Til dirigenten; på Daggryets Hind. En sang med musikledsagelse; af David.
22 Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig?+
[Hvorfor er du] så langt borte fra min frelse,+
[og fra] de råb jeg udstøder?+
2 Min Gud, jeg kalder om dagen, men du svarer ikke;+
og om natten, og jeg kan ikke være tavs.+
3 Men du er hellig,+
du som bor i Israels lovsange.+
4 På dig stolede vore fædre;+
de stolede [på dig], og du blev ved med at bringe dem i sikkerhed.+
5 Til dig råbte de,+ og de undslap;+
på dig stolede de, og de blev ikke til skamme.+
6 Men jeg er en orm,+ og ikke en mand,
til skændsel blandt mennesker og ringeagtet af folket.+
7 Alle der ser mig, gør nar af mig;+
de vrænger med læben; de ryster på hovedet:+
8 „Han har væltet [sin sag] over på Jehova.+ Lad Ham bringe ham i sikkerhed!+
Lad Ham udfri ham, da han har fundet behag i ham!“+
9 For du er den der trak mig frem fra [moders] liv,+
den der lod mig ligge trygt ved min moders bryster.+
10 På dig blev jeg kastet fra moders skød;+
fra min moders liv har du været min Gud.+
11 Hold dig ikke langt borte fra mig, for trængsel er nær,+
for der er ingen anden hjælper.+
12 Mange tyre har omringet mig;+
Baʹsans mægtige har samlet sig omkring mig.+
13 De har åbnet deres gab imod mig,+
som en løve der sønderriver og brøler.+
14 Som vand er jeg blevet udgydt,+
og alle mine knogler er skilt fra hinanden.+
Mit hjerte er blevet som voks;+
det er smeltet dybt i mit indre.+
15 Som et potteskår er min kraft tørret ud,+
og min tunge klæber til ganen;+
og i dødens støv lægger du mig.+
16 For hunde har omringet mig;+
de ondes forsamling har indesluttet mig.+
Som en løve [står de ved] mine hænder og mine fødder.+
17 Jeg kan tælle alle mine knogler.+
De stirrer, de ser på mig.+
18 De deler mine klæder imellem sig,+
og om min klædning kaster de lod.+
19 Men du, Jehova, hold dig ikke langt borte.+
Du, min styrke,+ kom mig hurtigt til hjælp.+
20 Udfri min sjæl fra sværdet,+
min eneste af hundens vold;+
21 frels mig fra løvens gab,+
og svar mig [med redning] fra vildoksers horn.+
22 Jeg vil forkynde dit navn+ for mine brødre;+
midt i menigheden lovsynger jeg dig.+
23 I som frygter Jehova, lovsyng ham!+
Alle I af Jakobs afkom, herliggør ham!+
Og nær gru for ham, alle I af Israels afkom!+
24 For han hverken ringeagtede+
eller væmmedes ved den nødstedtes nød;+
og han skjulte ikke sit ansigt for ham,+
og når han råbte til ham om hjælp, hørte han det.+
25 Fra dig kommer min lovsang i den store menighed;+
mine løfter vil jeg indfri i påsyn af dem der frygter ham.+
26 De sagtmodige skal spise og mættes;+
de der søger Jehova vil lovsynge ham.+
Må jeres hjerter leve for evigt.+
27 Hele den vide jord vil huske Jehova og vende om til [ham].+
Og alle nationernes slægter vil bøje sig for dig.+
28 For kongedømmet tilhører Jehova,+
og han hersker over nationerne.+
29 Alle de fede på jorden skal spise og derpå bøje sig;+
for hans ansigt vil alle der stiger ned i støvet bøje knæ,+
og sin sjæl skal ingen bevare i live.+
30 Et afkom skal tjene ham;+
man vil forkynde om Jehova for den [kommende] generation.+
31 Man vil komme og berette om hans retfærdighed+
for det folk der fødes: at han har gjort [dette].+