55* Da Saul så David gå ud for at møde filisteren, havde han sagt til hærføreren Abʹner:+ „Hvis+ søn er denne dreng,+ Abʹner?“ hvortil Abʹner sagde: „Så sandt din sjæl lever, konge, jeg ved det ikke!“

3 Men David svor+ desuden og sagde: „Din fader ved udmærket at jeg har fundet yndest i dine øjne,+ så han siger: ’Lad ikke Joʹnatan vide noget om dette, ellers bliver han ked af det.’ Men i virkeligheden, så sandt Jehova lever+ og så sandt din sjæl lever,+ er der kun et skridt mellem mig og døden!“+

11 Uʹrias sagde da til David: „Arken+ og Israel og Juda bor i hytter, og min herre Joʹab og min herres tjenere+ ligger lejret på åben mark; skulle jeg så gå ind i mit hus og spise og drikke og ligge hos min hustru?+ Så sandt du lever, og så sandt din sjæl lever,+ vil jeg ikke gøre dette!“

2 Elias sagde da til Elisa: „Bliv dog her, for Jehova har sendt mig til Beʹtel.“ Men Elisa sagde: „Så sandt Jehova lever+ og så sandt din sjæl lever,+ forlader jeg dig ikke!“+ De gik så ned til Beʹtel.+

30 Da sagde drengens moder: „Så sandt Jehova lever+ og så sandt din sjæl lever,+ forlader jeg dig ikke!“+ Så rejste han sig og fulgte med hende.*

5 De levende ved nemlig* at de skal dø,+ men de døde* ved slet ingenting,*+ og til dem er der ikke længere nogen løn, for mindet om dem er glemt.+