7 Derpå sagde Jehova til Giʹdeon: „Ved de tre hundrede mand der labbede, vil jeg frelse jer og give Midʹjan i jeres hånd.+ Men alle [de andre af] folkene, lad dem hver især begive sig til deres hjemsted.“

6 Og Joʹnatan* sagde til den unge mand som var hans våbendrager: „Kom og lad os gå over til de uomskårnes+ forpost dér. Måske vil Jehova gribe ind for os, for der er intet der hindrer Jehova i at frelse ved mange eller ved få.“+

9 den der lader en hærgen bryde løs mod den stærke, så en hærgen kommer over den befæstede by.

27 men Gud har valgt det tåbelige i verden,+ for at han kunne gøre de vise til skamme; og Gud har valgt det svage i verden, for at han kunne gøre det stærke til skamme;+

9 og dog sagde han til mig: „Min ufortjente godhed er dig nok;+ for [min] kraft gøres fuldkommen i svaghed.“+ Med største glæde vil jeg derfor hellere rose mig af mine svagheder,+ for at Messias’ kraft kan være over mig som et telt.