16 Melet i krukken slap ikke op, og der manglede ikke olie i dunken,+ i overensstemmelse med det ord som Jehova havde talt ved Elias.

22 Da hørte Jehova på Elias’ røst,+ og barnets sjæl vendte tilbage til ham og han kom til live.+

36 Ved den tid+ man ofrede kornofferet trådte profeten Elias så frem og sagde: „Jehova, Abrahams,+ Isaks+ og Israels Gud,+ lad det i dag blive kendt at du er Gud i Israel+ og at jeg er din tjener og at det er ved dit ord+ jeg har gjort alle disse ting.

46 Og Jehovas hånd var over Elias,+ så han bandt op om sine hofter+ og løb foran Aʹkab hele vejen til Jizʹre’el.+

8 Da tog Elias sin embedsklædning+ og rullede den sammen og slog på vandet med den, og det delte sig til hver sin side, hvorpå de to gik over på tør grund.+

11 Mens de nu vandrede videre og talte sammen, se, en stridsvogn af ild+ og heste af ild, og de skilte dem fra hinanden, og Elias steg op til himmelen i stormvejret.+

12 Da kom der en skrivelse+ til ham fra profeten Elias,*+ og den lød: „Således har Jehova, din forfader Davids Gud, sagt: ’Eftersom du ikke har vandret i din fader Joʹsafats+ spor eller i kong Aʹsa+ af Judas spor,

17 Og han vil gå foran ham med Elias’*+ ånd og kraft, for at vende fædres hjerter+ om til børn og ulydige til retfærdiges praktiske visdom, for at gøre et beredt folk klar til Jehova.“*+

21 Og de spurgte ham: „Hvad da? Er du Elias?“*+ Og han sagde: „Det er jeg ikke.“ „Er du Profeten?“+ Og han svarede: „Nej!“