Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Palauan
  • BIBLIA
  • BABIER
  • MITING
  • w15 10/1 22-26 el llel
  • Dosiou er a Jehovah el Diak a Mengesang er Kid

Ngdiak a video el kirel tiang.

Mousubes, ngdimlak el sebechel el load a video.

  • Dosiou er a Jehovah el Diak a Mengesang er Kid
  • A Ongkerongel Ouchais er a Rengedel a Jehovah—2015
  • Mekekerei el Dai el Ngar er a Suobel
  • Kmeed el Osisiu el Suobel
  • A MARTHA A KMAL MLE MECHESANG
  • BO DEMEDUCH EL OUSBECH ER TIA EL BELUULECHAD
  • MOMEKBEOT ER A KLENGAR ER KAU
  • DONGOIT AIKE EL OMEKBERAOD ER KID EL TEKOI
  • “Ak Medengei el Kmo Ng Lmuut el Mo Chad”
    A Ongkerongel Ouchais er a Rengedel a Jehovah (Suobel)—2017
A Ongkerongel Ouchais er a Rengedel a Jehovah—2015
w15 10/1 22-26 el llel

Dosiou er a Jehovah el Diak a Mengesang er Kid

“[A Maria a] mle blak a rengul el orrenges osisecheklel [a Jesus]. E a Martha kmal mlo meriked.”​—LK. 10:39, 40.

CHELITAKL: 40, 55

NGMEKERANG A OMONGER?

  • Ngmilekerang a Martha me a Maria e ochotii a ungil el kerebai el kired?

  • Ngera belkul a bo demeduch el ousbech er tia el beluulechad?

  • Te mekerang a rebetok e oukerebai er a Jesus me a Paulus el mesiou er a Dios el diak a mengesang er tir?

1, 2. Ngera uchul me a Jesus a mle betik a rengul er a Martha, engdi ngera ochotii el kmo a Martha a dimlak lecherrungel?

NGMO ua ngera uldesuem sel molatk er a redil el Martha el ngar er a Biblia? Alta ngkaikid a di chimo el redil el medung a ngklel el kmo a Jesus a mle betik a rengul er ngii, engdi ngdirrek el mle betik a rengul er a rebebil el redil el milengull er a Dios el ua delal er a Maria, me a merrengel a Martha el Maria. (Jn. 11:5; 19:25-27) Me nguaisei, engdi ngera uchul me ngar er ngii a cheldecheduch er a Biblia el kirel a Martha?

2 A Jesus a kmal mle betik a rengul er a Martha, el diak el ungil el blekerdelel el kmal meses e soal el oltuchakl er a remerael, e ngbai sel kmes el deleuill er ngii me a Dios. Ngikang a kmal uluumerang a osisecheklel a Jesus. Ngmle mesisiich el oumerang el kmo a Jesus a ngike el telbiil el Mesias. (Jn. 11:21-27) Engdi osisiu el taem e ngdi uai kid el dimlak lecherrungel. Me a ta er a taem el Jesus a mlo er a blil, e a Martha a mlo mesaod er a uldesuel el mo er a Jesus el kirel a tekoi el ulemes er ngii el kmo ngdiak lemelemalt. Me ngdilu el kmo: “Rubak, kau ke di mechere merrengek me ng choitak me ng di ngak el tal meruul a rokui el ureor? Mdu er ngii me be le ngesukak!” (Monguiu er a Lukas 10:38-42.) Me ngera kede suubii er tia el cheldecheduch?

A MARTHA A KMAL MLE MECHESANG

3, 4. Ngokiu a ngera el rolel e a Maria a ngileltii a ungil el tekoi, e ngera el tekoi a rirtechii a rengul a Martha? (Momes er a siasing er a uchelel a suobel.)

3 Ngokiu a ungil el omerellir e a Jesus a mlo soal el melisiich a klaumerang er a Martha me a Maria. Me a Maria a ulsiik a techellel el mo orrenges a osisecheklel ngika el Klou el Sensei me ngmlo “dengchokl er bitar ochil a Rubak e mle blak a rengul el orrenges” er ngii. Me a Martha a dirrek el mle sebechel el meruul el uaisei. Me oleko ngmirruul el uaisei, e a Jesus a ulterekokl el chilat er ngii e le ngmle blak a rengul el orrenges er ngii.

4 Me nguaisei, engdi a Martha a kmal mlo mechesang el meruul a kall me a lmuut el bebil er a ureor e le ngmle soal el rullii a Jesus el mo dmeu a rengul el ngar er a blirir. Engdi aika el tekoi a mla rullii me ngmerengela uldesuel e dirrek el mla mo kesib a rengul er a Maria. Me a Jesus a omes er ngii el melasem el meruul a betok el tekoi me ngmle ungil a ngerel el melekoi er ngii el kmo: “Martha, Martha! Kau a suebek a rengum e ouedikel el kirel a kmal betok el tekoi.” Ngdirrek el milsaod el kmo ngdi ta el bedengel a kall a ungiang. E sola e ulebult el mo er a Maria e milledaes er a uldesuel er a ledu el kmo: “A Maria a mla ngiltii ngiil tekoi, me ng diak bo le mengai er ngii el mo cheroid.” A Maria a locha ulebes a kall el lulengang er sel ileakl el kesus engdi ngkmal diak lobes a tekingel a Jesus el chilat er ngii, me a tekingel a Dios el lesiluub e le ngii el mle blak a rengul el orrenges er a Jesus. Me a betok er a 60 el rak er a uriul e a apostol el Johanes a milluches el kmo: “A Jesus a mle betik a rengul er a Martha, ma merrengel.” (Jn. 11:5) Me aika el tekoi a meketeklii el kmo a Martha a kilengei er a omesmechokl er a Jesus e mlo blak a rengul el mesiou er a Jehovah er a chelsel a klengar er ngii.

5. Ngua ngera klekakerous er a klengar er kid er chelechang me sel taem er a Biblia, e ngera el ker a mo duubech?

5 Ngua ngera klekakerous er a blekeradel er sel taem er a Biblia me a taem el dekiei er ngii er chelechang, el kirel a tekoi el sebechel el osengkid? Ngkmal ileakl a taem el dekiei er ngii, e le ngar er ngii a betok el bedengel a communication, me a printing press, me a betok el bedengel a babier me a razio me a mubi me a TV. E aikang a di mengesang er kid er a bek el sils. Sesei el rak er a uchei e kede ulemdasu el kmo kede kiei er a chelsel a taem el okedongall el ‘The Age of Enlightenment.’ Engdi chelechang e kede mla mo omes er tia el taem el ua ‘Age of Distraction.’ Me aika el tekoi a lulsaod el mo er ta el kekerei el cheldellir a rengalek er a skuul er a beluu er a Merikel er a mla mo betok er a 60 el rak er a uchei. Me sel The Watchtower er a September 15, 1958 a mesaod er a “Distractions” el kmo tia el blekeradel a lmuut el mengal mo mesisiich sel lolekeed a telemellel tia el beluulechad. Tiang a kmal klemerang el tekoi! Me tiang a mekdebechii a klou a ultutelel el ker el kmo: Me kede mekerang e mo diak demechesang a betok el tekoi e dirrek el mo ua Maria el mo kerekikl el olekes er a deleuill er kid me a Dios?

BO DEMEDUCH EL OUSBECH ER TIA EL BELUULECHAD

6. Ngokiu a ngera el rolel e a rechedal a Jehovah a meduch el ousbech a klekedall er tia el beluulechad?

6 Me tia el tedebechel a cheldebechelel a Dios el ngar er a chutem a meduch el ousbech a tekoi er tia el beluulechad el melisiich er a mera el omengull. El ua tiang, ka molatk er a “Photo-Drama of Creation,” el mubi el uluusbech a slide me a dirrek el motion picture el uluusbech a betok el chiro e dirrek el mle sebeched el rongesterir a rechad el mengedecheduch. Me a uchei me a dirrek el temel a Kot el Mekemedil a Beluulechad e a rebetok el miliol el meliuekl er a beluulechad a mle sebechir el mesa tia el mubi, el ngii a dirrek el mla er ngii a omesodel a demiel a Jesus Kristus me a Ta el Telael el Rak el Omengederederel. E a uriul e a berkel a klumech er a Renged a blo loltobed er ngii er a razio er a beluu me te betok el miliol el meliuekl er a beluulechad a mlo sebechir el rongesii. Me chelecha el sils e ngar er ngii a betok el klekedall er a computer me a Internet el kmal usbechall el kirel a berkel a ungil chais. E tiang a mla rullii a ureor el mo sebechir tirke el ngar er a betok el mekekerei el beluu er a bek el merekelel a beluulechad el rongesii tia el klumech.

7. (a) Ngera uchul me ngkdekudel el tekoi a lsekum kede di mo mechesang el kirel a betok el tekoi er tia el beluulechad? (b) Ngera kired el kerekikl el melatk er ngii?

7 A Biblia a dirrek el mengelechel er kid el kmo ngkdekudel el tekoi a lsekum kede di mo mechesang el kirel a betok el tekoi er tia el beluulechad. (Monguiu er a 1 Korinth 7:29-31.) Me a Kristiano a beot er ngii el mo mengoit er a klou el temel el di meruul a soal el tekoi, el ua omenguiu el babier me a osengel a TV e merael el mesarech a beluu e mo omes a klalo er a stoang me a lechub e ngomechar aike el kot el beches el klekedall me a klalo. Me a tekoi er a social networking me a texting me a omeluches el e-mail, e di blechoel el omes a beches el chais me a dirrek el sports a sebechel el chosengur a temed e rullid el kmal mo soad el meruul me kede mo mechesang. (Oli. 3:1, 6) Me a lsekum ngdiak dekerekikl me kede di mengoit a temed er aika el diak el meklou a ultutelel el tekoi, e ngsebechel el mo uchul e kede mengemikr er a kot el klou a ultutelel el tekoi, el ngii a omengull er kid el mo er a Jehovah.​—Monguiu er a Efesus 5:15-17.

8. Ngera uchul me ngkmal klou a ultutelel a uleklatk el kmo, ‘lak le betik a rengmiu er a beluulechad’?

8 A Satan a mla kutmeklii tia el beluulechad er ngii el mo olechau a osenged e dirrek el mengesang er kid. Tia el tekoi a mle klemerang er a irechar e dirrek el kmal klemerang er chelecha el taem. (2 Ti. 4:10) Seikid a uchul me ngkmal kired el otireklii a uleklatk el kmo: “Lak le betik a rengmiu er a beluulchad ma ngii di le ngerang er ngii.” Me sel dekerekikl el otireklii tia el uleklatk e ngrullid me ngmo diak demechesang a tekoi er tia el beluulechad e bai lmuut el mo ‘betik a rengud er a Chedam’ el Jehovah. Ngoeak tiang e ngmo beot er kid el meruul a soal e dirrek el mo sebeched el odeuir a rengul el mo cherechar.​—1 Jn. 2:15-17.

MOMEKBEOT ER A KLENGAR ER KAU

9. Ngera ngdilu Jesus el kirel a chad el ‘ungil osengel’ e milekerang e ochotii a kerebai el kirel tia el tekoi?

9 A uleklatk el ledillii a Jesus el mo er a Martha a oltirakl a tekoi el lolisechakl me a blekerdelel a klengar er ngii. Ngmillisiich er a redisaiplo er ngii el mo diak el mechesang er a betok el tekoi e bai nguu a Renged el mo kot. (Monguiu er a Mateus 6:22, 33.) Me a Jesus a uaisei el dimlak lebetok a kloklel e dirrek el dimlak a blil me a lechub e ngchetemel.​—Lk. 9:58; 19:33-35.

10. Ngera el kerebai a lulechotii a Jesus er a taem er a omesiungel?

10 Ngbetok a tekoi el dilubech er a taem er a omesiungel a Jesus el ngii a mle sebechel mengesang er ngii, engdi ngdimlak lebechei aika el tekoi me longesang er ngii. Ngar er a uchelel a omesiungel er a lemerekong el olisechakl er a seked e loruul a mengasireng el tekoi er a beluu er a Kapernaum, e a rechad a ullengit er ngii me di lekiei er a belurir. Me ngmilekerang a Jesus el kirel tia el ongit? Ngdilu el kmo: “Ngak a dirrek el kirek el olisechakl er a Ungil Chais er a Rengedel a Dios er a ikel bebil er a beluu, ele tiaikid a lulderchak a Dios el me meruul er ngii.” (Lk. 4:42-44) Me ngmera el ultutii a tekingel el mirrael el olisechakl e omerk er a klumech er a chelsel aike el beluu er a Palestine. Me alta e ngmle cherrungel engdi ngdirrek el mle chad me a lebebil er a taem e ngkmal mo mesaul a bedengel er a uriul er a loruul er a omesiungel.​—Lk. 8:23; Jn. 4:6.

11. Ngerang dilu Jesus el mo er ngike el chad el mla er ngii mondai er a telungalek er ngii, e ngera el tekoi a lulengelechel er ngii?

11 Ta er a taem el Jesus a ullisechakl er a rultirakl er ngii er a rolel e ngmo sebechir el outekangel a ultok el bo lechelebangel, e a ta el chad a dilu er ngii el kmo: “Sensei, mdu er a obekuk me lebii er a delongelam a dikesam er a demmam.” Engdi a Jesus a dimlak lekengei el mo chelsechusem er tia el mondai. Ngbai ulenger er ngika el chad el kmo: “E kel chad, ng techa tiltkak el mo oukerrekeriil ma lechub e ak mo omii a diukes er a delongeliu el terung?” Me a Jesus a millemolem el olisechakl e mengelechel er tirke el ulerrenges er ngii el kirel a telemellel a bo demechesang e dengai a tekoi er a klechad el mo er uchei er a omesiunged el mo er a Dios.​—Lk. 12:13-15.

12, 13. (a) Ngera el omerellel a Jesus er a uchei er a kodellel a kmal chilas a rengrir a rebebil el ulebult el Chisentael? (b) Ngmilekerang a Jesus er a losmechokl a tekoi el mle sebechel el mo mengesang er ngii?

12 Sel ulebongel el sandei er a klengar er a Jesus a kmal mle meringel er ngii. (Mt. 26:38; Jn. 12:27) Ngkmal mle betok a kirel el meruul e mlo chelebangel er a meringel el kerrekeriil e dirrek el mlo ocherur a kodall. Ka di molatk er a tekoi el dilubech er sel Sandei er a Nisan 9 er a rak er a 33. El ua meldung er a ulaoch, e a Jesus a mlo soiseb er a beluu er a Jerusalem el ngar bebul a ngelekel a donkey, e a seked a uleldiu el kmo, “ngikal king el mermang el oba ngklel a Rubak!” (Lk. 19:38) E sel ongingil el sils e a Jesus a mlo er a templo e mle bekeu el oldik er a remerechorech a rengrir el chad er a siobai, el uluusbech er a blil a Dios el olterau a oterullir el mo er a rekldemir el chad er a Judea.​—Lk. 19:45, 46.

13 Ngar er a delongelir tirka el meseked er a Jerusalem, e te mla er ngii a rebebil el ulebult el Chisentael el kmal mlo mechas a rengrir er a omerellel a Jesus, me te uleker er a apostol el Filip me bo loterekeklii a taem el mo sebechir el mengedecheduch er a Jesus. Engdi a Jesus a dimlak lekengei el mo mechesang er tir me bo lak lerellii a klou a ultutelel el tekoi el dirk kirel el meruul er ngii. Ngkmal dimlak el soal el meruul a chisel el ua bo luchul e bo lak lokodir a recherrouel a Dios. Me a uriul er a losaod el mo er a Andreas me a Filip el kmo ngdi kmedu el mo mad e ngdilu el kmo: “Ngikel betik a rengul er a klengar er ngii a mo oridii; e ngikel chetil a klengar er ngii er tial beluulchad a mo kudmeklii el kirel a diak a ulebengelel klengar.” Me ngbai dimlak el soal el mengelaod a uldesuir tirke el Chisentael e bai kilengei el otirakl a tekoi el letilbir er a rengul el mo oltaut, me ngdilu el kmo: “E a Demak a mo mengull er ngikel mesiou er ngak.” Me ngulterekokl a Filip el ngilai aika el ungil el klemechel a Jesus el mo subedeterir tirka el chad.​—Jn. 12:20-26.

14. Ngera ochotii el kmo alta e a Jesus a ngiluu a omesiungel el mo kot engdi ngdirrek el mle tabesul a loruul a tekoi?

14 Me alta e a Jesus a dimlak lekengei el mo mechesang me bo lak el omerk er a klumech er a ungil chais, engdi ngdimlak di lolatk er tia el ureor e lemerekong. Ngmle ta el taem e ngkilengei el mo er a merengel a chebechiil e dirrek el ullengeseu el ulemult a ralm el mo bilong me lebo er ngii a ilumel el kirel tia el chebechiil. (Jn. 2:2, 6-10) Ngdirrek el kilengei el mo omesoil el teloi er a rekmeed el sechelil me tirke el chad el ulemes er tir el kmo ngar er ngii a techellir el mo disaiplo er ngii. (Lk. 5:29; Jn. 12:2) E a ngaruchei er ngii el rokui, e a Jesus a mle blechoel el mengoit a temel el meluluuch, e melebedebek a tekoi, e dirrek el ullengull.​—Mt. 14:23; Mk. 1:35; 6:31, 32.

DONGOIT AIKE EL OMEKBERAOD ER KID EL TEKOI

15. Ngera el uleklatk a lulsaod er ngii a apostol el Paulus, e milekerang e ochotii a ungil el kerebai el kirel?

15 A apostol el Paulus a milluches el kmo: Dongoit “a ikel rokui el omekberaod er kid” er a lomekesiu er a klengar er a Kristiano el mo er a chad er a klaidesachel. (Monguiu er a Hebru 12:1.) Ngmera el uleltaut a tekoi el lullisechakl, e le ngchilitii sel dimla klengar er ngii el mle sebechel el mo uchul e ngmo merau e dirrek el merael a chisel. Ngbai mle kerekikl el “ngmilt a ikel kot el ungil” el tekoi e dirrek el mlo blak a rengul el mesiou er a Dios el omerk er a klumech er a chelsel aike el beluu er a Siria me a renged er a Asia me a Masedonia me a dirrek el Judea. Me sera loluches el kirel a omeltkel el mo kiei er a eanged el mo cherechar e ngdilu el kmo: “Ak ubes a ikel mla mo merek el tekoi e mor a ikel tkul er bab el sebechek. . . . Misei e ak remurt . . . me bo knguu a nguked.” (Fil. 1:10; 3:8, 13, 14) Me nguluusbech er a techellel el di mle mesobil el ‘mo mesiou er a Rubak el diak le teloadel a rengul.’​—1 Ko. 7:32-35.

16, 17. Kede mekerang e oltirakl er a kerebil a Paulus el disaiplo er a Kristus alta e kede bechiil me a lechub e ngdiak? Mosaod er a tekoi el dilubech.

16 A rebebil el mesiungel a Dios a di ua Paulus el ngiltii el di mesobil me lak lemechesang e bai longoit er a klou el temir el mesiou el kirel a Renged. (Mt. 19:11, 12) A rebechiil el mesiungel a Dios a blechoel el betok a ngerechelir er a telungalek er tir. Engdi a debechiil me a lak me kid el rokui a sebeched el “mechei a ikel rokui el omekberaod er kid” e mo mesiou er a Dios me lak demechesang er a betok el tekoi. E tiang a sebechel el meketmokl a lsekum ngmo diak dongoit a temed el meruul a diak a ultutelel el tekoi, e dirrek el mo remuul a turrekong er kid el ousbech ngii el temed el mesiou er a Dios.

17 Ka molatk er a ta el obekel el Mark me a Claire er a beluu er a Wales el mlo mesiou el mui el taem er a uriul er a letobed er a skuul e millemolem el pioneer er a uriul er a bo lebechiil. A Mark a dmu el kmo: “Aki ulemekbeot er a klengar er kemam me aki tilobed er a blimam el 3 a delemerab er ngii e dirrek el mlo diak kim oureor me bo el sebecham el mo soiseb er a international construction work.” Me ngar er aika el mereko el 20 el rak e te mla mo er a betok el beluu er a Africa el olengeseu a okedecherul a Blil a Ongdibel. A ta er a taem e ngdi mlo medechel a $15.00 el ududir, engdi a Jehovah a millemolem el omekerreu er tir. Me a Claire a dmu el kmo: “Ngkmal dmeu a rengmam el mengoit a bek el sils er a klengar er kemam el mesiou er a Jehovah. Te mla mo er ngii a rebetok el sechelimam e diak a ngesonges er kemam. Me aike el sesei el tekoi el kim chiloit a kmal diak el sebechel el mo mekesiur a deurreng el ki mobang er chelecha el ki mosiou er a Jehovah el mui el taem.” Me te ngar er ngii a rebetok el mesiou el mui el taem el mla chormii tia el tekoi.

18. Ngera el ker a kirir a rebebil el mo melatk?

18 E kau a kuk mekerang? Ngera sebechem el meruul a lsekum ke mocha medengei el kmo ke kmal mechesang er a betok el tekoi me ngdikea lsebechem el ungil el meruul er a omesiungem el kirel a Renged? Nglocha sebechem el onger aika el ker el okiu sel mluut el mo blak a rengum el menguiu e mo dmolech el melebedebek a tekoi el mosuub er a Biblia. Me ngmekerang a cho moruul er tiang? A ongingil el suobel a mo mesaod er ngii.

    Palauan Publications (1996-2024)
    Log Out
    Log In
    • Palauan
    • Share
    • Preferences
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Terms of Use
    • Privacy Policy
    • Privacy Settings
    • JW.ORG
    • Log In
    Share