2 „Tal til Israels sønner og sig til dem: ’I det tilfælde at en mand eller en kvinde aflægger et særligt løfte om at leve som nasiræer*+ for Jehova,

21 Når du giver Jehova din Gud et løfte,+ må du ikke tøve med at holde det;+ ellers vil Jehova din Gud visselig kræve det af dig, og der vil være synd hos dig.+

30 Derpå aflagde Jefta et løfte+ til Jehova og sagde: „Hvis du virkelig giver Amʹmons sønner i min hånd,

11 og hun aflagde et løfte+ og sagde: „Hærstyrkers Jehova, hvis du blot ville se din trælkvindes nød+ og huske mig,+ og ikke glemme din trælkvinde men give din trælkvinde et drengebarn, så vil jeg give ham til Jehova alle hans levedage, og ingen ragekniv skal komme på hans hoved.“+

4 Når du aflægger et løfte til Gud, så tøv ikke med at holde det,+ for [Han har] ikke behag i tåber.+ Hvad du lover, skal du holde.+