30 Josef måtte imidlertid skynde sig bort, for hans følelser for broderen var blevet sat i heftig bevægelse,+ så han søgte [et sted] at græde, og han gik ind i det inderste kammer og græd dér.+

15 Kan en kvinde glemme sit diende barn så hun ikke har barmhjertighed med sit [moder]livs søn?+ Selv disse kvinder kan glemme,+ men jeg, jeg glemmer ikke dig.*+

20 „Er Eʹfraim en dyrebar søn for mig, eller et barn jeg holder af?+ For i samme grad som jeg har talt imod ham, vil jeg visselig også huske ham herefter.+ Derfor røres [jeg i] mit indre over ham.+ Jeg vil helt sikkert forbarme mig over ham,“+ lyder Jehovas udsagn.

8 Hvordan kan jeg opgive dig, Eʹfraim,+ overgive dig, Israel?+ Hvordan kan jeg opgive dig som Adʹma,+ gøre dig som Zeʹbojim?+ Mit hjerte har vendt sig i mig;+ samtidig er der vakt en heftig medynk i mig.