1. Korinther
1 Paulus, kaldet til at være en Jesu Kristi apostel+ ved Guds vilje,+ og Soʹstenes,+ vor broder, 2 til Guds menighed som er i Korinth,+ til jer som er blevet helliget+ i samhørighed med Kristus Jesus, kaldet til at være hellige,+ sammen med alle som overalt påkalder vor Herre Jesu Kristi navn,+ deres og vor Herre:+
3 Måtte I have ufortjent godhed+ og fred+ fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus Kristus.+
4 Jeg takker altid Gud for jer i betragtning af den Guds ufortjente godhed+ der er skænket jer i Kristus Jesus,+ 5 at I i ham er blevet beriget+ med alt, med al evne til at tale og med al kundskab,+ 6 ligesom vidnesbyrdet* om Messias+ er blevet stadfæstet iblandt jer, 7 så at I ikke mangler nogen gave+ overhovedet, mens I ivrigt venter på vor Herre Jesu Kristi åbenbarelse.+ 8 Han vil også befæste+ jer indtil enden,* så I kan være uangribelige+ på vor Herre Jesu Kristi*+ dag.*+ 9 Trofast er Gud,+ ved hvem I blev kaldet til fællesskab+ med hans søn Jesus Kristus, vor Herre.
10 Nu tilskynder+ jeg jer, brødre, ved vor Herre Jesu Kristi navn,+ til at I alle skal føre enig tale,+ og at der ikke må være splittelser*+ iblandt jer, men at I skal være helt forenede i samme sind og i samme tankegang.+ 11 Det er nemlig blevet mig fortalt+ om jer, mine brødre, af dem fra Kloʹes [hus], at der er stridigheder iblandt jer. 12 Hvad jeg mener er dette, at enhver af jer siger: „Jeg tilhører Paulus,“ „Og jeg Apolʹlos,“+ „Og jeg Keʹfas,“ „Og jeg Kristus.“ 13 Messias er delt.+ Paulus blev da ikke pælfæstet* for jer, vel? Eller blev I døbt i Paulus’ navn?+ 14 Jeg er taknemmelig for at jeg ikke har døbt nogen af jer undtagen Kriʹspus+ og Gaʹjus,+ 15 så at ingen kan sige at I blev døbt i mit navn. 16 Jo, jeg har også døbt Steʹfanas’ husstand.+ Ellers ved jeg ikke om jeg har døbt nogen anden. 17 Kristus har nemlig ikke sendt mig+ for at døbe, men for at forkynde den gode nyhed, ikke med visdom i tale,+ for at Messias’ marterpæl* ikke skal blive gjort nytteløs.
18 For talen om marterpælen er tåbelighed+ for dem der går til grunde,+ men for os som frelses,+ er den Guds kraft.+ 19 Der står jo skrevet: „Jeg vil lade de vises visdom gå til grunde,+ og de forstandiges forstand+ vil jeg feje til side.“+ 20 Hvor er den vise? Hvor er den skriftlærde?+ Hvor er debattøren+ i denne tingenes ordning?*+ Har Gud ikke gjort verdens visdom tåbelig?+ 21 For eftersom det i Guds visdom er sådan at verden gennem sin visdom+ ikke fik lært Gud at kende,+ besluttede Gud gennem tåbeligheden+ i det der forkyndes at frelse dem der tror.
22 For jøderne beder om tegn+ og grækerne søger efter visdom;+ 23 men vi forkynder Kristus som pælfæstet,+ for jøderne en snublesten+ og for folk fra nationerne en tåbelighed;+ 24 men for dem som er kaldede, både jøder og grækere, Kristus som Guds kraft+ og Guds visdom.+ 25 For det som er tåbeligt hos Gud er visere end menneskene, og det som er svagt hos Gud er stærkere end menneskene.+
26 For I ser på hans kaldelse af jer, brødre, at ikke mange vise+ efter kødet blev kaldet,+ ikke mange mægtige,+ ikke mange af fornem herkomst; 27 men Gud har valgt det tåbelige i verden,+ for at han kunne gøre de vise til skamme; og Gud har valgt det svage i verden, for at han kunne gøre det stærke til skamme;+ 28 og Gud har valgt det ringe i verden og det der ses ned på, det der ikke er noget,+ for at han kunne gøre det der er noget til intet,+ 29 så at intet kød skulle rose sig+ over for Gud. 30 Men det skyldes ham at I er i samhørighed med Kristus Jesus, som er blevet os visdom+ fra Gud, samt retfærdighed+ og helliggørelse+ og udfrielse ved en løsesum,+ 31 for at det kan være som der står skrevet: „Lad den der roser sig, rose sig af Jehova.“*+