34 Derpå steg han op og lagde sig oven på barnet,+ idet han anbragte sin mund over hans mund og sine øjne over hans øjne og sine hænder over hans hænder og bøjede sig over ham, og barnets legeme blev da varmt.

21 og mens nogle nu var i færd med at begrave en mand, se, da fik de øje på en røverbande. De kastede derfor manden ind i Elisas grav og gik bort. Men da manden rørte ved Elisas knogler, blev han levende+ og rejste sig op på sine fødder.+

15 Og den døde satte sig op og begyndte at tale, og han gav ham til hans moder.+

55 Og hendes ånd*+ vendte tilbage, og hun stod øjeblikkelig op,+ og han gav besked om at man skulle give hende noget at spise.+

28 I skal ikke undre jer over dette, for den time kommer i hvilken alle de der er i mindegravene+ skal høre hans røst

44 Manden som havde været død kom ud med fødderne og hænderne omvundet med tøjstrimler+ og ansigtet indhyllet i et tørklæde. Jesus sagde til dem: „Løs ham og lad ham gå.“

41 Han gav hende hånden og rejste hende op,+ og han kaldte på de hellige og enkerne og fremstillede hende levende [for dem].+

10 Men Paulus gik ned, kastede sig over ham+ og omfavnede ham og sagde: „I skal holde op med denne støj og forvirring, for hans sjæl* er i ham.“+

9 Det var jo derfor Kristus døde og kom til live igen,+ at han kunne blive Herre over både døde+ og levende.+