Til dirigenten. Masʹkil. Af David. Dengang edomitten Doʹeg gik ind og fortalte Saul at David var gået ind i Ahimeʹleks+ hus.
52 Hvorfor praler du af det onde, du vældige kriger?+
Guds loyale hengivenhed varer dagen lang.+
2 Din tunge udtænker megen fortræd, skærpet som en barberkniv;+
den øver svig.+
3 Du elsker ondt frem for godt,+
falskhed frem for retfærdig tale.+ Seʹla.
4 Du elsker alle fortærende ord,+
du svigefulde tunge.+
5 Gud vil til gengæld bryde dig ned for bestandig;+
han vil støde dig ned og rive dig bort fra [dit] telt,+
og han vil rykke dig op med rode fra de levendes land.+ Seʹla.
6 Og de retfærdige vil se det og frygte,+
og de vil le ad ham.+
7 Se! Det er den våbenføre mand som ikke gør Gud til sin fæstning,+
men stoler på sin store rigdom+
[og] søger ly i den fortræd han forvolder.+
8 Men jeg er som et frodigt oliventræ+ i Guds hus;
jeg har sat min lid til Guds loyale hengivenhed til fjerne tider, ja, for evigt.+
9 Jeg priser dig til fjerne tider, for du greb ind;+
og jeg håber på dit navn — for det er godt — i påsyn af dine loyale.+