9 Og Gud sagde videre: „Lad vandene under himmelen samle sig på ét sted og lad det tørre land komme til syne.“+ Og således blev det.

22 ’Frygter I da ikke mig,’+ lyder Jehovas udsagn, ’eller pines på grund af mig,+ som har sat sandet som grænse for havet — en varig forordning det ikke kan overskride? Skønt dets bølger oprøres, kan de dog ikke få overtaget; og [selv om] de bruste, kunne de ikke overskride den.+