4. Mosebog
12 Mirʹjam og Aron gav sig imidlertid til at tale imod Moses på grund af den kusjitiske* hustru som han havde taget; det var nemlig en kusjitisk hustru han havde taget.+ 2 Og de sagde: „Har Jehova kun talt ved Moses? Har han ikke også talt ved os?“+ Og Jehova hørte det.+ 3 Men manden Moses var langt den sagtmodigste*+ af alle de mennesker der var på jordens flade.
4 Da sagde Jehova pludselig til Moses og Aron og Mirʹjam: „Gå alle tre ud til mødeteltet.“ Så gik de alle tre derud. 5 Derpå steg Jehova ned i skysøjlen+ og stod ved indgangen til teltet og kaldte på Aron og Mirʹjam. Da gik de begge derud. 6 Og han fortsatte med at sige: „Hør nu mine ord. Hvis der er en profet for Jehova iblandt jer, vil jeg give mig til kende for ham i et syn.+ Jeg vil tale til ham i en drøm.+ 7 Sådan er det ikke med min tjener Moses!+ Han har fået hele mit hus betroet.*+ 8 Ham taler jeg med, mund til mund,+ idet jeg lader ham se [tydeligt] og ikke i gåder;+ og han ser Jehovas skikkelse.+ Hvorfor frygtede I da ikke for at tale imod min tjener, imod Moses?“+
9 Og Jehovas vrede blussede op imod dem, hvorpå han gik bort. 10 Og skyen fjernede sig fra [stedet] over teltet, og se! Mirʹjam var ramt af spedalskhed [og var hvid] som sne.+ Og da Aron vendte sig mod Mirʹjam, se, da var hun angrebet af spedalskhed.+ 11 Da sagde Aron til Moses: „Undskyld mig, herre! Tillæg os dog ikke den synd som vi i dårskab har begået!+ 12 Lad hende dog ikke være som en død+ hvis kød er halvt fortæret når han kommer ud af sin moders liv!“* 13 Så råbte Moses til Jehova og sagde: „Gud,* jeg beder dig, helbred hende dog!“+
14 Da sagde Jehova til Moses: „Hvis hendes fader havde spyttet+ hende lige i ansigtet, ville hun da ikke være blevet ydmyget i syv dage? Lad hende komme i karantæne+ i syv dage uden for lejren;+ derefter kan hun optages igen.“+ 15 Så blev Mirʹjam sat i karantæne uden for lejren i syv dage,+ og folket brød ikke op før Mirʹjam var optaget igen. 16 Men derefter brød folket op fra Haʹzerot+ og slog lejr i Paʹrans Ørken.+