Dommerne
5 Og på den dag sang+ Deboʹra+ sammen med Abiʹnoams+ søn Baʹrak:+
2 „Fordi man [kampberedt] lod håret hænge løst i Israel,
fordi folket meldte sig frivilligt,+
velsign Jehova!+
4 Jehova, da du drog ud fra Seʹir,+
da du skred frem fra Eʹdoms mark,+
rystede jorden,+ ja, dryppede himmelen,+
ja, dryppede skyerne med vand.
6 I Aʹnats søn Sjamʹgars+ dage,
i Jaʹels+ dage, var stierne uden færdsel,*
og de vejfarende rejste ad bugtede stier.+
7 Landboerne flyttede væk; i Israel flyttede de væk,+
indtil jeg, Deboʹra,+ fremstod,
indtil jeg fremstod som en moder i Israel.+
8 De ville vælge sig nye guder.+
Dengang var der krig* i portene.*+
Ikke et skjold var at se, eller en lanse,
blandt fyrre tusind i Israel.+
10 I der rider på rødgule hunæsler,+
I der sidder på dyre tæpper,*
og I der vandrer på vejen,
tænk over det!+
11 [Der lød] røster af dem der uddeler vand mellem drikkerenderne;+
dér besang de Jehovas retfærdsgerninger,+
hans landboeres retfærdsgerninger i Israel.
Da gik Jehovas folk ned til portene.
12 Vågn op, vågn op, Deboʹra!+
Vågn op, vågn op, istem en sang!+
Rejs dig, Baʹrak,+ og før dine fanger* bort, Abiʹnoams søn!+
13 Da drog de overlevende ned til stormændene;
Jehovas folk drog ned til mig mod de vældige krigere.
14 Fra Eʹfraim, deres rod, [drog de ned] på lavsletten,*+
i følge med* dig, Benjamin, blandt dine folkeslag.
Fra Maʹkir+ drog førerne ned,
15 Og fyrsterne i Isʹsakar+ var med Deboʹra,
og som Isʹsakar, således Baʹrak.+
Ud på lavsletten sendtes han til fods.+
16 Hvorfor sad du mellem de to sadelkurve
for at høre på at der fløjtes efter flokkene?+
For Rubens delinger var hjertets ransagelser store.+
17 Giʹlead blev i sin bolig på den anden side af Jordan;+
og Dan, hvorfor holdt han til på skibe?+
Aʹser sad bare ved havets bred
og blev boende ved sine anløbspladser.+
19 Der kom konger; de kæmpede;
da kæmpede Kaʹna’ans konger+
i Taʹanak+ ved Megidʹdos+ vande.
De hentede sig ingen fortjeneste i sølv.+
21 Kiʹsjons Regnflod skyllede dem bort,+
regnfloden fra gamle dage,* Kiʹsjons Regnflod.+
Du trådte styrke under fode,+ min sjæl.
23 ’Forband+ Meʹroz,’ sagde Jehovas engel,+
’forband uden ophør dens indbyggere,
for de kom ikke Jehova til hjælp,
Jehova til hjælp med de vældige krigere.’
24 Lad den mest velsignede blandt kvinder være Jaʹel,+ kenitten+ Heʹbers hustru,
den mest velsignede blandt kvinder i telte.+
26 Hun rakte hånden ud efter pløkken,
og den højre efter de hårdtarbejdendes hammer.+
Og hun brugte hammeren mod Siʹsera; hun gennemborede hans hoved,+
og hun sønderslog og sprængte hans tinding.
27 Mellem hendes fødder sank han sammen, faldt han, lå han;
mellem hendes fødder sank han sammen, faldt han;
hvor han sank sammen, dér faldt han overvundet.+
28 Siʹseras moder ser ned fra vinduet;
’Hvorfor er hans vogn så længe om at komme?+
Hvorfor tøver lyden af hovslag fra [forspandet for] hans vogne?’+
29 De vise blandt hendes fruer*+ vil svare hende,
ja, hun vil også sige til sig selv hvad hun før har sagt:
30 ’Må de ikke finde, ikke dele bytte,+
et pigebarn, to pigebørn,* til hver våbenfør mand,+
bytte af farvet klæde til Siʹsera, bytte af farvet klæde,
en broderet dragt, et farvet klæde, to broderede dragter,
om halsen på dem [der tager] bytte?’*
31 Måtte alle dine fjender, Jehova, gå til grunde på denne måde,+
og måtte de der elsker+ dig* være som solen når den står op i sin vælde.“+
Og landet havde ro i fyrre år.+