Anden Krønikebog

29 Hizkija+ blev konge da han var 25 år, og han regerede 29 år i Jerusalem. Hans mor hed Abija og var datter af Zekarja.+ 2 Han gjorde det der var rigtigt i Jehovas øjne,+ ligesom sin forfar David.+ 3 I sit første regeringsår, i den første måned, åbnede han dørene til Jehovas hus og reparerede dem.+ 4 Så hentede han præsterne og levitterne og samlede dem på pladsen mod øst. 5 Han sagde til dem: “Hør på mig, levitter. I skal hellige jer+ og hellige Jehovas, jeres forfædres Guds, hus. Og det der er urent, skal I fjerne fra det hellige sted.+ 6 For vores fædre har været troløse og gjort det der var ondt i Jehova vores Guds øjne.+ De svigtede ham og vendte ansigtet væk fra Jehovas bolig og vendte ryggen til ham.+ 7 De lukkede også dørene til forhallen+ og slukkede lamperne.+ De holdt op med at brænde røgelse+ og ofre brændofre+ til Israels Gud på det hellige sted. 8 Derfor blev Juda og Jerusalem ramt af Jehovas vrede,+ og han gjorde dem til noget man bliver chokeret og forbavset over, noget man pifter hånligt ad, som I kan se med egne øjne.+ 9 Vores forfædre faldt for sværdet,+ og vores sønner, døtre og hustruer blev ført i fangenskab på grund af alt det.+ 10 Nu ønsker jeg inderligt at indgå en pagt med Jehova, Israels Gud,+ så hans brændende vrede kan vende sig fra os. 11 Mine sønner, nu er det slut med at forsømme jeres pligter,* for Jehova har udvalgt jer til at stå foran ham, til at være hans tjenere+ og få røgen til at stige op fra ofrene til ham.”+

12 Så trådte levitterne frem: Mahat, Amasajs søn, og Joel, Azarjas søn, der var kehatitter;+ Kish, Abdis søn, og Azarja, Jehallelels søn, der var meraritter;+ Joa, Zimmas søn, og Eden, Joas søn, der var gershonitter;+ 13 Shimri og Jeuel, der var Elisafans sønner; Zekarja og Mattanja, der var Asafs sønner;+ 14 Jehiel og Shimi, der var Hemans sønner,+ og Shemaja og Uzziel, der var Jedutuns sønner.+ 15 De samlede deres brødre og helligede sig, og så kom de for at rense Jehovas hus,+ sådan som kongen havde befalet i overensstemmelse med Jehovas ord. 16 Præsterne gik så ind i Jehovas hus for at rense det, og alt det urene som de fandt i Jehovas tempel, bar de ud i forgården+ til Jehovas hus. Så tog levitterne det og bar det ud til Kedrondalen.+ 17 Den første dag i den første måned begyndte de at hellige templet, og den ottende dag i måneden nåede de til Jehovas forhal.+ De helligede Jehovas hus i otte dage, og den 16. dag i den første måned var de færdige.

18 Derefter gik de ind til kong Hizkija og sagde: “Vi har renset hele Jehovas hus, brændofferaltret+ og alle dets redskaber+ og bordet til det stablede brød*+ og alle dets redskaber. 19 Og alle de redskaber som kong Akaz i sin troløshed+ smed væk mens han var konge, har vi gjort i stand og helliget,+ og de er nu foran Jehovas alter.”

20 Kong Hizkija stod tidligt op og tilkaldte byens fyrster, og de gik op til Jehovas hus. 21 Med sig havde de syv tyre, syv væddere, syv vædderlam og syv gedebukke til syndoffer for kongehuset, for helligdommen og for Juda.+ Han gav præsterne, Arons efterkommere, besked på at ofre dyrene på Jehovas alter. 22 Så slagtede de tyrene,+ og præsterne tog blodet og stænkede det på altret.+ Derefter slagtede de vædderne og stænkede blodet på altret, og de slagtede vædderlammene og stænkede blodet på altret. 23 Så førte de gedebukkene til syndofret frem for kongen og menigheden og lagde hænderne på dem. 24 Præsterne slagtede dem og frembar blodet som syndoffer på altret for at skaffe soning for hele Israel, for kongen havde sagt at brændofret og syndofret skulle gælde hele Israel.

25 I mellemtiden lod han levitterne stille sig op ved Jehovas hus med cymbler, harper og andre strengeinstrumenter+ – sådan som David,+ kongens seer Gad+ og profeten Natan+ havde befalet. For Jehova havde givet denne befaling gennem sine profeter. 26 Altså stod levitterne med Davids instrumenter, og præsterne med trompeterne.+

27 Så befalede Hizkija at brændofret skulle bringes på altret.+ Da ofringen gik i gang, begyndte man at synge for Jehova og at blæse i trompet, ledsaget af Davids, Israels konges, instrumenter. 28 Og hele menigheden bøjede sig mens sangen blev sunget og der blev blæst i trompeterne – alt det fortsatte indtil ofringen var færdig. 29 Så snart man var færdig med ofringen, knælede kongen og alle hos ham og bøjede sig med ansigtet mod jorden. 30 Kong Hizkija og fyrsterne gav levitterne besked på at lovprise Jehova med ord af David+ og seeren Asaf.+ De lovpriste ham så med stor glæde, og de knælede og bøjede sig med ansigtet mod jorden.

31 Så sagde Hizkija: “Nu hvor I er blevet sat til side* til Jehova, så kom hen til Jehovas hus og bring slagtofre og takofre.” Menigheden begyndte så at komme med slagtofre og takofre, og alle der havde et villigt hjerte, bragte brændofre.+ 32 Menigheden kom med 70 okser, 100 væddere og 200 vædderlam som brændoffer. Alt det var et brændoffer til Jehova.+ 33 De hellige offergaver bestod af 600 okser og 3.000 får. 34 Men der var for få præster til at de kunne flå alle brændofrene, så deres brødre, levitterne, hjalp dem+ indtil arbejdet var færdigt og præsterne kunne hellige sig,+ for levitterne var mere samvittighedsfulde* med hensyn til at hellige sig end præsterne var. 35 Der var mange brændofre,+ og desuden var der fællesskabsofrenes fedtstykker+ og drikofrene til brændofret.+ På den måde blev tjenesten ved Jehovas hus genindført. 36 Hizkija og hele folket glædede sig over det den sande Gud havde gjort for dem,+ og over at det alt sammen var sket så hurtigt.