1. Samuel
eller FØRSTE KONGEBOG ifølge den græske Septuaginta
1 Der var engang en mand fra Ramataʹjim-Zoʹfim,*+ fra Eʹfraims bjergland,+ og hans navn var Elkaʹna,+ en søn af Jeʹroham, en søn af Eʹlihu,* en søn af Toʹhu, en søn af Zuf,+ en efraimit.* 2 Og han havde to hustruer; den enes navn var Hanna og den andens navn var Peninʹna; og Peninʹna havde børn, men Hanna havde ingen børn.+ 3 Og denne mand drog år efter år* op fra sin by for at bøje sig+ for og ofre til Hærstyrkers Jehova* i Siʹlo,+ dér hvor Eʹlis to sønner* Hofʹni og Piʹnehas+ virkede som præster for Jehova.+
4 Nu kom den dag da Elkaʹna skulle ofre, og han gav sin hustru Peninʹna, og alle hendes sønner og døtre, flere andele,+ 5 men Hanna gav han én andel; dog* var det Hanna han elskede,+ men Jehova havde lukket hendes moderliv.+ 6 Og hendes medbejlerske* generede+ hende desuden groft for at gøre hende nedtrykt fordi Jehova havde lukket for hendes moderliv. 7 Ja, således plejede hun* at gøre år efter år,+ hver gang hun* drog op til Jehovas hus.+ Således generede hun hende, og hun græd og spiste intet. 8 Men Elkaʹna, hendes mand, sagde til hende: „Hanna, hvorfor græder du, og hvorfor spiser du ikke, og hvorfor gør dit hjerte ondt?+ Er jeg ikke mere værd for dig end ti sønner?“+
9 Hanna rejste sig da efter at de* havde spist i Siʹlo* og efter at de havde drukket* — det var mens præsten Eʹli sad på [sin] stol ved dørstolpen i Jehovas tempel*+ — 10 og hun var bitter i sjælen,+ så hun bad til Jehova+ og græd heftigt,+ 11 og hun aflagde et løfte+ og sagde: „Hærstyrkers Jehova, hvis du blot ville se din trælkvindes nød+ og huske mig,+ og ikke glemme din trælkvinde men give din trælkvinde et drengebarn, så vil jeg give ham til Jehova alle hans levedage, og ingen ragekniv skal komme på hans hoved.“+
12 Mens hun havde bedt meget+ foran Jehova, havde Eʹli imidlertid holdt øje med hendes mund. 13 Hanna havde nemlig talt i sit hjerte;+ kun hendes læber bevægede sig, og hendes stemme kunne ikke høres, så Eʹli tænkte at hun var beruset.+ 14 Eʹli sagde da til hende: „Hvor længe vil du gå rundt og være beruset?+ Bliv af med din rus!“ 15 Men Hanna svarede og sagde: „Nej, herre! Jeg er en kvinde hvis ånd er trængt, og jeg har ikke drukket vin og stærke drikke; men jeg udøser min sjæl foran Jehova.+ 16 Antag ikke din trælkvinde for en usling,*+ for jeg har indtil nu talt ud af min store bekymring og min græmmelse.“+ 17 Da svarede Eʹli og sagde: „Gå i fred;+ og måtte Israels Gud opfylde det ønske som du har bedt til ham om.“+ 18 Hertil sagde hun: „Måtte din tjenestepige finde yndest i dine øjne.“+ Kvinden gik derpå sin vej; og hun spiste+ og var ikke længere indadvendt.+
19 Så stod de tidligt op om morgenen og bøjede sig for Jehova, hvorpå de vendte tilbage og kom til deres hus i Raʹma.+ Elkaʹna havde da omgang+ med sin hustru Hanna, og Jehova huskede hende,+ 20 og efter et års forløb* var Hanna blevet gravid og havde født en søn, og hun gav ham navnet+ Samuel,* „for,“ sagde hun, „jeg har bedt+ Jehova om ham.“
21 Senere drog manden Elkaʹna op med hele sit hus for at bringe det årlige offer*+ til Jehova sammen med sit løfteoffer,+ 22 men Hanna drog ikke med op,+ for hun sagde til sin mand: „Så snart drengen bliver vænnet fra,+ vil jeg komme med ham, og han skal fremstilles for Jehovas ansigt, og han skal bo der for stedse.“+ 23 Da sagde hendes mand+ Elkaʹna til hende: „Gør som det er bedst i dine øjne.+ Bliv hjemme til du har vænnet ham fra; måtte Jehova blot opfylde sit* ord.“+ Da blev kvinden hjemme og ammede sin søn indtil hun havde vænnet ham fra.+
24 Så snart hun havde vænnet ham fra, tog hun ham med sig op, sammen med en treårs tyr* og en efa* mel og en stor krukke vin,+ og kom til* Jehovas hus i Siʹlo,+ og drengen var med hende.* 25 De* slagtede nu tyren og bragte drengen til Eʹli,+ 26 hvorpå hun sagde: „Undskyld mig, herre. Så sandt din sjæl lever,+ herre, jeg er den kvinde som stillede sig her hos dig for at bede til Jehova.+ 27 Det var om denne dreng jeg bad, og Jehova opfyldte mit ønske for mig,+ det jeg bad ham om.+ 28 Og jeg har til gengæld lånt ham* til Jehova;+ alle de dage han er til,* er han et lån* til Jehova.“