl er a mats, e ngdi a Jerusalem a dirk uluusbech er a kuk betok el ildisir a rechad. A lta e ngmla er ngii a rebebil el chad el kilie er a chelsel, ngdi a “mats a mle klou e meteu, e ngmla er ngii a redi mekesai el chad el kiei er a chelsel.” (Nehemia 7:4) A bo losmechokl er tia el mondai, e a rechad a “mlo kengmors el mo melai er a tang er a reteruich el chad el mo kiei er a Jerusalem el chedaol el mats.” A blekongesenges er tiang a rirelleterir a rechad el mo omekngeltengat er a “rokui el chad el mle kongei el mo kiei er a Jerusalem.” (Nehemia 11:1, 2, NW) Ngkol ua ngera el ungil el ocholt el kirir a remera el omengull er a chelecha el taem el blekerdelel a klengar er tir a milsterir a techall el mo melukl er a delengcheklir el mo er a ike el basio el ousbech a ngeso er a remesisiich el Kristiano el kirel a tekoi er a klereng!

w86 2/15 26

Ngmo Mesisiich a Mera el Omengull

Ngmlo uchul a chitel a udoud e dirrek el mla er ngii a ringelel a longoit a kloklir e lolukl el mora Jerusalem. Me tirka el kiliei er a Jerusalem a locha dirrek el mle chelebangel a kengaol el blekeradel. A rechad a kmal chilat er tir e milluluuch el mora Jehovah me lomekngeltengat er tir.

w16.04 8 par. 15

A Dolemolem el Blak a Rengud e Kede Nguu a Kengei er a Dios

15 Sel detibir a rengud el mo er a Jehovah e kede tibir el mo meruul a soal er a bek el taem. Kede ungil el medengei el kmo ngdiak lebeot el bo dotireklii tia el telbiled. Engdi ngmo ua ngera uldesued a lsekum ngmo kired el meruul er a tekoi el diak el soad? A lsekum ngmo diak demedakt e bai kongei el olengesenges er a Dios, e kede ochotii el kmo ngblak a rengud el oltaut er a telbiled. Me alta e ngmo meringel er kid el otutii a telbiled, engdi a klengeltengat er a Jehovah a lmuut el ngaruchei er a ngii di el tekoi el dolenget er ngii. (Mal. 3:10) E kuk mekerang a ngelekel a Jeftha? Ngmlo ua ngera uldesuel el kirel a telbilel a demal?

Morriter er a Tekingel a Dios

w06 2/1 31 par. 1

A Omesodel a Babier er a Nehemia

10:34​—Ngera uchul me a rechad a mle kirir el mo omngar? A omelenget el idungel a dimlak el ngar er a Llach er a Moses. Engdi tia el omeruul a mlo er ngii e le ngmle klou a ultutelel. Betok el idungel a luluusbech el mo melul a tenget er a olengetongel. E te mle mekesai a Renethinim, el diak el chad er a Israel el milsiou er a templo. Sei a uchul, e ngmlo er ngii a omelmors el mo oterekeklii me bo lsebechel el melemolem el ngar er ngii a idungel.

AUGUST 28–SEPTEMBER 3

MEKREOS EL TEKOI EL NGAR ER A BIBLIA | NEHEMIA 12-13

“Moba Blakerreng el Mora Jehovah Sel Molilt er a Resechelim”

it-1 95 par. 5

Rechad er a Amon

Uriul er a lotebedii a Tobia er a mekesekesel a templo, e a llechul a Dios el debetik er ngii er a Duteronomi 23:3-6 el olekebai er a rechad er a Amon me a Moab me ngdiak be lsiseb er a ongdibel er a Israel a lechiliuii e ultutii. (Neh 13:1-3) Tia el llach el mleketmokl er a bekord el ta el telael el rak er uchei e le rechad er a Amon me a Moab a dimlak lekengei el olengeseu er a rechad er a Israel er a lebocha el siseb er a Beluu er a Nglat, a lodengelii el belkul a kmo tirka el chad a dimlak el sebechir el mo chedal a renged er a Israel e bo lolab a llemeltir a rechad er a Israel, e lolai a techall el mlora rechad er a Israel. Engdi ngdirrek el diak lebelkul a kmo, a chad er a Amon me a Moab a diak el sebechir el mo teloi me a lechub e lekiei er a delongelir a rechad er a Israel e lolai a klengeltengat er a Dios el mora rechedal. Tia sebeched el mesang er a Selek el ta er a remerreder el soldau er a David el dulsaod er ngii er a uchei, me a dirrek el cheldecheduch el kirel a Ruth el redil er a Moab.​—Rut 1:4, 16-18.

w13 8/1 9 par. 5-6

Kemiu a Mla Mechedaol

5 Monguiu er a Nehemia 13:4-9. Kid a kiei el iliuekl er a tekoi el sebechel el rullid el mo diak deklikiid me a lechub e dechedaol. A Biblia a ouchais el kirel a Ngarbab el Prist el Eliasib me a chad er a Amon el Tobia el locha uluureor el mo er a king er a Persia. Ngika el Tobia me a resechelil a millasem el merrob er a Nehemia me lak lluut el meleketek er a cheotelel a Jerusalem. (Neh. 2:10) A Llechul a Dios a dimlak lekengei er tirke el chad er a Amon me be lesiseb er a mekesekesel a templo. (Dut. 23:3) Me ngera uchul me a Eliasib a rirellii a basio er a Tobia er a chelsel a ta er a blil a klalo er a templo?

6 Ngmla er ngii a edei el uchul: A kot, e a Eliasib a kmal mle sechelil a Tobia. Ongerung, a Tobia me a ngelekel el Jehohanan a mle becherir a redil er a Judea, me a rebetok el chad er a Judea a ullab el mo er a Tobia. (Neh. 6:17-19) Ongedei, a Tobia a kmal mle sechelil a Sanbalat el ngii a mle kabernor er a Samaria e dirrek el mle chedal a telungalek er a Ngarbab el Prist el Eliasib, e le ngelekel el redil a mle bechil a ta er a ngelekel a ngelekel a Eliasib. (Neh. 13:28) Aika el tekoi a sebechel el smodii a uchul me a Eliasib a kilengei el oltirakl a tekingel a Tobia alta e ngika el chad a dimlak el chad er a Israel e dirrek el ulemtok er a urerir a rechedal a Dios. Engdi a Nehemia a ulechotii a blakerreng el mo er a Jehovah er sera lengai a kloklel a Tobia e midokl er rikl.

w96 9/1 14 par. 6

Bo De Mesisiich er a Chomelsemai el Kirel a Olechotel a Llemalt

6 A lsekum kede oba llemalt el mo er a Jehovah e ngdiak dousechelei a rokui el cherrouel. Meseikid a uchul a disciplo el Jakobus a milluches el kmo: “Kemiu el melaok a rengmiu! Ngdiak modengei el kmo a dousechelei ra belulechad e kede cherarou er a Dios?” (Jakobus 4:4) Ngsoad el oba llemalt el ulechotii a David er a ledul kmo: “Rubak, ak mera el ouketui er tirke el ouketui er kau! Ak mera el oltuub er tirke el melecherecher a rengrir el omtok er kau! Ngcherrungel a kltui er ngak el mo er tir; ak umasech er tir el cherrouek.” (Psalm 139:21, 22) Ngdiak el soad el ousechelei er a redurengrir el ngar er a klengit e lengdiak a ngerang er kid me tir. A llemalt el mo er a Jehovah ngdiak lorreked er kid me ngdiak dousechelei er a ngii di el cherrouel a Jehovah el ua dobengkel ma lechub sel domes er a television?

Morriter er a Tekingel a Dios

it-2 452 par. 9

Ongngak

A omengitakl a kmal mle klou a ultutelel er a templo. Tia bleketakl el moues er aike el betok el bades el mesaod er a remengitakl, me tirka “dimlak loruul a ngodech el ureor” me bo lsebechir el di ulturk osengir er a ngerechelir er a templo el chad er omengitakl. (1Kr 9:33) Te millemolem el ileakl el bliongel er a rechad er a re Levait. Kede mesa el kmo ngmle ileakl a cherrengelir er tirke el liluut el mora Babilon. (Esr 2:40, 41) Mo lmuut er a king er a Persia el Artakserses (Longimanus) me ngdilu el kmo ngdiak lolai a “tax” er a rechad er ongngak, tir me tirke el lmuut el bebil ileakl el bliongel er a rechad. (Esr 7:24) Uriul a king a dilu el kmo “a bek el sils e ngkirel ngar ngii a ileakl el mora rechad er omengitakl.” Alta te kmo tia mle tekingel a Artakserses, me nguaisei a Esra ulterekokl el kiltmeklii tiang loltirakl er a klisiich el lebilsang a Artakserses. (Neh 11:23, NW; Esr 7:18-26) Me alta rokui el milengitakl a mle Levait, a Biblia mesaod er tir el ileakl el bliongel er a rechad, el melekoi el kmo a “re chad er a chelitakl, ma re Levait.”​—Neh 7:1; 13:10.

    Palauan Publications (1996-2024)
    Log Out
    Log In
    • Palauan
    • Share
    • Preferences
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Terms of Use
    • Privacy Policy
    • Privacy Settings
    • JW.ORG
    • Log In
    Share