Hebræerne

9 Vel havde jo også den første [pagt] bestemmelser vedrørende en hellig tjeneste*+ og havde et helligt sted+ her på jorden.* 2 Der blev jo bygget et første telt[rum],+ hvori lampestanderen+ og også bordet+ og de fremlagte brød*+ var; og det kaldes „Det Hellige“.+ 3 Men bag det andet forhæng+ var det telt[rum] der kaldes „Det Allerhelligste“.*+ 4 Dette havde et guldrøgelseskar+ og pagtens ark,+ som overalt var beklædt med guld+ og hvori guldkrukken med mannaen+ var og Arons stav der engang havde skudt knopper,+ og pagtens* tavler;+ 5 og oven over den var de herlige keruber,+ som overskyggede sone[dækket].*+ Men nu er det ikke tiden til i detaljer at tale om disse ting.

6 Efter at dette er blevet indrettet således, går præsterne til stadighed ind i det første telt[rum]+ for at udføre de hellige tjenester;+ 7 men i det andet [rum] går ypperstepræsten ind alene, én gang om året,+ og ikke uden blod,+ som han frembærer for sig selv+ og for folkets uvidenhedssynder.+ 8 Således gør den hellige ånd det klart at vejen+ til det hellige sted* endnu ikke var blevet gjort kendt mens det første telt stod.+ 9 Netop dette [telt] er et billede*+ der gælder den fastsatte tid som nu er her,+ og i overensstemmelse med det frembæres både offergaver og slagtofre.+ Disse er imidlertid ikke i stand til at gøre den der yder hellig tjeneste* fuldkommen+ med hensyn til hans samvittighed,+ 10 men har kun at gøre med mad+ og drikke+ og forskellige former for dåb.*+ Det var lovbestemmelser vedrørende kødet,+ og de var pålagt [dem] indtil den fastsatte tid kom, da forholdene skulle bringes i den rette orden.*+

11 Men da Kristus kom som ypperstepræst+ for de goder der er tilvejebragt* gennem det større og fuldkomnere telt, som ikke er gjort med hænder, det vil sige som ikke er af denne skabning,+ 12 gik han, nej, ikke med* blod+ af bukke og tyrekalve, men med sit eget blod,+ én gang for alle ind på det hellige sted og skaffede* [os] en evig udfrielse.*+ 13 For hvis blodet af bukke+ og tyre+ og asken+ af en kvie stænket på dem der er urene,*+ helliger med hensyn til kødets renhed,+ 14 hvor meget mere vil så ikke Messias’ blod,+ han som ved en evig ånd frembar sig selv som et dadelfrit offer+ til Gud, rense+ vor samvittighed fra døde gerninger+ så vi kan yde hellig tjeneste+ for [den] levende Gud?

15 Så det er derfor han er mellemmand+ for en ny pagt, for at de kaldede kan få løftet om den evige arv,+ fordi der har fundet en død sted til [deres] udfrielse ved en løsesum+ fra overtrædelserne under den tidligere pagt.+ 16 For hvor der er en pagt,*+ er det nødvendigt at den [menneskelige] parts* død anføres. 17 For det er på grundlag af døde [ofre]* en pagt er gyldig, da den jo ikke er i kraft på noget tidspunkt mens den [menneskelige] part lever. 18 Derfor blev den tidligere [pagt]+ heller ikke indviet* uden blod.+ 19 For efter at hvert bud ifølge loven var blevet fremholdt af Moses for hele folket,+ tog han blodet af tyrekalvene og bukkene sammen med vand og skarlagenrød uld og isop+ og bestænkede bogen* selv og hele folket, 20 idet han sagde: „Dette er pagtsblodet, [den pagt] som Gud har pålagt jer.“*+ 21 Og han bestænkede teltet+ og ligeledes alle den offentlige tjenestes kar med blodet.+ 22 Ja, næsten alle ting renses med blod+ ifølge loven, og uden at der udgydes blod+ finder der ingen tilgivelse* sted.+

23 Derfor var det nødvendigt at de billedlige gengivelser+ af det der er i himlene måtte renses med disse midler,+ men selve det himmelske med slagtofre som er bedre end disse. 24 For Kristus gik ikke ind på et helligt sted som er gjort med hænder+ og som er en kopi af virkeligheden,*+ men ind i selve himmelen+ for nu at møde frem for Guds person til bedste for os.+ 25 Det var heller ikke for at frembære sig selv mange gange, sådan som ypperstepræsten går ind på det hellige sted*+ år efter år+ med blod som ikke er hans eget. 26 Ellers havde han måttet lide mange gange siden verdens grundlæggelse.*+ Men nu har han givet sig til kende+ én gang+ for alle ved afslutningen* på tingenes ordninger*+ for at skaffe synden af vejen ved sit offer.+ 27 Og ligesom det er forbeholdt* menneskene+ at dø én gang for alle, og derefter dom,+ 28 således blev også Messias frembåret som offer én gang+ for alle for at bære manges synder;+ og anden gang+ han kommer til syne+ er det skilt fra synd*+ og for dem som ivrigt venter på ham til [deres] frelse.+