Salmerne
Til dirigenten. En sang med musikledsagelse; af David.
31 Hos dig, Jehova,* har jeg søgt tilflugt.+
Måtte jeg aldrig blive til skamme.+
Bring mig i din retfærdighed bort i sikkerhed.+
7 Lad mig juble og fryde mig over din loyale hengivenhed,+
da du har set min nød;+
du kendte min sjæls kvaler,+
8 og du overgav mig ikke i fjendens hånd.+
Du lod mine fødder stå på et sted med rigelig plads.+
9 Vis mig din gunst, Jehova,* for jeg er hårdt trængt.+
Af græmmelse er mit øje blevet svagt+ — min sjæl og min mave.+
10 For af sorg er mit liv svundet hen,+
og mine år af at sukke.+
På grund af min misgerning er min kraft segnet,+
og mine knogler er blevet svage.+
11 Over for alle mine modstandere+ er jeg en der smædes,+
ja, for mine naboer især,+
og en rædsel for dem der kender mig.+
De der så mig på gaden, flygtede for mig.+
12 Jeg er blevet glemt som en der er død [og] ude af hjertet[s tanker];+
jeg er blevet som et beskadiget kar;*+
13 for jeg har hørt mange tale dårligt [om mig];+
der er gru til alle sider.+
Når de samler sig som én imod mig,+
17 Jehova, måtte jeg ikke blive til skamme, for jeg har kaldt på dig.+
Måtte de ugudelige blive til skamme;+
måtte de blive tavse i Sheʹol.+
19 Hvor er din godhed stor,+ den du har gemt til dem der frygter dig,+
[den] du har vist mod dem der søger tilflugt hos dig,
20 Du vil skjule dem i din nærheds* skjul+
for mænd* der rotter sig sammen.+
Du vil gemme dem i [din] hytte for tunger der ypper kiv.+
22 Og jeg sagde da jeg var opskræmt:+
„Jeg afskæres fra [en plads] foran dine øjne.“+
I sandhed, du hørte al min højlydte tryglen, da jeg råbte til dig om hjælp.+